Som man har kunnet læse i Kristeligt Dagblad, så er Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet igen i år truet på overlevelsen, idet den hidtidige årlige bevilling ikke er med i regeringens forslag til finanslov for 2021.
Centeret har gennem et årti arbejdet på en digitaliseret og kommenteret udgave af Grundtvigs forfatterskab i forlængelse af den tilsvarende digitalisering af Søren Kierkegaards værker. Arbejdet er ikke afsluttet – Grundtvigs forfatterskab er større og mere omfattende end Kierkegaards.
Grundtvig og Kierkegaard hører begge til den kristne kulturarv, som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti for nylig efterlyste fornyet besindelse på. Selv forkynder han frejdigt sit eget syn på kristendommen. Tidligere i år kunne man således i Kristeligt Dagblad læse, at ifølge Messerschmidt er Folkekirkens Nødhjælp ukristelig og minder mest om Antikrist, der jo angiveligt skal komme i kristelig forklædning.
Men kristendom er ikke en entydig størrelse. Og netop Grundtvig og Kierkegaard står for helt modsatte syn. Da Kierkegaard i 1855 faldt om og kort derefter døde, skrev Grundtvig, at det havde han i grunden fortjent. For han havde begået den mest utilgivelige synd: at gøre kristendommen umenneskelig – det var Kierkegaards ”synd til døden” med Grundtvigs ord.
Messerschmidt er discipel af Søren Krarup og Tidehvervs dialektiske teologi med inspiration fra Kierkegaard og den reformerte teolog Karl Barth og dennes bog ”Der Römerbrief” fra 1922. Heri finder man en udførlig teologisk afvisning af al barmhjertighedsetik som kristelig – i særdeleshed ”Fernstenund Negerliebe” med Barths ord.
Barth og Tidehverv var et opgør med en liberalteologi, der så humanisme og kristendom som liggende i forlængelse af hinanden. Hos Tidehverv adskilles himmel og jord, Gud og menneske, kristendom og humanisme.
Den anti-humanistiske teologi møder man på dansk hos Søren Krarup, for eksempel i ”Dansen om menneskerettighederne” fra 2000. Og nu altså i Messerschmidts skråsikre forkyndelse.
Den absolutte modpol til Barth var teologen og tænkeren Albert Schweitzer, hvis bog ”Kultur og etik” også udkom i 1922. Han tog – trods personlig respekt – afstand fra Barth og så barmhjertighedsetikken som kristendommens kerne. Han efteruddannede sig som læge og drog til det fjerneste, sorte Afrika til et livslangt virke ved det hospital, som han selv grundlagde.
I Danmark er Grundtvig en modpol til Kierkegaard både teologisk og filosofisk med vægten på folket frem for den enkelte, historien frem for øjeblikket, livet frem for eksistensen. Spændingen imellem dem kaster lys over de dybeste konflikter i den moderne kultur.
Ingen kan tage patent på, hvad sand kristendom er. Forhåbentlig kan der skabes forståelse for fortsat bevilling til Center for Grundtvigforskning. Det gælder oplysning om og besindelse på den spændingsfyldte kristne kulturarv.
Ole Vind er dr. phil. og lærer på Grundtvigs Højskole.