Moskéer ventede 620 dage på brev fra Kirkeministeriet

I et år og otte måneder lå to sager om anerkendelse af trossamfund tilsyneladende blikstille i Kirkeministeriet, før der blev rykket på dem. "Skørt,” siger ekspert

Det kirkeministeren, der jf. trosamfundsloven sammensætter Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund, og ministeren, der beder det om at lave en indstilling. Det er gået for langsomt viser tre sager, som Kristeligt Dagblad har fået aktinsigt i.
Det kirkeministeren, der jf. trosamfundsloven sammensætter Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund, og ministeren, der beder det om at lave en indstilling. Det er gået for langsomt viser tre sager, som Kristeligt Dagblad har fået aktinsigt i. . Foto: Leif Tuxen.

Religiøse fællesskaber, der søger om anerkendelse af staten, skal indstille sig på en lang sagsbehandlingstid.

Sådan lyder advarslen på Kirkeministeriets hjemmeside til de trossamfund, som overvejer at søge anerkendelse i Danmark.

Denne artikel er en del af denne serie:
Kirkeministeriets lange sagsbehandlingstider

På hjemmesiden lyder forklaringen, at Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund kun mødes to gange om året. Udvalget er nedsat af kirkeministeren og laver de indstillinger til godkendelse, som ministeriet efterfølgende bruger som henvisning til en anerkendelse.

Men i de seneste sager om anerkendelse, som ministeriet har behandlet, er det ikke udvalget, der har været en bremse, men Kirkeministeriet selv.

Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i behandlingen af de tre seneste sager, og aktindsigten viser, at to moskéer har måttet vente 620 dage, fra Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund gav deres ubetingede indstilling, til ministeriet sendte en endelig bekræftelse på anerkendelsen til trossamfundene.

Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund mødtes således den 6. april 2020, hvor det behandlede de muslimske trossamfunds ansøgninger, som i begge tilfælde fik grønt lys til en anerkendelse. Men først den 17. december 2021, et år og otte måneder senere, modtog trossamfundene en besked fra Kirkeministeriet om, at de var blevet anerkendt.

Derudover har et buddhistisk samfund måttet vente 458 dage, fra den 27. november 2020 til den 28. februar 2022.

Sagerne har ligget stille

Den ene af de to moskéer er Den Centrale Albanske Moské, der holder til på Theklavej i København. Formanden Femi Islami forklarer, at det indledende forløb i ansøgningen gik godt, og at der var en god dialog med Kirkeministeriet. Men at det på et tidspunkt bare gik i stå af årsager, som han ikke er bekendt med.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan Kirkeministeriet har færdigbehandlet mindre end halvdelen af de ansøgninger om anerkendelse, som det har modtaget de seneste fem år. Ifølge departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen skyldes forsinkelserne blandt andet coronapandemien, som har lagt et stort pres på ministeriets sagsbehandlingsressourcer. Men derudover er det blevet påpeget, at det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund kun mødes to gange om året, samt at ministeriet vil sikre sig, at alle sager behandles grundigt.

I de tre sager, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, har ministeriet da også ganske rigtigt efterspurgt og modtaget supplerende oplysninger forud for den endelige behandling i det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund. Men der er intet i sagens akter, der tyder på, at hverken minister eller ministerium har foretaget sig yderligere, efter udvalget har indstillet trossamfundene til anerkendelse.

Sagerne har tilsyneladende ligget stille i mere end et år, før bekræftelsesbrevene blev sendt til trossamfundene.

I statens interesse

De lange sagsbehandlingsforløb er ikke kun et problem for trossamfundene, men for hele udlændinge- og integrationsområdet.

Den imampakke, som Folketinget vedtog i 2016, er tæt knyttet sammen med Trossamfundsloven, der giver indsigt i trossamfundenes regnskaber og trosgrundlag. De anerkendte trossamfund skal nemlig offentliggøre regnskaber hvert år. Og det er et redskab, som for eksempel bruges til at få indsigt i donationer til moskéer fra eksempelvis Saudi-Arabien og Qatar, forklarer Lene Kühle, der er professor mso i religionssociologi ved Aarhus Universitet, og som har kortlagt moskéerne i Danmark. Den seneste undersøgelse af moskéerne i Danmark viste, at kun en tredjedel af dem var anerkendt.

“Næsten al den viden, man har om donationer fra udlandet til trossamfund i Danmark, er oplysninger, man har hentet fra trossamfundsregistret, som indeholder de basale oplysninger om de anerkendte trossamfund i Danmark. Det er altså staten, der har en interesse i, at disse trossamfund bliver anerkendt. Derfor er det skørt, at det kan tage så lang tid at behandle ansøgningerne, også når der er tale om rene formsager,” siger hun.

Ifølge trossamfundsloven er det kirkeministeren, der sammensætter Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund, og ministeren, der beder det om at lave en indstilling. Derfor mener Lene Kühle også, at det er ministeren, der har det overordnede ansvar for, at der bliver handlet på de indstillinger.

Flere af Folketingets kirkeordførere har kaldt kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd, efter at Kristeligt Dagblad har bragt en række artikler om ministeriets lange sagsbehandlingstider.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeministeren til denne artikel.