Familien, jobsamtalen, den gamle opvaskemaskine eller forfulgte kristne. Hvad beder danskerne for?

Fire danskere fortæller om deres daglige bønsliv

Familien, jobsamtalen, den gamle opvaskemaskine eller forfulgte kristne. Hvad beder danskerne for?
Foto: Privatfotos. .

"Jeg beder for dem, der trænger til omsorg"

Bent Holm, 72 år, tidligere leder af økonomi og administration hos Bornholms Politi, Rønne

Jeg har altid bedt, men under coronakrisen fik jeg ekstra god tid og brugte tre-fire timer om dagen på bøn og bibellæsning og på at høre gode prædikener.

Når jeg beder, taler jeg ofte i tunger, som er en bøn direkte til Gud, udenom min forstand. Derfor kan jeg også være i bøn, hvor end jeg befinder mig. Jeg har en bedeliste, hvor der eksempelvis står navne på personer, som trænger til hjælp og omsorg. Særligt personer, der er syge. Jeg når stort set igennem dem alle hver dag. Hvis jeg en dag ikke kan nå hele listen, lægger jeg hånden på den og beder: ”Herre, du kender til alle, der står på denne liste og du kender deres behov – hør min bøn i Jesu navn”.

Personligt har jeg et far-søn-forhold til Gud. For tre år siden fik en kvinde i min bedegruppe en kræftknude i kinden. Inden hendes operation talte Gud til mig og sagde, at vi skulle lægge hænder på hende. Vi gav hende hver især et ord fra Bibelen og et sangvers, som hun kunne tage med sig. Vi bad i henhold til Guds løfter og lyste velsignelsen over hende. Efter sin operationen fik hun at vide, at der ikke var kræft i knuden mere, og hun er stadig rask i dag. Det er et mirakel. Men det er ikke alle, som jeg har bedt for, hvor vedkommende er blevet rask. Jeg kan ikke forklare hvorfor – det svar ligger hos Jesus, og det er jeg tryg ved.

En ting står dog klippefast for mig: Guds ord er sandt, og jeg kan i tillid og tro gå ud på hans løfter.

"Jeg beder om en mild ulvetime og et godt samliv med min mand"

Sara Askholm, 28 år, efterskolelærer, Aarhus

Jeg beder for det og dem, der betyder noget for mig. Ellers er det nogle ret uforanderlige emner, såsom familie og venners helbred og min egen relation til Gud. Men ofte er det også ting, der kan opstå i løbet af en dag. Det kan være alt fra sikker natkørsel, god søvn, gode idéer til aktiviteter på arbejdet, blik for en ny relation, faglig visdom, en mild ulvetime, et godt samliv med min mand.

Derudover kan bønnen også mere være et spørgsmål: Hvor skal jeg rette mit blik i dag? Hvem skal jeg være noget særligt for? Jeg tænker ikke så meget i ”større virkning”, for jeg tror ikke, at Gud kigger på et bønsbarometer, der udløser gevinst ved nok bøn. Men jeg oplever, at Gud netop er med.

Mit tidligste minde er fra 5-års-alderen, hvor jeg bad til Gud om, at jeg måtte vinde en specifik bamse ved spejdernes julemarked. Min søster havde nemlig bedt og vundet netop det, hun bad om, så det ville jeg også prøve. Og det skete. Jeg har siden oplevet at blive helbredt for pigmentpletter på armene, som jeg blev drillet med en del år i folkeskolen. Da jeg var 13 år, spurgte jeg en lejrleder om at bede for mig, og dér forsvandt pletterne for øjnene af mig under bønnen. Det var så syret en oplevelse, at jeg græd af overvældelse, men også af glæde.

Men det, der for mig betyder mest, er ikke de fysiske helbredelser, men de indre, hvor Gud har helbredt dybe sår og givet mig evnen til at tilgive dem, jeg hadede inderligt.

"Jeg takker Gud for de gaver, han giver"

Lasse Juhl Paulsen, 32 år, lærer og musiker, Nexø

Til daglig beder min familie og jeg inden aftensmad. Helt konkret takker vi Gud for de gaver, han giver os, såsom mad, drikke og penge. Når jeg lægger min treårige datter i seng, beder vi Fadervor, som rummer både taknemmelighed, næstekærlighed og tilbedelse.

Det skal også siges, at det ikke er en trækautomat. Gud siger også nej. Ellers havde Brøndby vundet mesterskabet hvert år.

Lasse Juhl Paulsen

Personligt beder jeg for en masse forskelligt. Det kan være en jobsamtale, taknemmelighed over Guds skaberværk, venner og familie, og at jeg må være en god far og ægtemand. Men mest af alt beder jeg om tilgivelse for mine synder. Når jeg beder for mig selv, er det ofte som en samtale. Det foregår på flere tidspunkter af døgnet og er nærmere bestemt en forbindelse mellem Gud og mig, der bare er åben.

Mine følelser sætter ofte dagsordenen, og derfor er både de små og lange bønner et udtryk for mine tanker, bekymringer, glæder, sorger og savn. Det giver en enorm ro at lægge det, der fylder, over til Gud og tro på, at tingene nok skal lykkedes. Ingen bøn er for stor eller lille. Mine forældre havde en gammel opvaskemaskine, som var opbrugt og totalt ødelagt. En dag ville den ikke mere. De havde ikke penge til en ny, og så tænkte min far netop, at ingen bøn er for lille eller for fjollet. Så mine forældre stod der i køkkenet og bad for den gamle opvaskemaskine. Og vupti, den startede med det samme og fungerede i yderligere et par år.

Det skal også siges, at det ikke er en trækautomat. Gud siger også nej. Ellers havde Brøndby vundet mesterskabet hvert år.

"Jeg beder for forfulgte kristne, slaver og undertrykte"

Ane Medom, 22 år, ungmedarbejder på Frøstruphave Efterskole, Varde

Jeg beder for folk i mit liv, Guds mission, forfulgte kristne, slaver og undertrykte. Jeg har en mental liste over de ting, jeg gerne vil bede for hver dag, og dem nævner jeg for Gud gennem dagen eller tager en snak med ham, når jeg føler for det. Min mentale aftenbønsliste er udarbejdet ud fra tanken ”Hvad vil jeg gerne have bedt for, hvis jeg dør i nat?”, hvilket måske lyder lidt mørkt. Men det sikrer, at jeg slutter hver dag af med en vis fred.

Jeg beder fast hver aften, ufast hver morgen og ellers bare, når jeg kommer på noget. Jeg ved ikke, om det gør mere, når jeg beder ofte. Nogle gange tænker jeg på det sted i Lukasevangeliet kapitel 11, hvor Jesus taler om, at man giver påtrængende venner deres vilje, hvis de er irriterende nok. Jeg tror næppe, Gud irriteres over påtrængende bøn, men erfaringen fra Bibelen og historien siger os, at Gud på en eller anden måde kan skubbes til. Jeg kan ikke skubbe hårdt, men måske tæller det også for noget at være lidt irriterende.

Jeg har oplevet mange flere konkrete svar på mine bønner, end jeg lige har lagt mærke til. Egentligt er det en stor gave og et svar på min bøn, hver gang jeg vågner om morgenen og lever en dag til. Jeg kan ikke afgøre, hvad jeg har ’opnået’ ved at bede, men jeg er sikker på, Gud lytter og arbejder - og når jeg siger tak for gode ting, opdager jeg pludseligt, hvad Gud har gjort ved det, jeg har bedt for.