To års erfaring som præst. Det kunne Gaute Lyhne Holm-Hansen med god samvittighed skrive i sin ansøgning, da han en vinterdag sidste år besluttede sig for at søge stillingen som præst i Høj Stene Pastorat i Midtjylland. Men den 28-årige midtjyde havde først taget sin kandidatgrad i teologi på Aarhus Universitet i 2021. Så hvordan kunne han allerede bryste sig af igennem to år at have opnået erfaring med at tale fra prædikestolen, undervise minikonfirmander, vie sognebørn og lægge andre i graven?
Svaret findes i Akademiet for Præstekadetter, der blev oprettet i Favrskov Provsti i august 2019. Først var det en toårig forsøgsordning, siden blev den udvidet til tre år. Her blev Gaute Lyhne Holm-Hansen optaget som en af de fem første ”kadetter”, der via et 10-timers ugentligt lønnet studiejob fik mulighed for at prøve kræfter med opgaver i præsteembedet, mens de stadig læste på teologistudiet.
”På akademiet har jeg fået erfaring med hverdagen som præst, som ellers er meget svær at tilegne sig fra skolebænken. Jeg havde selvfølgelig en idé om, hvordan det ville blive, men at omsætte pensum til prædiken ude i virkeligheden er en uvurderlig erfaring, og det har givet mig et overskud, som jeg ellers ikke ville have haft. Når bedemanden ringer for anden gang i en ellers travl uge, så tænker jeg ikke, at nu går det hele nedenom og hjem, men i stedet har jeg mod på at give mig i kast med det,” siger han.
Søn af to jurister
Gaute Lyhne Holm-Hansen voksede op som søn af to jurister, og religion var det sidste, der blev inddraget i ellers hede diskussioner om paragraffer og love i barndomshjemmet i Hadsten. Men tiden som kadet på akademiet udryddede al tvivl om, hvorvidt præstegerningen mon var den rigtige vej at gå for ham.
”Jeg havde ikke haft mit nuværende job, hvis jeg ikke havde været præstekadet. I seks år var jeg bare en anonym studerende i Aarhus, som en dag stod over for at skulle være præst og dermed også stå i et helt andet spotlys. Før akademiet havde jeg lidt svært ved at se, om jeg kunne løfte den rolle og forventning, men i dag ved jeg, at det kan jeg godt,” siger Gaute Lyhne Holm-Hansen.
Den nyansatte præst er ikke den eneste, som var i tvivl, da han begyndte på akademiet. Her var alle fem kadetter usikre på, om præstegerningen mon var noget for dem, fortæller leder af akademiet, sognepræst Eva Pedersen.
”I første omgang var de alle sammen rigtig meget i tvivl, men der gik ikke særlig lang tid, før de fandt ud af, at de gerne vil være præster. Det var simpelthen praksiserfaringen, der gjorde forskellen,” siger hun og bemærker, at de studerendes mulighed for at opnå praktisk erfaring på sigt har potentiale til at sikre flere præster, ligesom akademilederen håber, at kadetternes erfaring fra akademiet vil fastholde dem i folkekirken i fremtiden.
Man kan mærke en betydelig erfaringsmæssig forskel på Gaute Lyhne Holm-Hansen og andre nyansatte, fortæller Erik Bertelsen, der er formand for Vejerslev, Aidt og Thorsø Menighedsråd og har været med til at ansatte den tidligere præstekadet.
”Med forbehold for, at alle er dygtige på hver sin måde, kan vi mærke, at Gaute har en særlig rutine og erfaring. Det er en stor fordel, at han via sine to år på akademiet har prøvet kræfter med mange forskellige præsterelaterede opgaver rundt omkring i provstiet, hvorfra han har kunnet tage det bedste med til os,” siger Erik Bertelsen, der håber, at akademiuddannelsen i fremtiden bliver en forudsætning for at være præst i den danske folkekirke.
Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV) oplyser til Kristeligt Dagblad, at evalueringen af akademiet ventes klar i løbet af foråret. Den skal være med til at afgøre, hvorvidt projektet skal fortsætte og på hvilken måde, fortæller leder Eva Pedersen.
”Evalueringen har stor betydning, fordi det er vigtigt, at akademiet bliver gennemanalyseret og trykprøvet af FUV. Men vi har også gjort os mange gode erfaringer med projektet, og vi kan virkelig se dets betydning og relevans. Ikke bare for os som provsti, men også for folkekirken generelt. Derfor har vi positive forventninger til evalueringen.”
Biskop er meget tilfreds
Spørger man Henrik Wigh-Poulsen, der er biskop over Aarhus Stift, kan han sagtens se akademiet som et tilbud, der med fordel kan udbredes til hele landet:
”Der er jo ikke noget til hinder for, at nogle provstier i hvert stift lægger sig i selen og kopierer Faurskov-modellen. Jeg er sikker på, at de gode folk derude gerne vil lære fra sig. Jeg hører, at der er rift om at blive optaget på akademiet. Og det kan vel kun være, fordi man hører godt om det fra dem, der selv har prøvet,” siger biskoppen, der er ”meget tilfreds” med ordningen:
”Jeg – og enkelte af mine bispekolleger – har fået noget særdeles engagerede ansøgere i bunkerne ved orienteringsmøderne. Ansøgere, der har erfaring med, hvad det vil sige at virke som præst i både by- og landsogne, og som har fået førsteklasses kollega-sparring og et solidt førstehåndsindtryk af folkekirkens indretning.”