Blev anklager om seksuelle overgreb på en mindreårig dreng begået af en central medarbejder i Københavns Domkirke forsøgt dysset ned?
Det spørgsmål rejser sig, efter det er kommet frem, at man i hvert fald i domkirkens top tilbage i 2014 blev bekendt med, at en medarbejder angiveligt skulle have krænket en 12-årig dreng i en periode på to år. Flere daværende medlemmer af menighedsrådet fortæller nemlig til Kristeligt Dagblad, at de ikke kendte til mistanken om overgrebene eller politisagen, før de i weekenden kunne læse om det i medierne.
En af dem er Erik Thorsen, der dengang var medlem af menighedsrådet.
”Jeg har intet hørt om sagen før nu. Når der står i avisen i dag, at ‘menighedsrådet’ anmeldte sagen dengang, så er det i hvert fald ikke mig,” siger han.
Heller ikke Charlotte Ekstrand, som er medlem af menighedsrådet i domkirken og også var det dengang, fik noget at vide om sagen fra ledelsen. Hun meddeler, at ”relationen mellem medarbejderen og en dreng i 90'erne i privat regi, kendte jeg intet til. Jeg kendte heller ikke til, at relationen forsøgtes politianmeldt i 2014.”
Samme melding kommer fra andre tidligere medlemmer af menighedsrådet i perioden, som ikke ønsker deres navn i avisen. Flere af dem undrer sig over, at de ikke blev orienterede om de alvorlige anklager, og én af dem udtrykker, at hvis man havde haft kendskab til anklagerne, ville sagen have fået konsekvenser for den pågældende medarbejder.
Ligesom Erik Thorsen undrer flere af de daværende medlemmer af menighedsrådet sig også over, at nuværende næstformand i domkirkens menighedsråd Hanne Sundin udtaler, at ”menighedsrådet” gik til politiet i 2014, og at biskop i København Peter Skov-Jakobsen i forbindelse med sagen har udtalt, at han ”retrospektivt ville ønske, at han havde talt mere indgående med menighedsrådet om sagen.”
Kun få personer kendte til anklager om overgreb
Overgrebene mod den mindreårige dreng fandt sted i 1990’erne, hvor drengen lige havde mistet sin far og i en periode boede hjemme hos den pågældende medarbejder, som tog ham ”under sine vinger”. Som man kunne læse i Berlingske søndag gik en ansat i domkirken i 2014 til ledelsen med sin viden om sagen, og biskoppen rådede her den ansatte til at anmelde det til politiet. Sagen endte med at falde på grund af forældelsesfristen, intet yderligere blev foretaget fra kirkens side, og derfor fik sagen heller ikke nogen konsekvenser for den anklagede medarbejder i domkirken. Efterfølgende skulle den samme medarbejder have krænket flere mandlige kolleger.
Ifølge Berlingskes oplysninger har mindst tre personer i kirkens ledelse haft kendskab til sagen, nemlig biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard og menighedsrådets daværende formand Ole Ehlers.
Til spørgsmålet om, hvorvidt andre i menighedsrådet blev orienteret om sagen, har Peter Skov-Jakobsen i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad fortalt, at medarbejderen, som stod frem med anklagen, meddelte biskoppen, at ”rådet var orienteret”.
Daværende menighedsrådsformand Ole Ehlers vil ikke stille op til interview, ligesom han heller ikke vil udtale sig om, hvilke andre medlemmer af menighedsrådet der blev underrettet om anklagerne. Han henviser til den nuværende næstformand for menighedsrådet for udtalelser om sagen. Også formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke Jeppe Hedaa henviser til næstformand Hanne Sundin, der fungerer som kontaktperson til personalet.
Udover at være næstformand i domkirken, har Hanne Sundin siden februar i år været direktør i Grænseforeningen, hvor biskop Peter Skov-Jakobsen er bestyrelsesformand. I det "civile" liv har Hanne Sundin altså Peter Skov-Jakobsen som chef.
Biskoppen og domprovsten, som er biskoppens stedfortræder, er i et vist omfang fælles om at udøve tilsynet med menighedsrådet. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de har drøftet denne alvorlige og tragiske sag, som miskrediterer domsognet og belaster folkekirkens renommé
Hanne Sundin har tidligere udtalt, at tilbage i 2014 ”gik menighedsrådet til politiet på baggrund af en fortælling”. Men at dette skulle dække over hele rådet afvises altså af flere tidligere medlemmer. I dag ønsker Hanne Sundin ikke at svare på, hvor mange i det daværende menighedsråd, der blev orienteret om sagen.
Er det fordi, du ikke kender svaret?
”En blanding.”
Hvad betyder det?
”Det betyder det, jeg siger.”
Hvis man nu ikke ved, hvad man skal udlede af det?
”Det vil jeg ikke sige mere til. Der var medlemmer af menighedsrådet, der gik til politiet. Det var os, der bragte sagen videre til politiet.”
Menighedsrådet?
”Medlemmer af menighedsrådet, ja.”
Men du vil ikke komme nærmere ind på, hvor mange medlemmer?
”Nej.”
Det har ikke været muligt at fastslå, om der var nogen udover de tre - daværende menighedsrådsformand Ole Ehlers, domprovst Anders Gadegaard og biskop Peter Skov-Jakobsen - der også kendte til sagen tilbage i 2014.
Hverken biskoppen eller domprovsten fulgte op på sagen efterfølgende. Begge har pointeret, at de ikke har personaleansvar i denne sag. I et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad søndag skrev biskoppen:
”I den konkrete sag har menighedsrådet ledelsesansvaret for den person, som sagen drejer sig om, og jeg anerkender, at menighedsrådet dengang gik til politiet, men retrospektivt ville jeg ønske, at jeg havde talt indgående med menighedsrådet om sagen.”
Biskop og domprovst kan ikke lægge ansvar fra sig
Man kan som biskop og domprovst imidlertid ikke fraskrive sig et personaleansvar, siger retsteolog Kristine Garde. Hun henviser til det, man kalder ”fødte medlemmer” af et menighedsråd, som i Vor Frue Kirke består af kirkens præstestand på seks personer - herunder også domprovst Anders Gadegaard.
”Som ansættelsesmyndighed for de kirkeligt ansatte har menighedsrådet et arbejdsgiveransvar for, at arbejdsmiljøet ved kirken er i orden, og en arbejdsgiverpligt til at gribe ind, hvis det ikke er tilfældet. Da præsterne er medlemmer af menighedsrådet, er de fuldgyldige arbejdsgiverrepræsentanter og derfor medansvarlige for arbejdsmiljøet blandt de ansatte, også selv om de arbejder sammen med dem.”
Derfor, siger Kristine Garde, kan domprovsten ikke fralægge sig ansvaret i den givne sag, fordi han - ligesom de øvrige præster - har en del af medarbejderansvaret i kraft af sin plads i menighedsrådet.
”At han som sognepræst og domprovst så at sige har to kasketter på, er ikke i sig selv et problem. Det kan tværtimod være en fordel. Når han sidder i menighedsrådet og medvirker i administrationen af domsognet, får han førstehåndsindblik i forhold, han som domprovst, altså næste instans, må overveje at reagere på, hvis han ikke allerede har gjort det i menighedsråds regi. Domprovstehatten sidder altid oven på sognepræstehatten.”
Implicerer det biskop Peter Skov-Jakobsen yderligere?
”Ja, biskoppen og domprovsten, som er biskoppens stedfortræder, er i et vist omfang fælles om at udøve tilsynet med menighedsrådet. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de har drøftet denne alvorlige og tragiske sag, som miskrediterer domsognet og belaster folkekirkens renommé. Der kan næppe herske nogen tvivl om, at domprovsten har en moralsk og embedsmæssig pligt til at drøfte en sådan sag med biskoppen med henblik på at reagere adækvat (fyldestgørende, red.) i situationen. Det har de måske også gjort tilbage i 2014, mens det er mere uklart, hvad der er sket siden da – og på det seneste.”
Kristeligt Dagblad har forelagt domprovst Anders Gadegaard kritikken, som ikke er vendt tilbage, og biskop Peter Skov-Jakobsen, som ikke har yderligere at tilføje, ligesom han ikke ønsker at stille op til interview om sagen.
Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har igangsat en undersøgelse af sagen i Københavns Domkirke. I en pressemeddelelse mandag meddeler ministeriet, at resultaterne fra undersøgelsen, som gennemføres af advokatselskabet Kromann Reumert, forventes modtaget efter sommerferien.