De store gartnerier vil overleve. Men jorden risikerer at smuldre under de mindre gartnerier. For regeringens forslag om at femdoble energiafgiften for gartnerier og landbrugsbedrifter som led i en ny grøn skattereform kan betyde, at en stor del af de små gartnerier må lukke.
Sådan lyder vurderingen fra sekretariatschef i brancheorganisationen Danske Gartnerier Torben Lippert. Regeringen offentliggjorde i mandags et udspil til grøn skattereform, der indebærer et forslag om at femdoble afgiften på fossile brændsler. Til gengæld indfører regeringen ikke en egentlig afgift på CO2-udledning, sådan som blandt andet Klimarådet har anbefalet, og sådan som en bred politisk aftale i Folketinget i juni lagde op til.
”Vi frygter, at regeringens forslag vil skubbe til en strukturudvikling, hvor især små gartnerier vil lukke, og at der samlet bliver færre dyrkede arealer. En energiafgift vil presse vores priser, for på grund af konkurrencen kan vi ikke få mere for en potteplante. Regeringens forslag er kun fase 1, og vi kan frygte, at der bliver indført tiltag, der er endnu værre for branchen i de senere faser. Vi er godt i gang med en grøn omstilling og tror, vi kan finde løsninger, der sænker energiforbruget uden afgifter,” siger Torben Lippert, der hellere havde set en stigning i CO2-afgiften kombineret med mulighed for et fradrag for særligt ramte erhverv.
Det er ikke kun gartneribranchen med 10.000 ansatte og en årlig eksport på to en halv milliard kroner, der giver regeringens forslag til grøn skattereform en hård medfart.
Regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og De Radikale har kritiseret udspillet for at være uambitiøst. Utilfredsheden skyldes især, at regeringens forslag ikke indeholder en afgift på udledninger af CO2, men kun en afgift på de fossile brændstoffer, som erhvervslivet bruger.
Også Venstre og De Konservative er tilhængere af en CO2-afgift.
Mikael Skou Andersen, der er professor ved institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet, vurderer, at regeringens forslag om at indføre en energiafgift i stedet for en CO2-afgift er et udtryk for et lavt ambitionsniveau, hvis målet om at bremse udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 skal nås.
”Regeringen har barslet med en elefant og født en mus. Det er et uambitiøst udspil. En rigtigt tilrettelagt skattereform kunne godt have givet et større ryk. Vi har i et forskningsprojekt interviewet virksomheder, der siger, at de grønne teknologier ikke for alvor får et ryk frem, medmindre der indføres en væsentligt højere afgift på CO2 end i dag. Hvis vi for eksempel med tiden kunne sigte mod en CO2-afgift, der er lige så høj som i Sverige, ville rigtig mange grønne teknologier kunne finde vej til markedet,” siger Mikael Skou Andersen.
Han understreger samtidig, at der kan være god fornuft i at hæve afgiften på energi, fordi virksomheder i Danmark siden finanskrisen har været fredet på det punkt.
Mikael Skou Andersen henviser til, at Sverige i dag har en CO2-afgift på mere end 800 kroner per ton udledt CO2. Til sammenligning er afgiften omkring 180 kroner per ton i Danmark. Blandt andet Frankrig og Tyskland er på vej med en afgift, der er dobbelt så høj som den danske.
”Det er selvfølgelig noget, de gør, fordi det er et meget stærkt virkemiddel, der sikrer, at klimaomstillingen sker, hvor det har mest økonomisk værdi, og hvor det koster mindst. Svenskerne har arbejdet med at sænke CO2-udslippet i 25 år. I begyndelsen havde de den fordel, at en stor del af deres energiforsyning var baseret på vandkraft og atomkraft. Men i dag er en stor del af den danske energiforsyning baseret på vindkraft og biogas,” siger Mikael Skou Andersen, der vurderer, at regeringens udspil må være en ”frygtelig skuffelse” for de mange, der betragtede folketingsvalget i 2019 som et klimavalg.
De miljøøkonomiske vismænd har også anbefalet CO2-afgifter som et af de vigtigste redskaber for at nå regeringens klimamål. Ifølge miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen er det helt afgørende, at erhvervslivet kan være 100 procent sikker på, at der kommer en højere CO2-afgift i 2030. Det vil nemlig give virksomhederne incitament til at foretage grønne investeringer allerede nu.
”Vi ved ret præcist, hvad vi ikke vil have, nemlig CO2-udledning. CO2-udledning kan vi måle ret præcist i det meste af økonomien. Derfor er det oplagt at gøre CO2 dyrere, fordi de grønne alternativer så bliver mere konkurrencedygtige,” siger han.
Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito, synes, at det er på sin plads, at der bliver justeret på energiafgifter, sådan som regeringens forslag lægger op til. Men ifølge direktøren har det nye udspil ikke noget med en grøn skattereform at gøre.
”En grøn skattereform skal gøre det dyrere for alle virksomheder og forbrugere på tværs af alle sektorer at producere og forbruge sort energi og billigere at producere og forbruge grønt. Og de skridt tager dette udspil ikke,” siger han.
Christian Ibsen er enig med Lars Gårn Hansen i, at virksomhederne skal kunne vide sig sikre på, at der kommer en markant CO2-afgift, og hvad prisen på afgiften vil være frem mod 2030.
”Vi har brug for at sende et stærkt signal til alle virksomheder om, at vi i 2030 bør have en CO2-afgift på minimum 1000 kroner pr. ton CO2 og gerne op imod 1500 kroner pr. ton, som Klimarådet har foreslået. Hvis man kender prisen, vil alle de relevante virksomheder investere grønt allerede nu. Men uden et stærkt prissignal risikerer vi, at virksomhederne kommer til at investere forkert og dyrt,” lyder det fra Christian Ibsen.