De er ikke umiddelbart til at få øje på for de fleste af os. Ej heller har de her og nu mærkbare konsekvenser i vores hverdag. Men de noget af det vigtigste, der sker.
Alligevel svinger nyheder om klimaforandringer som et pendul ind og ud af nyhedsdagsordenerne. Af og til popper de op med store overskrifter, temaaftener i tv og serier i toneangivende medier. Og netop nu er de overskygget af utallige mellemregninger om det amerikanske præsidentvalg, for eller imod coronamundbind og jævnlige MeToo-afsløringer. Alt sammen vigtige nyheder i sig selv, men næppe med konsekvenser, der bare kommer i nærheden af fremadskridende forandringer i klodens klima.
Velgørende var det derfor, da P1’s ”Orientering” onsdag eftermiddag talte med en af verdens førende klimaforskere professor Sebastian Mernild om betydningen af, at svenske og russiske forskere har påvist voksende udsivning af metangas fra lommer i den arktiske undergrund. Mernild er leder af det anerkendte forskningscenter Nansen i Bergen og er som medlem af FN’s klimapanel også medforfatter til jævnlige rapporter om klimaforandringerne.
Og netop metangassen er – sammen med CO2-udslip – årsag til, at det arktiske område for tiden varmer syv gange hurtigere op end resten af verden. Isen smelter mere end forventet, og det var endda galt nok i forvejen. Selv har jeg et seks år gammelt, men stadig klart, billede på nethinden af de enorme isbjerge, der brækker af gletsjeren i Isfjorden ved Ilulissat i Grønland. Og som meget konkret illustrerer, hvilke enorme kræfter der er i spil.
Heldigvis er der efterhånden kun få, som hævder, at det hele blot er udtryk for naturlige udsving, og at det hele nok skal ordne sig på bedste vis. Det gør det nemlig ikke, for som Sebastian Mernild pointerede i radioen, så bliver forskerne hele tiden en hel del klogere på klimaforandringerne. Men det betyder også, at ”vi som samfund får mindre tid til at reagere på det, der foregår”.
Opfordringen til politikerne var derfor ikke til at tage fejl af:
”Vi skal handle hurtigere. Regeringen arbejder med den såkaldte hockeystavs-effekt, hvor man venter med at reducere udslip til senere. Men det her er et globalt anliggende, og det med at skubbe tingene er ikke nogen god idé, for så skal vi bare arbejde endnu hurtigere, når vi kommer længere ud i fremtiden.”
En lignende opfordring til medierne kunne lyde: Det duer ikke fortsat at lade klimahistorier sejle tilfældigt ind og ud af nyhedsdagsordenen.
De fleste medier har ingen problemer med for eksempel konsekvent dækning og prioritering af de seneste 10 måneders coronapandemi, og de burde heller ikke have det med klimaforandringerne.
For selvom de ikke er lige så synlige og håndgribelige som lange testkøer, kister med covid-19-døde og mundbind i metroen, er de ikke til at komme uden om. Med en omskrivning af Mernilds ord: Kom nu i gang.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.