Juni eller juli bør skifte navn, så vi undgår misforståelser

Det er egentlig utroligt, at vi fortsat lader os tyrannisere af sproglige betegnelser, der giver så mange daglige uklarheder, skriver forfatter og historiker

Juni eller juli bør skifte navn, så vi undgår misforståelser
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Hvert år, når sommeren nærmer sig, er vi udsat for de samme gentagne misforståelser i forbindelse med betegnelserne for månederne juni og juli. Dels ligger månederne ved siden af hinanden, dels er de vanskelige lydmæssigt at skelne fra hinanden.

Det er egentlig utroligt, at vi fortsat lader os tyrannisere af sproglige betegnelser, der giver så mange daglige uklarheder.

Nordmændene, svenskerne og tyskerne har samme problem som os i denne henseende. Derimod har såvel englænderne som franskmændene fået indrettet sig bedre henholdsvis med betegnelserne ”june/july” og ”juin/juillet”, der udtalemæssigt adskiller sig fra hinanden.

Vejen frem må være at foreslå en ændret betegnelse for den ene af månederne, således at misforståelser undgås i daglig tale.

I dansk sømands- og beredskabssprog betegnes tallene 9 og 10 med henholdsvis ”nejner” og ”talje” for at undgå katastrofale misforståelser. På tysk anvender man på tilsvarende måde ”zwo” for ”zwei” for at undgå forvekslinger med det lydmæssigt næsten identiske ”drei”.

Etymologisk er juni opkaldt efter navnet på den romerske gudinde Juno og fremkommer som en forkortelse af genitiven i ”menses junii”, det vil sige Junos måned. Juli er opkaldt efter Julius Cæsar. Et forslag kunne derfor være at introducere betegnelsen juno som alternativ til juni. Andre gode forslag er velkomne. Under alle omstændigheder er det på tide, at Dansk Sprognævn tager dette problem op og lancerer nye betegnelser, således at vi hurtigt kan skelne mellem de to sommermåneder.

Hans Christian Bjerg, forfatter og historiker, Hørsholm