Rapport starter eksplosiv debat: Er det fair at kalde Israel en apartheid-stat?

Amnesty-rapport har startet international debat, om hvorvidt det er antisemitisk at anklage Israel for at udføre apartheid. Israel-kritikkere afviser kritik og mener, ordet beskriver adskillelse mellem israelere og palæstinensere.

Amnesty anklager Israel for at udøve apartheid mod palæstinensere. Men er anklagen et udtryk for anti-semitisme? Det diskuterer politikere, ngo'er og debattører.
Amnesty anklager Israel for at udøve apartheid mod palæstinensere. Men er anklagen et udtryk for anti-semitisme? Det diskuterer politikere, ngo'er og debattører. Foto: Mussa Issa Qawasma/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens alverdens opmærksomhed i disse dage falder på den spændte situation mellem Ukraine og Rusland, er en anden velkendt debat blusset op i de internationale medier. Den 1. februar udgav Amnesty International nemlig en rapport med overskriften ”Israels apartheid mod palæstinensere: et grusomt system af dominans og en forbrydelse mod menneskeheden”. Rapporten opsummeres således på Amnestys egen hjemmeside:

”Vores rapport afslører det sande omfang af Israels apartheidregime. Uanset om de bor i Gaza, Østjerusalem og resten af ​​Vestbredden eller i selve Israel, behandles palæstinensere som en underlegen race og bliver systematisk frataget deres rettigheder. Vi konstaterer, at Israels grusomme politikker med adskillelse, fordrivelse og udelukkelse på tværs af alle territorier under dets kontrol klart svarer til apartheid.”

Debatten, der lige siden har raset i de internationale medier, har i mindre grad handlet om, de faktiske forhold rapporten peger på, men i højere grad om, hvorvidt det overhovedet er rimeligt at bruge ordet apartheid i denne sammenhæng. Fremmer det eller forpurrer det forståelsen? Er begrebet “apartheid” blot et teknisk udtryk for undertrykkelse eller en historisk analogi, der skal bruges særdeles varsomt – også i respekt for den sorte befolkning i Sydafrika, som levede med raceadskillelse og systematisk undertrykkelse i et halvt århundrede, båret af en eksplicit racistisk ideologi?

Det er ikke første gang at begrebet apartheid er blevet anvendt i forhold til Israel. Så sent som i 2021 brugte en rapport fra Human Rights Watch en lignende terminologi.

Mange stemmer fra det globale civilsamfund roser Amnesty for den klare position. Omar Shakir, direktør i Human Rights Watch for Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre, konkluderer i et interview til den amerikansk-jødiske avis Forward: ”Der er bestemt enighed i den internationale menneskerettighedsbevægelse om, at Israel begår apartheid.”

Samme artikel citerer endvidere Yousef Munayyer fra Arab Center i Washington DC: ”Den italesættelse som Amnesty International, Human Rights Watch og mange andre respekterede organisationer gør brug af, er med til at opbygge et kor af stemmer til et punkt, de israelske beslutningstagere ikke længere kan ignorere og må stå til ansvar for deres handlinger.”

Men Amnestys rapport er også blevet genstand for kritik. En talsmand for Storbritanniens regering siger til The Times of Israel, at de ikke er enige i rapportens terminologi, og at “enhver bedømmelse af, om der er sket alvorlige forbrydelser i henhold til international lov, er et spørgsmål for en domstolsafgørelse snarere end for regeringer eller ikke-retlige organer.”

Talsmand for det tyske udenrigsministerium, Christopher Burger siger til Reuters: “Vi afviser udtryk som apartheid eller en ensidig fokusering af kritik på Israel. Det hjælper ikke til at løse konflikten i Mellemøsten.”

Både før og efter udgivelsen af rapporten fordømte Israels udenrigsministeriums talsmand Lior Haiat rapporten og sagde ifølge CNN, at Amnesty “bruger dobbeltmoral og dæmonisering for at delegitimere eksistensen af ​​Israel som det jødiske folks hjemland,” som er “de nøjagtige elementer, som den moderne antisemitisme bygger på.”

Israels udenrigsminister Yair Lapid udtaler i en erklæring, at “Amnesty viderebringer de samme løgne, der kommer fra terrororganisationer.” Han hævder, at hvad, der i rapporten præsenteres som fakta, er drevet af “vrangforestillinger uden kontakt med virkeligheden.” Lapid finder ikke nogen anden forklaring på disse anklager end det faktum, at Israel er en jødisk stat.

Samme reaktion har der ikke overraskende været fra en række jødiske organisationer i USA. Med andre ord: Det handler ikke om apartheid, men om antisemitisme og jødeforfølgelse. Dette sprogbrug bygger naturligvis på en helt anden semantisk afkodning og historisk analogisering, der fører tilbage til Nazityskland snarere end Sydafrika. Og er det nu forsvarligt? 

Den palæstinensiske-amerikanske debattør, Mariam Barghouti, skriver i Washington Post: “Israel virker mere opsat på at angribe apartheid-stemplet end at gøre noget for rent faktisk at afvikle sit apartheid-regime.” 10 israelske NGO’er, som er engageret i forsvaret af palæstinenseres rettigheder, kalder i et fælles brev diskussionen om apartheid i Israel for “absolut nødvendig” og kalder endvidere den israelske regerings påstand om antisemitisme for dybt uansvarlig: “Kampen mod antisemitisme i verden svækkes af den uudholdelige, unøjagtige og instrumentaliserede brug af begrebet, når anklager om antisemitisme bruges til et klart politisk formål, nemlig at undgå debat om Israels undertrykkende politik over for palæstinenserne.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.