Redaktør og journalist: Fjendebilledet af Rusland fortrænger fælles forståelse

Måske er det på tide, at vi i Vesten begynder at interessere os for vores politiske modstandere i Rusland i stedet for at gøre dem til karikaturer, skriver journalist og radiovært Christoffer Emil Bruun

Redaktør og journalist: Fjendebilledet af Rusland fortrænger fælles forståelse
Illustration: Rasmus Juul

De seneste år har jeg rejst en del i Rusland, fordi jeg har arbejdet på en dokumentarfilm om oversættelsen af Dostojevskijs "Brødrene Karamazov". Jeg rejste i fodsporet på romanen og fulgte dermed et spor af russisk kultur, når den er størst.

Noget af det, som slog mig undervejs, var den grundige og nøgterne måde, mange russere betragter verden på. Det gælder både den store omverden og de helt nære omgivelser. Der er ingen leflen og ingen umiddelbar venlighed, hvilket er forvirrende, når man er vant til at møde smil her, der og allevegne.

Nede i Irma er grundudtrykket hos ekspedienten et smil. I Rusland er det stone-face. Faktisk virker det som en provokation, hvis du kommer ind i en russisk købmand og smiler. Så tænker ekspedienten: "Er det mig, han står og griner ad?"

På den måde kan man nemt komme til at misforstå hinanden. Men hvis man gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i den andens kultur, opdager man, at der bag vaner og normer gemmer sig mange fællesnævnere.

Det er Dostojevskijs forfatterskab i sig selv et bevis på, for det er blevet læst flittigt både i øst og i vest. Beskrivelserne af menneskelig psykologi og af grundlæggende problemer, den moderne verden stiller os overfor, får vi meget ud af, hvad enten vi bor i Næstved eller Novgorod.

Der ligger en vigtig opgave for os europæere i at forstå det russiske folk uden at være politisk naive.

Christoffer Emil Bruun

Redaktør og journalist

Rusland er geografisk delt mellem Europa og Asien, men landet har historisk hørt til Europa, og det bliver det forhåbentlig ved med. Vi har nemlig absolut ingen interesse i, at landet begynder at orientere sig mere mod Kina, end det allerede gør.

På det politiske plan er Rusland og Kina blevet stadig tættere, siden Xi Jingping, som sin første udlandsrejse, besøgte Moskva i 2013. Kinesisk industri og russisk energi bliver udvekslet i stor stil, og uroen i Ruslands baghaver Ukraine og Kasakhstan har bare gjort forholdet tættere. Politisk er der desværre mange fælles træk ved verdens største land og verdens folkerigeste. Men kulturelt, religiøst og historisk er Rusland langt tættere på Europa.

Der ligger en vigtig opgave for os europæere i at forstå det russiske folk uden at være politisk naive. Med krisen i Ukraine, har vi i Vesten forstærket et karikeret fjendebillede af Rusland. Herhjemme kalder man uden videre Putin for "bølle" på lederplads i landets største aviser. Kun på de politiske yderfløje vover man at sætte sig i Ruslands sted, men får straks skudt i skoene, at man er naiv. Fodnotepolitikkens genfærd betyder tilsyneladende at den politiske midte i Danmark kun kan tale dunder om Moskva.

Vi har heldigvis et dansk kulturinstitut i Sankt Petersborg. Der har aldrig været mere brug for det end nu, hvor kulturen er et af de få mulige mødesteder mellem Danmark og Rusland. En pragmatisk sikkerhedspolitik burde få følgeskab af en styrket indsats for de civile bånd mellem vores lande.

Både kunst, kirke og medier er knyttet langt tættere til staten i Rusland end herhjemme. Men der findes et grundlæggende kulturelt bånd, som gør det muligt at forstå hinanden på trods af forskellene. Hvis vi fortsætter med at fjerne os fra russerne ender vi med at miste dem helt, og det har vi slet ikke råd til, hverken kulturelt, politisk eller økonomisk.

I den nyeste James Bond film var hovedskurkens dumme håndlanger en russisk videnskabsmand, i øvrigt spillet af danske David Dencik. Måske er det på tide, at vi i Vesten begynder at interessere os for vores politiske modstandere i Rusland i stedet for at gøre dem til karikaturer.

Liv og meninger skrives på skift af tv-vært og forfatter Flemming Møldrup, forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, teolog og lektor i ledelse på CBS Camilla Sløk og journalist Christoffer Emil Bruun.