Siden de danske universiteter i marts blev påbudt at lukke deres bygninger for studerende og ansatte som konsekvens af coronakrisen, er der på rekordtid sket en omlægning til fjernundervisning. Forelæsninger, vejledninger og eksaminationer er på de fleste højere læreanstalter rykket over i det digitale, hvor især videoopkald gør det muligt at studere på afstand af det fysiske universitet.
Interessen for digitalisering af universitetsuddannelser har været der i mange år, men i øjeblikket bliver det afprøvet i praksis, hvordan et universitetsstudium uden fysisk fremmøde kan fungere.
Og det faktum, at den online undervisning mange steder fungerer uden større praktiske problemer, skaber i visse kredse bekymring for, om coronakrisen vil bruges til at argumentere for mere fjernundervisning i det hele taget - også efter universiteterne må åbne igen. For hvilke konsekvenser vil det have for uddannelsens kvalitet og de studerendes trivsel?
Lektor i psykologi og arbejdsliv ved Roskilde Universitet Peter Busch-Jensen er en af dem, der er betænkelig ved, om erfaringer med fjernundervisning efter coronakrisen vil resultere i en omlægning af undervisning, som ikke tager højde for, hvad man mister fra det fysiske møde.
”Der et politisk fokus på at effektivisere uddannelser og skalere dem op, fordi der i dag er langt flere, der tager en videregående uddannelse, end der var tidligere. Politiske beslutninger træffes ofte på baggrund af kvantitativ data, og man kan forestille sig, at denne form for data vil vise overvejende positive tilbagemeldinger angående fjernundervisningen under krisen. Men min erfaring er, at statistisk data ofte kan være blind for de mere kvalitative aspekter af folks oplevelser og praksis,” siger han.
De ’kvalitative aspekter’, som Peter Busch-Jensen omtaler, er motivations- og trivselsmæssige afsavn ved at studere hjemmefra, som ikke nødvendigvis kan sammenfattes i statistisk data.
”Jeg tror, at det er tydeligt for de fleste undervisere, at det ofte er afgørende for studerende at få feedback, der kan bygge bro mellem svært stof og den studerendes egen undren og nysgerrighed. Den slags er vanskeligt uden en dialog ansigt til ansigt. En anden ting er, at det sociale fællesskab og venskaber er helt centrale komponenter i mange studerendes engagement i deres universitetsuddannelse,” siger han og fortsætter:
”Adspurgt, hvordan det går med fjernundervisning, vil mange nok svare, at det går fint, ud fra en positiv oplevelse af at ’det gik mere gnidningsfrit end forventet'. Men jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en katastrofe, hvis man ikke tager højde for studerendes og underviseres langsigtede oplevelser og de sammensatte effekter af fjernundervisning,” siger Peter Busch-Jensen.
Professor og prodekan på Handelshøjskolen i København (CBS) Annemette Kjærgaard forsker i ’blended learning’, som handler om kombinerede online- og klasserumsbaserede læringsaktiviteter. Også før krisen arbejdede hun med at implementere en kombination af digitale og mere traditionelle undervisningsformer på CBS. Hun mener, at der er vigtige aspekter, der går tabt, hvis man helt mister den fysiske kontakt, nemlig interaktionen mellem underviser og studerende og fornemmelsen af, hvordan undervisningsindholdet faktisk modtages af de studerende.
”Jeg ville blive meget ked af det, hvis konsekvensen af dette blev en fortsættelse af distanceundervisningen,” siger hun og uddyber:
”Meningen med ’blended learning’ er ikke, at det skal tage tid fra undervisningen i klasseværelset, men at online og fysiske læringsaktiviteter skal supplere hinanden. Der kan være behov for distancekurser i særlige situationer, men det er et begrænset behov. Vores erfaring er, at det er rigtig vigtigt at være på studiet, men der også forskel på, hvor man befinder sig i sit studieforløb, og hvordan ens sociale behov er. Nogle studerende har familie eller arbejde, der gør, at de foretrækker fleksibiliteten ved flere online læringsaktiviteter.”
Derudover håber Annemette Kjærgaard, at det landsdækkende eksperiment med fjernundervisning vil gøre os klogere på mulighederne ved online undervisning som supplement til undervisning på et fysisk campus. Hun påpeger, at mange undervisere efter universiteters lukning har fået en form for ”tvungen kompetenceudvikling”. Dem, der før var modvillige over for at afprøve online-teknologier i deres undervisning, er blevet nødt til at lægge modvilligheden fra sig, fordi det ganske enkelt er den eneste måde at komme i kontakt med studerende og gennemføre undervisning. Og det kan der komme noget positivt ud af i fremtiden, mener hun.
Men Annemette Kjærgaard mener også, at perioden med fjernundervisning kommer til at gøre det tydeligere, hvilke læringsaktiviteter der er vigtige at fastholde som en del af de fysiske undervisningsmøder på universitetet.
”På CBS såvel som på alle andre universiteter i landet har vi jo begrænset tid med de studerende. Måske behøver vi ikke bruge al den tid på traditionelle forelæsninger, hvor man taler til de studerende. Noget af det kan måske godt forblive i det digitale. Men interaktionen med de studerende kan noget særligt, når den foregår i det samme rum,” siger hun.
Den digitale udvikling på universiteterne og kombinationen af online og fysiske læringsaktiviteter, som Annemette Kjærgaard beskæftiger sig med, har været i gang længe og kommer til at fortsætte efter krisen.
Men den må ikke forveksles med fjernundervisning, som vi ser lige nu, fortæller lektor i teknologi og læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet Ulf Dalvad Berthelsen. Fjernundervisning er ikke andet end en ramme for kommunikation, når underviser og studerende er forskellige steder, og selve undervisningen kan tage sig ud på meget forskellig vis, ligesom det er tilfældet med undervisning i et fysisk rum.
”Fjernundervisning er først og fremmest en mulighed, der giver mening at benytte, hvis man ikke har mulighed for at være sammen fysisk,” siger Ulf Dalvad Berthelsen. Han tror ikke, at den ramme for undervisning vil blive mere populær efter krisen – tværtimod.
”Jeg tror nærmere, at coronakrisen har været et wake-up call i forhold til den digitaliserings-optimisme, som har været fremherskende politisk og i interesseorganisationer. Det, vi har set, er, at videomøder ikke kan erstatte det at være sammen, for det giver en anden dynamik og interaktion. Jeg tror, at de fleste er ved at være trætte af videomøder og savner at være sammen fysisk,” siger han.
Debatten om digitalisering i uddannelsessystemet bliver ofte taget på et misforstået grundlag, mener Ulf Dalvad Berthelsen, hvor "ren" klasserumsundervisning stilles op over for online fjernundervisning eller en forsimplet idé om "det digitale".
”Der er allerede en stor variation af arbejdsformer på universitetet – gruppearbejde, forelæsninger, online formater og meget mere. Teknologien har været i spil i lang tid i undervisningsområdet på godt og ondt og blev også før coronakrisen brugt på mange forskellige måder.”
Ifølge Ulf Dalvad Berthelsen misforstår vi noget, hvis vi reducerer debatten til "for eller imod digitalisering af undervisningen".
”Digitale teknologier er ikke gode eller dårlige i sig selv - de kan bruges til gode og dårlige formål. Som underviser må man være bevidst om de muligheder og begrænsninger, som forskellige teknologier giver, og bruge dem ud fra et mål om kvalitet i undervisning, ikke ud fra et mål om digitalisering i sig selv, eller fordi firmaer har interesse i det,” siger han.