Folkekirken drøfter grøn omstilling: Hvor skal pengene komme fra? Og hvordan får vi målt problemet op?

Repræsentanter fra hele landet flokkes til Fredericia for at lære om, hvordan netop deres sogn kan blive mere bæredygtigt

95 af landet 103 provstier var repræsenteret på en konference, der havde fokus på at inspirere til grøn omstilling i folkekirken.
95 af landet 103 provstier var repræsenteret på en konference, der havde fokus på at inspirere til grøn omstilling i folkekirken. Foto: Johanne Jedig Wejse.

Lettere usynkront lyder den stående fællessang: “Det dufter lysegrønt af græs”. Efter de første vers falder alle i takt med klaveret i Messe C i Fredericia. På grønne navneskilte ses titler som graverassistent, menighedsrådsmedlem og sognepræst, ligesom der er navne på provstier, som spænder fra Rebild over Varde til Lejre. 

700 mennesker, der repræsenterer 95 af landets 103 provstier, er samlet til inspirationskonference, der omhandler folkekirkens grønne omstilling.

Efter fællessangen kommer kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på scenen.

“Hvor er det dejligt at synge med jer,” smiler hun ud over tilhørerne og fortsætter:

“Denne sanselige sommersalme er en smuk indramning af, hvad der sker, når blomsterne springer ud. Det er en på mange måder harmonisk tilgang til at begå sig mere ansvarligt og i takt med natur og klima, end vi ellers i disse dage hører mest om,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun lægger vægt på, at hun er stolt af den lokale forankring, der allerede ses, og fremhæver et behov for at få den grønne omstilling sat mere i system - både med et overblik over reglerne på området, og kortlægning af folkekirkens nuværende CO2-udledning. 

Efter oplæg fra biskop og formand for Folkekirkens Grønne Omstillings styregruppe Peter Fischer-Møller og fra professor Katherine Richardson, der også understreger et behov for kortlægning, kan deltagerne gå udenfor og trække lidt luft.

Lars Mørk Andersen, der er graver i Favrskov Provsti, benytter sig af pausen til at trække ud og kigge på de stande, der er opsat på gangarealerne. 

“Jeg skal bare høre noget om skov. Det synes jeg er genialt, og jeg håber, at i dag kan give inspiration, som jeg kan bruge i mit arbejde - der er jo masser af mulighed for skov og biodiversitet på en kirkegård,” siger Lars Mørk Andersen, inden han iler mod standen fra Klimaskovfonden.

Man bliver jo meget inspireret af at høre om det, men det bliver en udfordring, hvem der skal gøre det.

Birthe Bjerge

Kirkeværge og menighedsrådsmedlem i Høje-Taastrup Provsti

I ventetiden frem til de næste oplæg taler Karen Gregory Barden, menighedsrådsmedlem i Falster Provsti, med Helle Sørensen, der er menighedsrådsmedlem i Aarhus Nordre Provsti. 

“Mit menighedsråd holdt syn den anden dag, og med tre gamle kirker er der altid noget, der skal laves. Der er sådan en dag som i dag god til at lære en at tænke på en ny måde: Tænke over, hvor mange ressourcer vi bruger, og hvad der er bæredygtigt - for vi er ikke nogle af dem, der er nået langt,” siger Karen Gregory Barden.

De næste foredrag handler dels om, hvordan man bryder vaner for klimaet, dels om behovet for fælles klimakortlægning. Over den efterfølgende frokost kører snakken livligt om dagens indhold.

To menighedsrådsmedlemmer taler om, hvordan det kan se ud i praksis. 

“Man bliver jo meget inspireret af at høre om det, men det bliver en udfordring, hvem der skal gøre det. Nogen skal jo være tovholder, og de fleste ude i sognene har meget at se til,” siger Birthe Bjerge, der er kirkeværge og menighedsrådsmedlem i Høje-Taastrup Provsti ved København.

Hun ser også andre udfordringer, som hun savner svar på: 

“Hvordan får vi målt problemerne op? Og hvorfra kommer finansieringen af det? Det er jo dyrere, i hvert fald på den korte bane, så hvor skal det komme fra, når antallet af medlemmer i folkekirken ikke stiger,” siger Birthe Bjerge. 

Nogle af de praktiske spørgsmål skal besvares på de efterfølgende tre spor af inspirationskonferencen, der går i dybden med konkrete projektmuligheder. Et af sporene behandler kirkens jorde, eftersom folkekirken ifølge Klimaskovfonden og projektgruppen Folkekirkens Grønne Omstilling er landets tredjestørste jordejer med 11.000 hektar, hvoraf cirka 8000 bliver udlejet til landbrug.

Klimaskovfonden forklarer de interesserede og ivrigt spørgende deltagere, hvordan man kan udvikle de 568 hektar lavbundsjorde, folkekirken tilsammen råder over. Sognepræst Jacob Broholm Møller beskriver, hvordan Nordrupøster Sogn på Sjælland anlagde skov på kirkens arealer. Og virksomheden European Energy, der sælger klimavenlige produkter, fortæller, hvordan kirkejord kan anvendes til opstilling af solceller:

“Hvis I har noget jord, som I tænker kunne bruges til solceller, så skriv til mig, tag fat i mig, så finder vi ud af noget,” siger Ian Wallentin, projektudvikler i European Energy.

Selvom noget af dagens indhold har virket en smule svært at få greb om, er der også brugbare ting at tage med, mener Rita Geertz, der er menighedsrådsmedlem i Syddjurs Provsti.

“Jeg synes jo nok, det er lidt diffust, men idéerne til skovrejsning vil jeg bestemt tage med hjem til den jord, vi ejer. Hvis man så kunne søge nogle fondsmidler til etableringen og sætte midler af i budgettet til vedligehold, så er det helt sikkert noget, vi vil gå videre med,” siger Rita Geertz.