Kommunal kassetænkning og et forældet ankesystem modarbejder retssikkerheden for mennesker med handicap. Derfor skal Danmark have en forvaltningsdomstol snarest muligt.
Der er noget fundamentalt galt med retssikkerheden i Danmark for mennesker med et handicap. Vi, der enten selv har et handicap eller arbejder som bisidder for mennesker med et handicap, oplever igen og igen, hvordan mennesker med enten fysisk, psykisk eller mentalt handicap diskrimineres og ikke har lige adgang til uddannelse, job eller sundhed.
Hverken kommunerne eller Ankestyrelsen magter tydeligvis handicapområdet. Det giver sig typisk udslag i, at sager trækkes i langdrag, og at kassetænkning i mange tilfælde direkte spænder ben for, at mennesker med et handicap kan blive en aktiv og ligeværdig del af samfundet.
Senest har FN’s Handicapkomité i 2019 stillet en lang række kritiske spørgsmål om forholdene for mennesker med handicap i Danmark med fokus især på diskrimination, uddannelse og sundhed.
Selve lovgivningen er der ellers ikke noget i vejen med. Serviceloven foreskriver, at mennesker med handicap skal have den hjælp, de har behov for. Det er heller ikke nogen særligt kompliceret lov.
Alligevel er der fejl i tæt på halvdelen af kommunernes afgørelser på handicapområdet.
Det skyldes ikke kun manglende forvaltningsmæssig ekspertise, men i lige så høj grad, at medarbejderne i de kommunale forvaltninger er nødt til at begå en masse fiktive fejl for at overholde kommunalpolitikernes budgetter og få pengene til at passe.
Hvis man så vælger at klage over den fejlagtige afgørelse, havner man i et klagesystem, som efter vores bedste overbevisning må kaldes forældet og mangelfuldt. Hvis ikke direkte diskriminerende. Som borger har man fire ugers klagefrist. Ellers har man mistet retten til at klage. Herefter har kommunen fire uger til at revurdere afgørelsen. Overholdes den frist ikke, har det ingen konsekvenser for kommunen. Vi er altså allerede her ude i, at vi ikke er lige for love og regler.
Såfremt kommunen fastholder sin afgørelse, kan man klage til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har sat sine egne frister, hvor en sag typisk tager seks-ni måneder. Såfremt Ankestyrelsens egen frist ikke kan overholdes, sender man blot et brev om forventet ny frist. Ingen konsekvenser for ankestyrelsen. Og der er mange grelle eksempler på sager med indtil flere tidsoverskridelser. Det er ikke usædvanligt, at en ankesag kan trække ud i flere år.
Derudover oplever man igen og igen, at Ankestyrelsen ikke forholder sig til den fremsendte dokumentation eller end ikke har kigget på ny dokumentation i sagen.
Konsekvenserne for klageren af et sådant langsommeligt og ofte kaotisk sagsforløb er betydelige: Psykisk og fysisk nedtur er næsten uundgåelig, hvis man gennem flere år lever i en slags limbo, hvor man ikke kan komme videre med revalidering, omskoling eller jobtræning. Økonomisk – både i tabt indtægt og udgifter til advokat, bisidder med mere under selve sagen. Familiemæssigt – der er adskillige eksempler på familier, der går i opløsning under de langvarige og frustrerende sagsforløb.
For kommunen, der måske ender med at få omstødt sin afgørelse – og det sker altså i mere end halvdelen af tilfældene – er konsekvenserne derimod begrænsede.
Der er nemlig ikke noget krav om kompensation for den ydelse, klageren evt. er gået glip af i den tid, sagen har stået på. Det kan altså betale sig for en kommune at træffe en forkert afgørelse og efterfølgende trække en eventuel klagesag i langdrag – måske endda så længe, at klageren kører træt.
Derfor finder vi det helt afgørende, at Danmark – som anbefalet af Dansk Advokatråd – snarest muligt indfører en forvaltningsdomstol, så alle, uanset race, handicap, seksualitet eller religion, rig som fattig, kan få en rimelig og fair behandling af deres sag.
Det er beskæmmende, at Danmark, som ellers elsker at kalde sig foregangsland, er et af kun tre lande, vi normalt sammenligner os med, der ikke har en forvaltningsdomstol.
Lars Bremer er IT-koordinator hos COWI og har CP (cerebral parese). Esben Allerelli er elektriker og mistede for seks år siden højre arm i en ulykke. Else Wienberg er uddannet eutonipædagog og har CP. Jan Hilding Hansen er socialrådgiver og direktør for Bisiddereksperten ApS.