Frank Wilczek forener teoretisk fysik med filosofisk nysgerrighed

Templetonprisen er verdens største åndelige pris, og går i år til den amerikanske professor i teoretisk fysik Frank Wilczek, hvis forskning har et filosofisk element

Den amerikanske teoretiske fysiker Frank Wilczek får årets Templetonpris for at have skubbet til grænserne for forståelsen af de fundamentale naturlove og de kræfter, der regulerer universet.
Den amerikanske teoretiske fysiker Frank Wilczek får årets Templetonpris for at have skubbet til grænserne for forståelsen af de fundamentale naturlove og de kræfter, der regulerer universet. . Foto: M. Clark/John Templeton Foundation

Professor i teoretisk fysik Frank Wilczek er en oplagt modtager af årets Templetonpris, der er blandt verdens fornemste udmærkelser for præstationer inden for den åndelige verden. Sådan lyder reaktionen fra Poul Henrik Damgaard, professor i teoretisk fysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Tilbage i 2004 modtog Frank Wilczek sammen med to andre Nobelprisen i fysik, men onsdag blev det offentliggjort, at den nu 70-årige forsker ved det prestigefyldte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology får Templetonprisen. 

Det åndelige er ifølge Poul Henrik Damgaard stærkt tilstede i Frank Wilczeks forskning.

”Man kan sige, at til forskel fra mange fremragende forskere, der betragter deres eget arbejde i en snæver videnskabelig sammenhæng, insisterer Frank Wilczek på at se de store linjer. Jeg tror, at hans villighed til at forklare vanskelige videnskabelige emner for en bredere offentlighed - noget han er virkelig dygtig til og elsker at gøre - har tvunget ham til at besvare spørgsmålet ’Hvad er meningen med det hele?’. Han har set sig selv i en slags historisk lys, på menneskets vej mod større indsigt og dybere forståelse,” fremhæver Poul Henrik Damgaard, der mener Frank Wilczek har en helt særlig position.

”I sit forsøg på at besvare disse store eksistentielle spørgsmål står Frank Wilczek forholdsvist unikt i moderne fysik, måske er han den største efter Stephen Hawkings død for få år siden,” lyder skudsmålet fra den danske kollega.

Prisen er på 1,3 millioner dollar, hvilket er knap 9,2 millioner danske kroner. Prisen bliver altid justeret, så den ligger højere end det beløb, nobelprismodtagere får.

Prisen er indstiftet af den britisk-amerikanske filantrop John Templeton, og den første modtager i 1973 var moder Teresa.

Formanden for John Templeton Fonden, Heather Templeton Dill, der er datter af John Templeton, motiverer valget af Frank Wilczek med: ”at han er en instinktiv filosof, som forener en nysgerrighed efter, hvordan verden hænger sammen, med et legende og et dybt filosofisk sind.”

Prismodtageren Frank Wilczek har heller ikke nogen berøringsangst over for spændingsfeltet mellem videnskab og religion. 

”Det handler om at sætte fokus på de nye mulige tilgange til problemer, situationer eller udfordringer, som mange mennesker har eller stadig går til gennem religion,” siger Frank Wilczek i en pressemeddelelse i forbindelse med prisen.

Han søger de svar gennem ligninger, diagrammer og beregninger.

”Ved at arbejde inden for en verden af mentale begreber og manipulationer beskriver du faktisk den virkelige verden. Hvis du forsøger at forstå, hvad Gud er, ved at forstå Guds værk, så er det måden,” siger Frank Wilczek.

Han er den 19. videnskabsmand, der modtager prisen og den sjette tidligere nobelprismodtager.

Blandt tidligere modtagere er den britiske astronom Martin Rees, som i 2011 blev udsat for voldsom kritik af folk som ateisten Richard Dawkins, der ikke mente at en seriøs naturvidenskabsmand kunne modtage en pris fra en fond, der var baseret på åndelighed og kristendom.

Men som Poul Henrik Damgaard forklarer, tænker Frank Wilczek uden for de traditionelle kasser. 

”Han tilhører klassen af teoretiske fysikere, for hvem hele verden ligger åben, og som er parate til ny forståelse. Han begyndte i teoretisk partikelfysik, altså læren om de allermindste af verdens bestanddele. Men han bevægede sig hurtigt ud over grænserne og ind i nyt uudforsket land, der traditionelt tilhørte andre forskningsfelter. Frank Wilczek viste sin styrke og store kreativitet ved at gå ind i, og også åbne, helt nye forskningsområder,” fremhæver Poul Henrik Damgaard, som samtidig medgiver at trods det store prisbeløb, så har Templetonprisen ikke stor prestige i den naturvidenskabelige verden, fordi den fokuserer på andre, mere bløde værdier end de traditionelle videnskabelige priser. 

”Nogle forskere bekymrer sig måske også, sandsynligvis med urette, om en kobling til religiøsitet. Er der én ting teologer og videnskabsfolk normalt er enige om, så er det, at man ikke skal blande videnskab og religion,” fortsætter han.

Poul Henrik Damgaard kender personligt Frank Wilczek, som blandt andet holdt indvielsestalen for Niels Bohr Internationale Akademi tilbage i 2007. Den amerikanske professor kommer til Danmark igen om nogle få måneder på invitation fra Videnskabernes Selskab, hvor han blandt andet vil holde et offentligt foredrag i København.