Stenet. Tæsket. Derpå brændt til døde.
Torsdag den 13. maj blev den 22-årige kristne studerende Deborah Samuel dræbt af en gruppe muslimske medstuderende i Sokoto, en by i det nordvestlige Nigeria. Angiveligt havde hun bedt sine medstuderende om ikke at bruge en gruppe på det sociale medie WhatsApp lavet med henblik på at koordinere studieraktiviteter til at dele "religiøse ting" – det udløste angrebet. Vidner kunne berette, hvordan sikkerhedsfolk fra skolen og politi forgæves forsøgte at redde den unge kvinde, men intet kunne stille op mod de mange vrede unge.
Politiet i Sokoto arresterede to mistænkte gerningsmænd, men lørdag blev byen ramt af masseprotester, hvor demonstranter krævede, at de to blev sat på fri fod. Et udgangsforbud blev efterfølgende udstedt.
Da Niels Kastefelt, lektor emeritus ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet, hørte om lynchningen og de efterfølgende begivenheder blev han ikke særlig overrasket. Kastfelt forsker i religion og politik i Afrika og har i over 50 år beskæftiget sig indgående med Nigeria, som han har rejst og opholdt sig i utallige gange. Han ser hændelsen i Sokoto som del af et større billede.
”Det siger noget om, hvor højt konfliktniveauet er generelt i Nigeria, og hvor væsentlig en rolle religion spiller,” siger han.
Flere faktorer spiller ind
Nigeria er Afrikas folkerigeste land, og landets cirka 216 millioner indbyggere deler sig stort set ligeligt mellem de to store religioner. Landets sydlige regioner er primært kristne, mens de nordlige regioner er muslimske.
De seneste 3-4 år har der været en stigning i antallet af konflikter og især blasfemisager, hvor folk i de 12 nordlige stater, der genindførte muslimsk Sharia-lovgivning omkring årtusindskiftet, er blevet idømt hårde fængselsstraffe. Der er også udstedt dødsdomme, men ingen er endnu eksekveret, da det kræver en underskrift fra den verdslige guvernør.
Der er også stadig flere eksempler på, at folk tager loven i egen hånd, ligesom med Deborah Samuel.
Stigningen hænger dels sammen med, at de religiøse fronter er skarpere defineret end tidligere, vurderer Niels Kastfelt:
”Religion sikker så dybt og har grundlæggende betydning for folks sociale identitet. Blandt muslimer i Nordnigeria er der en meget stærk selvforståelse af at være undertrykt og forfulgt af de kristne, og der er en stærk vilje til at sige fra over for det, de opfatter som fornærmelser og krænkelse af islam. Det skaber en stigning af antallet konflikter på dagligdagsplan og en optrapning af konflikter mellem mennesker i al almindelighed.”
Men, understreger Nigeriakenderen, for at forstå de bagvedliggende årsager, må man se ud over religion.
I bund og grund skyldes det øgede konfliktniveau, at Nigeria er presset.
I 2018 overhalede Nigeria Indien som det land i verden, der har flest fattige mennesker. I en rapport fra marts i år opgør Verdensbanken, at fire ud af ti nigerianere lever under landets egen fattigdomsgrænse – og langt de fleste fattige skal findes blandt den muslimske befolkning i den nordlige del af landet, der er mindre socioøkonomisk udviklet end den sydlige. Her mangler folk adgang til uddannelse såvel som til helt basale ting som vand, elektricitet og ordentlige sanitære forhold.
Samtidig breder ørkenen sig i nord, hvor jorden bliver mindre frugtbar, hvilket presser befolkningen mod syd, hvor der er flere naturressourcer, og hvor jorden er bedre. Det skaber øgede konfrontationer med den – primært kristne – befolkning, der allerede lever der.
”Der er tit konflikter, som skyldes konkurrence om adgang til vand eller landbrugsjord – konflikter mellem bønder og hyrder, som typisk tilhører forskellige etniske grupper, som igen typisk er tilknyttet en religion,” siger Niels Kastfelt.
Derved, forklarer han, kan konflikter, der umiddelbart kan udlægges som religiøse, lige så vel forstås ud fra et etnisk, ressourcemæssigt eller socioøkonomisk perspektiv.
Religion er eksplosivt
Hvor risikabelt det kan være at puste til den religiøse splittelse og udlægge konflikter som religiøse afspejles også i de officielle reaktioner i forbindelse med mordet på Samuel.
Dagen efter fordømte landets største sammenslutning af kristne kirker drabet og krævede, at de skyldige blev stillet for en dommer. Samme budskab lød fra sultanen i Sokoto, overhoved for alle Nigerias muslimer, der også opfordrede alle til at ”bevare roen og sikre fredelig sameksistens”.
Også præsident Muhammadu Buhari var ude og på det kraftigste fordømme drabet. ”Intet menneske har ret til at lave loven i egne hænder. Vold har og vil aldrig løse nogle problemer,” lød det.
Det handler om at gyde olie på vandene, siger Niels Kastfelt:
”De forsøger at verdsliggøre det og trække det religiøse ud af konflikten; de ved, at det er eksplosivt, og at der ikke skal meget til, før det kan brede sig.”