I landsogne kæmper man med fald i både indbyggertal, medlemstal og dåbstal. Skolerne lukker, købmændene lukker, og huspriserne falder. Kirken står mange steder endnu, men hvordan sikrer man, at det ikke går samme vej for folkekirken i Roskilde Stift? Det var omdrejningspunktet for den sidste debat i bispevalgkampen, hvor de fire kandidater forsøgte at overbevise vælgerne om at sætte kryds ved dem.
Det gjorde de hver især ved at gentage flere af de budskaber, som har fyldt i valgkampen. Provst på Nørrebro i København Per Vibskov Nielsen lagde vægt på sin evne til at kunne tale med alle - høj som lav - og sin omsorg for andre mennesker. Ulla Thorbjørn Hansen, der er provst i Slagelse, fremhævede sin erfaring med præstegerning, ledelse og sjælesorg. Anna Helleberg Kluge benyttede chancen til at fremhæve eksempler på nye kirkelige initiativer og arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet i Næstved Provsti, hvor hun er provst. Og Rasmus Nøjgaard gentog, at han ville være en lydhør biskop.
"I virkeligheden er det ikke jer, der skal lytte til os, men os, der skal lytte til jer," sagde han indledningsvist til de mange kirkefolk, der fyldte op på kirkebænkene denne aften i Kongsted Kirke på Sydsjælland.
Efter en kort præsentation af kandidaterne var det tid til debat. Spørgsmålene kom fra publikum, der havde skrevet dem på en lap papir og smidt dem i en sort hat. Moderator Michael Kristensen, der er viceborgmester (K) i Faxe Kommune, læste dem op.
Der blev blandt andet spurgt til folkekirkens grønne omstilling, diakoni og præsters arbejdsvilkår. Men nogle var også interesserede i, hvordan folkekirken tiltrækker yngre mennesker.
Per Vibskov Nielsen mente, at vejen til de unge ikke var anderledes end til alle andre potentielle kirkegængere. Vejen går gennem en tæt forbindelse til præsten, mente han, ligesom han selv havde til folk i Stevns, hvor han engang var præst, tilføjede han. Rasmus Nøjgaard mente, at samarbejde med den lokale musikskole eller idrætsforening om at lave arrangementer til børn og unge er vejen frem.
Det fik ordstyreren til at give ham en lille udfordring.
"Jeg kommer fra et sogn, der er sammenlagt af tre sogne, hvor vi ikke har nogen idrætsforening og ingen skole. Hvad gør vi der?"
"Der skal jo børn til, før man kan bringe børn ind i kirken. Så for det første skal vi se, hvilke mennesker der er i sognet. Alle kirker skal ikke kunne det samme," svarede Rasmus Nøjgaard.
Herfra gik snakken fra sognesammenlægninger til præsternes hverdag, og de fire bispekandidater blev spurgt, hvordan de ville sikre, at præster i landsognene havde tid til at studere. Det endte i en samtale om præstemangel og præstenormeringer, som fik Per Vibskov Nielsen til at love:
"Der skal nok komme flere præster," sagde han og tilføjede for femte gang, at han engang havde været præst på Stevns, hvilket fik folk til at grine og ordstyreren til at spørge, om han godt vidste, vi ikke var på Stevns. Per Vibskov Nielsen fortsætte dog ufortrødent:
"Jeg vil styrke pastoralindsatsen ude i landsognene. Hvis jeg bliver biskop, så kommer jeg til at kæmpe hårdnakket for, at der kommer flere sognepræster i Roskilde Stift," sagde han.
Rasmus Nøjgaard fremhævede, at dens største udfordring ikke er fordelingen af præster på landsplan, men at bevillingen er for lav, og der har bispekollegiet et kollektivt ansvar for at få den hævet, sagde han.
Anna Helleberg Kluge indskød:
"Der er det rigtig vigtigt at sørge for at få medlemsprocenten op, for som politiker kan det være svært at se, hvorfor vi skal have flere præster, mens vores medlemstal falder."
Så længe præstenormeringen ikke er hævet, så kræver flere præster i landsognene flere penge, anerkendte Per Vibskov Nielsen.
"Der er en uretfærdig fordeling af ligningsmidler mellem land og by, og man må kigge på en radikal omfordeling af ligningsmidler fra byer til land," sagde han, og Rasmus Nøjgaard var enig i, at der skal føres penge fra store bysogne til landsogne.
Det fik Anna Helleberg Kluge til at indskyde, at den manøvre ikke er så enkel endda:
"Når vi kigger på, hvordan mennesker i byerne bruger kirken, så bruger de dem specifikt, når et arrangement taler til dem. Det er vigtigt ikke at udsulte bykirkerne, så de kun laver kirkelige handlinger. Det vil vi miste medlemmer på, og så har vi ikke penge til at finansiere sogne på landet. Vi skal tænke os om, før vi gør det," sagde hun.
Til slut blev biskopperne bedt om at svare "kort" på spørgsmålene: Hvordan forbliver folkekirken relevant? Hvordan er folkekirken noget for nydanskere, og hvordan får vi antallet af medlemmer til at stige?
Per Vibskov Nielsen fokuserede på nydanskere, som han har arbejdet med. Han tror på den nydanske folkekirke, sagde han. Rasmus Nøjgaard tog herefter stafetten. Han mente, at de danske folkehøjskoler ligger inde med alle redskaberne til at integrere nydanskere i samfund og kristendom.
Anna Helleberg Kluge lagde mere vægt på et andet spørgsmål:
"Jeg tror, vi skal satse på at være kirke og trossamfund. Der er en enorm lyst til at tale om tro og eksistens i vore samfund. Bare tag til foredrag med Svend Brinkmann. Der er stuvende fyldt, og der står han på scenen og prædiker kristendom, desværre uden Kristus. Der er stor interesse, og vi sidder inde med det smukkeste og mest holdbare budskab i folkekirken. Vi skal træde i karakter som trossamfund, så flere vil finde os," sagde hun, og Ulla Thorbjørn Hansen fik ordet som den sidste.
"Vi skal tilbyde anderledes gudstjenester som for eksempel engelske gudstjenester for udlændinge. Vi skal være imødekommende. Det skal også siges, når vi taler om faldende dåbstal, at i Roskilde er det faktisk 90 procent af de etniske danskere, der er medlemmer af folkekirken," sagde hun, mens mikrofonen bogstaveligt talt blev taget ud af hånden på hende, for tiden var gået.
Spørgsmålet er nu, hvem der enten løber med en titel som biskop over Roskilde Stift i næste uge eller hvilke to kandidater, der går videre til næste valgrunde.