Udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund, hævder, at jeg overdriver faren ved at sende syriske asylansøgere tilbage til deres land, i Kristeligt Dagblad den 21. juli.
Jeg kan kun svare ved at henvise til adskillige rapporter fra Amnesty Inernational, der dokumenterer det syriske regimes flittige og vedvarende brug af tortur og forsvindinger. Denne adfærd har været almindelig under den nuværende præsident Assads fars styre. Sønnen er ikke spor bedre.
Problemet med et diktaturregime er, at volden er tilfældig.
Den enkelte bliver tilbageholdt på grund af fraværet fra landet eller som et resultat af rygter om, at vedkommende sympatiserer med oppositionsbevægelser. Man kan blive tilbageholdt ved ankomsten til Syrien eller først senere. Det vil sige, at en tryg tilbagekomst på ingen måde betyder, at man er i sikkerhed.
Selvfølgelig er der adskillige, der klarer frisag og midlertidigt kan forsøge at genoptage deres liv, men de har ingen garanti for, at de kan leve i fred og sikkerhed.
FN kræver, at tilbagesendelser af afviste asylansøgere finder sted ”in safety and dignity”, men trygheden og værdigheden findes ikke i Syriens torturstat. Hvis din familie har gode forbindelser i efterretningstjenesten, og den kan købe dig fri, har du måske en chance. Men der er ligeledes en risiko for, at du bare forsvinder i mørket.
Jeg kan ikke standse en såkaldt retsstat fra at sende folk tilbage til denne usikkerhed, men jeg kan blive ved med at påpege, at vi er ansvarlige for de mennesker, der er kommet til os for at få vores beskyttelse.
Ved at fratage folk denne beskyttelse – midlertidig eller ej – fralægger vi os ansvar og bliver dermed ansvarlige for konsekvenserne. Heldigvis lever vi i en medieverden, hvor tiden vil vise, hvor galt det kan gå.
Da jeg var flygtningeven i 1980’erne, og den socialdemokratiske verden var mindre barsk, havde jeg flere samtaler med Anker Jørgensen. Han kom hen til mig en eftermiddag på en tankstation og smilede, ”det går galt med vore venner”. Han henviste til den voksende modstand i befolkningen mod flygtninge. Anker Jørgensen var en dreven politiker, men han havde et stort hjerte for ”de fremmede”. Jeg savner ham og hans ånd i Socialdemokratiet.
Brian Patrick McGuire er historiker og professor emeritus.