”Dagen i dag er en festdag for alle jøder i Danmark. Vi fejrer, at regeringen og Folketinget vil gøre en særlig indsats for at bekæmpe antisemitismen,” sagde formand for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein under tirsdagens fremlæggelse af regeringens handlingsplan mod antisemitisme.
Den indeholder 15 initiativer, som blandt andet handler om obligatorisk undervisning om holocaust i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser, midler til museumsformidling og styrket uddannelse til politiet i forebyggelse af radikalisering og forebyggelse.
Også universitetsfolk og andre iagttagere inden for området er enige om, at handlingsplanen ser fornuftig ud:
”Den rummer både helt brede og meget specifikke indsatser mod antisemitisme, samtidig med at den igangsætter en afdækning af antisemitismens udbredelse,” siger Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor på Københavns Universitet.
Ifølge religionssociologen ved vi stadig for lidt om antisemitismen i Danmark:
”Europæiske undersøgelser angiver, at antisemitisme ikke er særlig udbredt i det danske samfund, men at den er der. Vi kender episoder fra ekstreme, højreorienterede miljøer og har formodninger om, at det findes i visse i islamiske kredse, men der er brug for mere forskning på området,” siger Brian Arly Jacobsen.
Han ser også positivt på, at holocaust kommer i folkeskolens historiekanon:
”Det er altid kontroversielt at sætte obligatoriske temaer på skoleskemaet. Men personligt mener jeg, at holocaust bør være en del af den almene dannelse, ligesom redningen af de danske jøder allerede er det,” siger Brian Arly Jacobsen, som også finder overraskelser i handlingsplanen:
”Det er interessant, at antisemitisme også skal sættes på dagsordenen i diplomatiet. Vi har jo tætte naboer i Østeuropa, hvor store dele af befolkningen ifølge målinger er antisemitter. Og så er der Mellemøsten, hvor jøder har det svært. Hvilke udenrigspolitiske virkemidler man kan og vil tage i brug er straks en anden sag,” siger Brian Arly Jacobsen.
Flotte ord, men...
Også historiker og holocaust-ekspert Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet byder handlingsplanen velkommen, især på grund af de mange facetter i planen.
Hun ser dog nogle potentielle faldgruber i handlingsplanen.
For det første står og falder successen ifølge historikeren med, om der følger nok ressourcer med de flotte ord.
Justitsministeriet har til Kristeligt Dagblad oplyst, at initiativerne i handlingsplanen vil medføre et samlet finansieringsbehov på 39,4 millioner kroner.
For det andet, siger Sofie Lene Bak, risikerer de 15 initiativer i planen at lande mellem forskellige stole. Hun har i mange år efterlyst et centralt sted for forskning i jødeforfølgelser og holocaust. For 20 år siden lukkede Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, som professor Uffe Østergaard var leder af.
”Der er mange fine, men spredte indsatser og aktører, både ministerium, politi, skoler, kommuner og museer. Der er behov for at have det hele forankret et sted. Man kan ende i en situation, hvor der mangler lederskab, koordination og kontinuitet.”
Når danskerne fremover bedre skal forstå og genkende antisemitisme, er det vigtigt ikke kun at fokusere på det ekstreme jødehad, man finder på yderfløjene og i muslimske miljøer, men også mainstream antisemitisme, påpeger Sofie Lene Bak.
”Det er selvfølgelig afgørende med særlige indsatser i de ekstreme miljøer, men jeg håber, at man også har fokus på kommunikationsformerne på nettet og sociale medier, hvor man ser, at ekstreme holdninger til jøder er blevet mere mainstream. De optræder i nye former i kraft af ekkokamre og algoritmer, man ikke har set før og er med til at forgifte det offentlige rum. Det ses blandt andet i debatter om omskæring af drenge.”
Sammenhængskraften
Handlingsplanen handler imidlertid ikke kun om at sikre de danske jøder mod antisemitisme, men også om at styrke sammenhængskræften mellem danske jøder og den øvrige danske befolkning, vurderer Jakob Egholm Feldt, professor på Roskilde Universitet og forsker i antisemitisme:
”Flere af initiativerne er oplysning rettet bredt mod den danske befolkning, og samtidig giver planen udtryk for, at et overgreb mod danske jøder er et overgreb mod det danske samfund. På den måde er handlingsplanen en fornyelse af kontrakten mellem den jødiske minoritet og den danske majoritet, som blev stadfæstet med redningen af danske jøder under besættelsen,” siger Jakob Egholm Feldt.
Handlingsplanen holder sig inden for den danske tradition, hvor man prioriterer forebyggelse og oplysning frem for forøget straf.
Han bemærker også, at handlingsplanen ikke indeholder juridiske eller politiske skærpelser af definitionen af antisemitisme, som man kender fra Tyskland:
”Handlingsplanen holder sig inden for den danske tradition, hvor man prioriterer forebyggelse og oplysning frem for forøget straf. Og planen fremhæver heller ikke jødehad som en racisme, der er værre end andre, men siger blot, at den kræver en særlig indsats af konkrete historiske årsager. Det er i mine øjne en rigtig god ting,” siger Jakob Egholm Feldt.
Også selve definitionen af antisemitisme, som handlingsplanen beskriver, er afbalanceret:
”Man har ikke forsøgt at udvide antisemitismebegrebet, som man for eksempel ofte ser det i den tyske debat. Man vælger den bløde definition, som ikke afskærer folk fra at kritisere Israel eller jødiske praksisser, som for eksempel omskæring,” siger Jakob Egholm Feldt.
Heller ikke Jacob Mchangama, chef for den liberale tænketank Justitia, mener, at handlingsplanen begrænser mulighederne for kritik:
”Som jeg læser det, slår man udtrykkeligt fast, at den nye definition ikke begrænser de gældende rammer for ytringsfriheden. Jeg synes, det er positivt, at regeringen på den ene side tager antisemitismen alvorligt og på den anden side tager kampen mod antisemitismen uden at gå på kompromis med ytringsfriheden. Det er et godt spor i den videre kamp mod had, racisme og intolerance,” vurderer Jacob Mchangama.