Undertiden træffes i krisesituationer et andet væsen end det daglige vante. Det giver som regel en glæde og taknemmelighed, der varer evigt efter. Eksemplet er glimrende skildret i ”Matador”s person Kristen Skjern, da han i krigens tid viser sig fra en anden side end den nøjeregnende bankmand fra ”dem derovre”.
Jeg er selvstændig og driver min egen klinik. Jeg mangler ikke noget og har i god tid sørget for at lægge til side, så jeg har til de dårlige dage som nu. Og jeg kan svare hver sit. Jeg har derfor ikke lige nu brug for hjælpepakken, som regeringen og Folketinget fremlægger.
Men jeg har forståelse for, at mange andre er i en anden situation. Derfor glæder det mig, at et enigt Folketing forsøger at sammensætte hjælp til alle.De lokale pizzarestauranter tilbyder gratis pizza til alle i sundhedsvæsenet og politiet, og nogle tilbyder at bringe mad gratis til de ældre, der måske for første gang vil smage en pizza.
Samtidigt bemærker jeg de forskellige beskeder, der kommer fra alle sider: Henvisninger via sms og e-Boks fra Politiet og Sundhedsstyrelsen med omsorg for mit og andres helbred. Fra min revisor: en kortfattet sammenfatning af hjælpepakkens muligheder.
Og fra banken? På hjemmesiden står der:
”Vi er stadig en personlig bank, men i den næste tid vil du opleve, at vi er lidt mere digitale, end vi plejer. Som et nødvendigt hensyn til dig og vores medarbejdere har vi valgt at lukke vores afdelinger fra mandag den 16. marts og holder derfor ingen fysiske møder. Vi står selvfølgelig stadig klar til at rådgive eller hjælpe dig med andre bankservices, men i den næste tid bliver det via telefon, mail, videomøder eller en besked i netbanken. Vi glæder os til at høre fra dig.”
Hvorfor griber bankerne ikke denne enestående mulighed for at vise samfundssind og omsorg og forsøger at sammensætte bankernes egen hjælpepakke? Måske hvis man tænker stort på tværs af bankerne med fælles økonomisk sikkerhed for tab.
Til inspiration kunne være at bankerne fremadrettet ”sluger” en del af egen fortjeneste. Nationalbanken ændrede rentesatsen i torsdags fra minus 0,75 procent på indlån til minus 0,60 procent.
Bankerne fortsætter ufortrødent med minus 0,75 procent på indestående. Ved at tilbyde at samle penge ind fra de der har, til måske 0 procent i rente, som hermed kan lånes ud til dem, der trænger til en for eksempel reduceret rente, kunne det være mere attraktivt for for eksempel mig at indbetale til banken i stedet for til skattekontoen som nu.
Det giver en større sum penge, som bankerne kan låne ud til dem, der trænger, og en mindre margin til banken, men mon ikke banken på samme måde som pizzarestauranten nok skal klare det alligevel?
Det ville være en dejlig forfriskende oplevelse at se en finansverden udvise en smule fleksibilitet og ihærdighed i forhold til at hjælpe samfundet – og måske ovenikøbet på lidt kreativ vis vise nærhed og personlighed.
Den anden vinkel er desværre ofte, hvad vi er vant til.
Jesper Mølgaard er dyrlæge, Råd til Dyr, og kunde i SparNord.