Afgørelsens time nærmer sig i Helsingør Stift.
I dag optælles de digitale stemmer fra første valgrunde. Hvis en af de fire kandidater får mere end 50 procent af stemmerne, kan vedkommende tage over, når Lise-Lotte Rebel til januar fylder 70 og går på pension.
Er der ikke en klar vinder efter optællingen, vil de to kandidater med flest stemmer gå videre til anden valgrunde, som finder sted i perioden op til den 18. november.
De fire kandidater til bispesædet er Eva Holmegaard Larsen, teologisk konsulent i Helsingør Stift og sognepræst i Nødebo og Gadevang kirker ved Hillerød, Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse, Peter Birch, provst i Gentofte og formand for Provsteforeningen, samt sognepræst ved Bellahøj-Utterslev i København Asser Skude.
Blandt kandidaterne er der flere med administrationserfaring på provsti- og stiftsniveau, og det er ikke så underligt, at de stiller op, mener professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.
”De repræsenterer det lag i den folkekirkelige administration, som bliver stadig stærkere i disse år, hvor meget magt, økonomi og udviklingstænkning bliver flyttet fra Kirkeministeriet og ud i provstierne. Derfor er det helt naturligt, at der er et par provster, der gerne vil stille op, fordi de har ledelseserfaring og god økonomisk indsigt i det folkekirkelige maskinrum,” lyder det fra Peter Lodberg.
Han kalder det ”et godt felt”, som har kompetencer til at afspejle den folkekirkelige virkelighed. En virkelighed, hvor man som leder er en væsentlig aktør i, hvordan man skal formidle den kristne tros betydning, så den bliver relevant for flere.
”Privilegiernes tid er forbi i folkekirken. Man kan ikke længere hvile på en tradition, hvor der har været overensstemmelse mellem folk og kirke. Det skal der arbejdes for at holde ved lige. Det gælder især i Helsingør Stift, hvor medlemstallet og dåbsprocenten er presset. Men jeg tror, at alle af kandidaterne er indstillet på at arbejde for det,” siger Peter Lodberg, som dog understreger, at der er en af kandidaterne, han ikke ved så meget om, nemlig Asser Skude.
Skal han give en teologisk karakteristik af de andre kandidater, er det midtbanen, der kendetegner dem.
”Det er ikke de store teologiske profiler. De har alle sat det grundtvigske stempel på sig selv.”
Hvad det end betyder?
”Ja, det grundtvigske er jo blevet lidt et brand, man bruger til at signalere, at man ikke repræsenterer noget forfærdeligt og yderligtgående,” siger Peter Lodberg.
Folkekirkelige bispevalg med direkte valg blandt menighedsråd og præster er målt med den store målestok et forholdsvist nyt fænomen. Det er mindre end 100 år siden, at det første fandt sted i 1922.
Dengang og i årene frem handlede det meget om at positionere sig på sin kirkeretning. Altså, om man var indremissionsk, grundtvigiansk eller noget helt tredje, forklarer teologiprofessor ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen.
”Det ændrede sig fra et tidspunkt midt 1970’erne og fremefter. Der begyndte det at handle om, hvorvidt man stod for en kirkelig aktivist-linje, eller om man ville bevare status quo. Det var spørgsmålet, om kirken skulle være aktiv i børnearbejde og diakoni eller ikke. Men efter årtusindeskiftet er der lagt op til, at menighedsrådene har ansvar for de kirkelige aktiviteter. Så nu giver den aktivistiske del nærmest sig selv,” forklarer han.
Det, der nu skal til for, at man kan vinde et bispevalg, er ifølge Kurt E. Larsen tre forskellige faktorer: Evnen til at kunne samarbejde med menighedsrådene. Personlighed og karisma. Og fraværet af yderligtgående synspunkter.
”Biskoppen er blevet en samarbejdspartner og inspirator frem for en fjern tilsynsmyndighed. Det bliver der lagt stor vægt på nu, hvor menighedsrådene har fået så stort et ansvar, som de har. Derfor er det vigtigt for menighedsrådene, at biskoppen er en, der kan give dem frihed og opbakning til at operere,” siger Kurt E. Larsen.
Han uddyber, at personligheden fylder meget, fordi der nok er mange i Helsingør Stift, som ikke nødvendigvis kender kandidaterne særlig godt på forhånd.
”Det kommer til at handle rigtig meget om, hvem der kan brænde igennem på valgmøderne,” siger Kurt E. Larsen. Og så må kandidaten ikke stikke for langt ud.
”En kandidat, der synes, at Thorkild Grosbøll var en gevinst for folkekirken, har nok gjort det vanskeligt for sig selv. Tilsvarende på den højre side, hvis man ikke vil ordinere kvinder til præsteembedet, vil det også reelt være umuligt at blive valgt. Men inden for det spillerum kan der stadig være ret store teologiske forskelle,” lyder det fra teologiprofessoren.
Du kan læse interviews med alle fire kandidater her: