Mathilde Liv Lundgaard, 25 år. Bachelor i kunsthistorie. Elev på Flakkebjerg efterskole i 2011. Oplevede den første forelskelse på efterskolen, men den unge kærlighed holdt ikke i længden.
Hvordan begyndte forelskelsen?
Vi spillede i band sammen og boede i samme husgruppe. Efter en fest gik det op for mig, at han var det sjoveste menneske i verden, og vi blev derefter kærester. Og så var vi sammen hele tiden, og lå tit og hørte musik, snakkede og så film.
Hvad er det specielle ved at blive forelsket på en efterskole?
Alle er jo taget ud af deres hjemlige kontekst, så efterskolen bliver et sted, hvor man kan lege lidt med, hvem man er – og vil være. Så man er måske lidt mere åben over for hinanden.
For mig var det en tandklaprende forelskelse. Jeg kan tydeligt huske, at jeg oplevede forelskelsen sådan fysisk. Helt fjollet. Vi var forelskede på en meget ren og naiv måde, hvor ingen har fået sit hjerte knust.
Hvad oplevede du, da efterskoleopholdet sluttede?
Vi skulle på forskellige gymnasier, men vi besøgte hinanden hver weekend. Han boede i Køge, og jeg boede i Nordsjælland. Nogle dage kunne jeg tage toget for bare at besøge ham i et par timer. Forholdet endte i slutningen af 1.g. Vi voksede vel fra hinanden, selvom vi faktisk ikke havde lyst. Jeg var virkelig ked af det efter at have slået op med ham, havde dårlig samvittighed og savnede ham hver dag. Det tog mig faktisk et helt år at komme nogenlunde videre.
Hvad tænker du om jeres forhold, når du ser tilbage på det nu?
Jeg tror stadig, at han er den, der kender mig bedst. Og vi begyndte at snakke sammen igen, da vi skulle på samme højskole. I dag er han faktisk en rigtig god ven.
Har du oplevet en tilsvarende forelskelse siden?
Nej, mit andet forhold var en helt anden type forelskelse – og hjertesorg, da det sluttede. Man bliver måske lidt mindre naiv og mindre modig, men det er måske derfor, den første kæreste er så vigtig, hvor det jo er første gang, man bare satser alt. Og det er jo magien ved den første forelskelse – at alt er muligt.
Signe Malmkjær Rosengren, 24 år. Psykologistuderende. Elev på Balle Musik- og Idrætsefterskole i 2011. Hun og Jonas Malmkjær Rosengren, som hun mødte på efterskolen, var hinandens første kærlighed. I dag er parret gift, og i juni blev de forældre til sønnen Storm.
Hvad er det specielle ved at blive forelsket på en efterskole?
Man bor jo det samme sted og er omkring hinanden hele tiden, så man kommer meget hurtigt ind på hinanden. Det var kun efter et par dage, Jonas og jeg havde været meget sammen, at alle begyndte at spørge os, om vi ikke skulle være kærester. Jeg rendte rundt i gymnastiktøj hele tiden og ingen makeup. Så jeg tror, man er mere afslappet, og på den måde lærer hinanden at kende bag facaden.
Hvad var dine tanker om forholdet, da opholdet var ved at være ved vejs ende?
Jeg var rimelig sikker på, at det skulle fortsætte. Det var slet ikke på tale, at forholdet skulle ende. Men vi var meget spændte på, hvordan det ville gå, nu når vi skulle starte i gymnasiet i hver vores by: ham i Herning og mig selv i Aarhus. Det blev tre år, hvor vi savnede hinanden meget, men også satte tid af til at ses i weekenderne.
Føler du, at du er gået glip af noget?
Det var jo anderledes at gå i gymnasiet med en kæreste, som boede i en anden by. Det kunne være lidt sværere at føle, man var en del af fællesskabet. Men det var helt klart det værd.
Hvad er fordelene ved at slå sig ned med sin efterskolekæreste?
Det er nok, fordi vi kender hinanden så godt, at vi har turdet at kaste os ud i at blive forældre så tidligt. Det gør det meget nemmere, når man bliver forældre, at man bare kan være sig selv, for man har jo på ingen måde overskud til andet. Og det tænker jeg, vi blandt andet kan takke efterskolen for: At vi altid bare har været os selv i vores forhold.
Det er langt fra alle mennesker, der finder hinanden, når de er så unge, hvad er det, de går glip af?
Når man har været sammen så længe, opbygger man en helt særlig form for kærlighed. Den tryghed, sikkerhed og loyalitet, man kan have sammen, når man har kendt hinanden så længe, tænker jeg, er unik.
Havde I været sammen i dag, hvis I havde mødt hinanden et andet sted end på efterskolen?
Det er svært at sige, men det tror jeg nu alligevel, for vi har en helt særlig forbindelse. Men jeg er taknemmelig for, at vi mødtes på efterskolen og havde nogle gode rammer for at lære hinanden at kende.
Else Brik, 56 år. Hjemmesygeplejerske. Elev på Sommersted Efterskole i 1979. Faldt som teenager for Bent Tandrup Jensens lyse hår og blå øjne, og derefter valgte de hinanden og deres kærlighed til. Ægteparret har i dag tre børn, der alle er flyttet hjemmefra.
Hvilken type kærlighed opstår på en efterskole?
Det var en almindelig ungdomsforelskelse, hvor det var meget spændende at møde det andet køn.
Sommersted var en kristen efterskole. Bent og jeg har nogle fælles værdier med skolen omkring kærlighed og respekt, og det kan have en betydning for, at vores forhold har fungeret i så mange år.
Hvad skete der efter opholdet?
Vi begyndte på hver vores uddannelse i hver sin by, og var weekendkærester – og det var vi egentlig helt indtil, vi blev gift. Jeg kan huske, at det var hårdt at savne ham.
Føler du, at du er gået glip af noget?
Nej, sådan tænker jeg det ikke! Vi ville bare have hinanden, så der var ikke så mange overvejelser dybest set. Det var egentlig dejligt befriende, at der ikke var så meget at rafle om. Jeg tænker, at man måske godt kan blive forvirret, når der er så mange muligheder, man kan tage stilling til i dag, og at det kan være svært at se, hvad der egentlig er vigtigt.
Det er langtfra alle mennesker, der finder hinanden, når de er så unge, hvad er det, de går glip af?
Et livsforløb med sin soulmate ved sin side – fyldt med gensidig tryghed, kærlighed og styrke.
Hvordan får man et forhold til at fungere i så mange år?
Bliv ved med at se det smukke i det andet menneske og forsøg ikke at ændre på hinanden, men giv plads til forskellighederne. Det er vigtigt at have respekt for den forskellighed, der bliver mere og mere synlig, jo ældre man bliver. Man kan jo godt gå samme vej, og samtidig have sit eget liv. Da børnene var små, handlede det meget om familielivet, hvilket var fuldstændig fantastisk og dejligt – men så er der en årrække nu, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Bent og jeg har siden prioriteret fælles oplevelser som for eksempel teaterture, og det har været skønt. Så har min mand også cyklet meget, og jeg tror, det er vigtigt, at man også har nogle interesser, der ikke involverer familien – og på den måde ikke begrænser, men udvikler hinanden.
Havde I været sammen i dag, hvis I havde mødt hinanden et andet sted end på efterskolen?
Det tror jeg egentlig. For vi har samme tilgang til parforholdet. Vi har tilvalgt hinanden. Det er et tilvalg i perioder, for selvfølgelig er der også problemer, men vi har tilvalgt hinanden som mennesker – også i dagligdagen med de forskelligheder, vi nu har.