Er medlidenhedsdrab ved at blive normen rundt om i Europa?
Det spørgsmål må man stille sig selv efter artiklen i Kristeligt Dagblad om den hollandske Højesteret, der i denne uge fastslog, at læger kan give aktiv dødshjælp til demente patienter, selvom de ikke er i stand til at bekræfte det ønske, de formulerede i et livstestamente.
Det vil sige, at lægerne kan give deres patienter aktiv dødshjælp, selvom patienterne ikke længere kan tage vare på sig selv og give udtryk for, om deres ønske fortsat er relevant – og endda stritter imod.
Den hollandske dom vækker alvorlig bekymring hos mi, for hvis man kan give aktiv dødshjælp til mennesker med demens, der uagtet et livstestamente modsætter sig handlingen, kan næste skridt så blive, at mennesker med demens og uden livstestamente også kan blive ”tilbudt” denne mulighed?
Og hvem bliver den næste gruppe så? Et tidligere udtrykt ønske om at afslutte livet bliver på denne måde mere værd end en aktuel tilkendegivelse.
Det sætter både de pårørende og de syge i en svær situation, for hvem kan og skal vurdere, om livet er værd at leve?
I Holland begyndte tilbuddet om aktiv dødshjælp med alene at omfatte en snæver gruppe af terminale patienter med store smerter, hvor alle behandlingsmuligheder var udtømte, og nu er man i Holland nået til, at mennesker, der ikke nødvendigvis er ved deres fulde fem, kan blive givet aktiv dødshjælp. Det er for mig en glidebane.
I Danmark har et bredt politisk flertal hidtil afvist mulighederne for aktiv dødshjælp, og mange tak for det. Tilsvarende har det danske retssystem ved alle tre retsinstanser, senest Højesteret i september 2019, afvist, at en læge (Svend Lings) må hjælpe mennesker med at begå selvmord.
Jeg er glad for, at vi i Danmark ikke har muligheden for aktiv dødshjælp. Vi skal i stedet fokusere på aktiv livshjælp. Vi skal gøre livet værd at leve, og vi skal som samfund tilbyde pleje og lindring til alvorligt syge og lidende mennesker. Samfundet skal ikke tilbyde døden som en løsning.
Allerede nu kan lægerne smertelindre i stort omfang, og der er mulighed for at komme på hospice den sidste tid. Vi vil gerne anbefale, at der afsættes midler til øget forskning i smertelindring, ligesom der sikres tilstrækkelige midler til landets hospicer.
I Danmark er der allerede nu mulighed for, at man kan give afkald på at modtage livsforlængende behandling eller genoplivning, hvis man bliver dement eller på anden måde ude af stand til at give udtryk for sin holdning, og det er tilstrækkeligt.
Men at tillade aktiv dødshjælp i Danmark, det er vi modstander af.
Janus Tarp er formand for Ulykkespatientforeningen.