Lene Tanggaard, du og din medforfatter, Keld Skovmand, har nærmest skrevet en hel bog om den sproglige forskel på begreberne ”læring” og ”at lære”. Hvorfor er det så vigtigt, om man taler om det ene eller det andet?
Der er stor forskel på at tale om læring som en proces i sig selv og at lære noget med et bestemt indhold. Lærings-begrebet var blevet et tomt begreb uden et hvad, et hvorfor og et hvem. Vi prøver at genindsætte nogle begreber i det pædagogiske sprog.
Hele lærings-sproget knytter sig til tiden omkring den nye folkeskolelov i 2013-2014. I citerer blandt andet fra bemærkningerne til loven, at lærerens opgave beskrives som at ”fastlægge læringsmål for eleverne”. 50 år tidligere stod der i ”den blå betænkning” fra 1961: ”At lære må ikke alene omfatte opnåelsen af kundskaber og dygtighed, men også sådanne processer som oplæring til at lære og oplæring til at leve mellem andre.” Er det i virkeligheden ikke bare den blå betænknings sprog, I vil tilbage til?
Jo, men det er også meget mere end det. Det er også et nyt sprog, der sætter fokus på selve det at lære – hvad det er i tid og rum. Jeg har som psykolog og forsker beskæftiget mig meget med læreprocesser og har undret mig over, at der på skolens område faktisk ikke er foretaget ret mange undersøgelser af, hvordan eleverne lærer. Vi har talt om didaktik, kundskaber, færdigheder og dannelse, men ikke ret meget om, hvad der sker hos eleverne. Det har gjort det muligt for det politiserede, indholdstomme begreb læring at suse ind og overtage hele dagsordenen. Og begrebet kan bruges i uendeligt mange afledte former. Senest er jeg stødt på flertalsformen ”læringer” og professorer, der bruger begrebet ”læringseffekt”, selvom det slet ikke findes.
Lå der ikke bag den politiske bestræbelse, som læringssproget er formuleret til, netop et ønske om en skole, der kunne præstere en større effekt i form af elever, der kunne noget mere? Og var denne bestræbelse ikke helt legitim?
Jeg mener, at skolen hele tiden har præsteret godt nok på mange områder, men skolen har haft problemer med at legitimere sit virke. Eleverne skal ikke blot kunne noget mere, hvilket let bliver en teknisk øvelse, men vide meget mere og få stimuleret deres videbegær, udvidet deres horisont og lære at tænke. Det er helt legitimt at stille krav til skolen, men de færreste af os ved, hvad der faktisk sker i 5. klasse klokken 12.45. Alligevel blev skolen og dens lærere mødt af en omverden, der manglede respekt for det pædagogiske arbejde og mente at vide bedre. I dag er alle enige om, at noget gik galt i den proces. Man glemte de overordnede formål, som vedrører åndsfrihed, demokrati og ligeværd, fordybelse og oplevelse. I stedet blev læring til det højeste formål i sig selv. Men læring er ikke nødvendigvis godt. Jeg plejer at sige, at der kan ske særdeles effektiv læring i en rockerklub, men det er ikke det, vi ønsker i skolen.
Men når lærerne kom i den situation, skyldes det så ikke også, at de selv ikke har været skarpe nok til at kommunikere?
Lærerne er som mange andre faggrupper kommet i den situation, at det ikke bare ligger i knoglerne, at man regner med, de gør det rigtige. De skal hele tiden begrunde deres fag, men det er også vilkårene for for eksempel præster, jurister og læger. Lærerne er blevet bragt i en autoritetskrise, blandt andet fordi det politiske system ikke længere viser dem tillid. Det er også svært at kommunikere pædagogisk, når lærernes fagsprog ikke længere har nogen folkelig eller politisk klangbund. Så hvis skolen skal tilbageerobre sit sprog, skal forældre og politikere med i den læreproces.
Er lærerne dygtige nok til, at de vil kunne skrotte lærings-sproget og tage det nye lære-sprog til sig?
Ja, jeg mener, der er mange lærere, der brænder for deres fag og gerne vil holde skole. Vi vil gerne hjælpe lærerne med at komme ud af det tomme spejlkabinet, al læringssnakken var. Ud af klasselokalerne med eleverne og erfare verden, lære om naturen, lære en hel masse. Men der er også brug for, at læreruddannelsen kan tiltrække de allerdygtigste til at undervise i skolen. For det er der, vi bygger samfundet op.