Alle medlemmer af den danske folkekirke har ret til kirkelig betjening, uden det skal koste dem en øre. I hvert fald hvis man bliver indenfor egne sognegrænser eller døber sit barn, begraver sin mor eller vies til sin udkårne i en kirke, som man har en særlig tilknytning til.
Alligevel oplever nogle at skulle betale for at få foretaget en kirkelig handling, når de mener at kunne benytte sig af tilknytningsreglen. Det siger biskop over Helsingør Stift Peter Birch, som har oplevet et par gange, at borgere har klaget over betalingskravet. Han forstår deres undren, og derfor tog han emnet op, da han mødtes med de øvrige biskopper til bispemøde i Ribe. Det står i det referat, der er kommet mandag.
“Jeg rejser spørgsmålet, fordi jeg et par gange har skullet tage stilling til klager fra borgere i Helsingør Stift, og jeg kan godt forstå deres undren. De har ret til kirkelig betjening i kirken, men bliver så mødt af et krav om betaling. Det kan være 3000 kroner for en barnedåb eller 4000 kroner for en begravelse,” siger Peter Birch og fortsætter:
“Hvis det har hjemmel i loven, kan man ikke bebrejde menighedsrådene, at de opkræver den, men som det er lige nu, kan det enkelte menighedsråd afgøre, om de vil have betaling,” siger Peter Birch, som ikke ved, hvor mange menighedsråd, der opkræver betaling.
En lovændring fra 2009 gjorde det muligt for et medlem af den danske folkekirke at holde bryllup, dåb eller begravelse i en anden kirke end den, man er tilknyttet via sin bopæl.
“Det nye var, at man nu kunne få kirkelig betjening i en kirke, hvis man har en tilknytning til den. Det var for at tilpasse loven et moderne samfund, hvor mange flytter sig i løbet af deres liv. Men i enkelte kirker siger man, at vi anerkender, at I kan få kirkelig betjening her, selvom I ikke tilhører sognet, men det koster, fordi der skal kaldes kirkeligt personale ind,” siger han.
“Jeg synes, det er et uheldigt signal at sende, at borgerne har ret til kirkelig betjening, som der står i loven om medlemskab, men samtidig bliver mødt med betalingskrav. Og vi blev på bispemødet i sidste uge enige om at få undersøgt, om menighedsrådene kan bede om betaling med hjemmel i loven,” siger Peter Birch.
Derfor skal jurister i stifterne undersøge spørgsmålet, inden biskopperne igen mødes.
Men det er svært at forestille sig, at der skulle være problemer med at overholde loven om medlemskab, siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard. Menighedsrådenes mulighed for at opkræve betaling må opstå i situationer, hvor tilknytningen til en kirke er uklar, og man så alligevel tilbyder at foretage den kirkelige handling. Mod betaling.
“Det kunne være tilfældet i de kirker, hvor man oplever mange vielser og bliver opsøgt af nogle, som ikke har krav på kirkelig betjening i det pågældende sogn. Der bliver det en lokal afvejning, om det belaster kirken i forhold til for eksempel opvarmning og personaleressourcer, og om der skal tages et beløb for det.”
Hvis de klagende i Helsingør Stift havde haft tilknytning til kirken, så var der ikke noget at rafle om, mener Søren Abildgaard.
“Så havde der ikke været mulighed for at opkræve betaling. Det ligger i medlemskabsloven. Man har ret til kirkelig betjening i det sogn, man er tilknyttet, hvis man er medlem af folkekirken. Men så kan der være forskellige grader af fleksibilitet, når man vurderer tilknytning, som ikke nødvendigvis er så entydig. Der kan være tilfælde med længere familiemæssig tilknytning. Eller det kan være, at man bor i et sommerhusområde, hvor man betragter kirken som sin egen.”
Når Søren Abildgaard kigger på loven, mener han, at der er rum for fortolkning, når man skal vurdere borgerens tilknytning til en kirke ude i menighedsrådene. Og i visse tilfælde er det forståeligt, at de vælger at opkræve et beløb, mener han.
“Man har oplevet i Helsingør Stift, at der er nogle populære kirker, som er meget søgt, og der er mulighed for, at et menighedsråd kan fastsætte en betaling. Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at det er blevet gjort i tilfælde, hvor der er en tilknytning i lovens forstand. Så ville man som borger også have en god grund til at klage og få medhold af stiftet," siger Søren Abildgaard og ridser kernen i konflikten op:
"Det principielle i spørgsmålet er, om folkekirken er en kirke, der består af lokale sognemenigheder eller er en fælles institution, hvor man frit kan vælge mellem kirkerne, og hvis det sidste er tilfældet kunne det føre til en uhensigtsmæssig belastning af enkelte kirker, som er meget populære,” siger han."