Det medførte for nylig en del polemik, da fem af landets biskopper i april kritiserede regeringens plan om et asylcenter i Rwanda, og en enkelt kaldte præmisserne for hele debatten ”ukristelig”.
Det var en udmelding, der blev kaldt både ”utidig indblanding” og ”over grænsen” af iagttagere her i avisen.
Men hvad mener befolkningen egentlig om grænserne for folkekirken og dens repræsentanter, når det kommer til politiske udmeldinger?
En del af svaret fremgår af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters to rapporter ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken”, der undersøger danskerne forhold til både deres tro og folkekirken. Første del, hvor forskerne spurgte et bredt udsnit af befolkningen, udkom i juni sidste år. Anden del, der består af personlige interviews med 84 danskere, udkom i går.
”Overordnet set er befolkningen ikke vilde med, at folkekirken agerer politisk. Især ikke partipolitisk. Men der er forskel på generationerne. De yngre årgange er mere åbne over for, at kirken tager aktivt stilling til samfundsspørgsmål som eksempelvis den grønne omstilling, end de ældre er,” siger Karen Marie Leth-Nissen, der er en af forfatterne bag den nyeste undersøgelse.
I den netop udgivne rapport lyder det blandt andet fra interviewpersonen Henny, som er mellem 56 og 65 år, at hun får ”sådan lidt en knude i maven”, hvis præsten bliver for politisk fra prædikestolen:
”[...] jeg har oplevet, at jeg syntes, at dét, som præsten har sagt, har været betonet, der er kommet noget ind over, som, og først tænkte jeg, nej, hvor er det godt dét her, dét er rart, og så er der kommet et eller andet politisk holdning ind over. Som ligesom bliver serveret med det gode budskab,” lyder det fra Henny, som optræder uden efternavn i rapporten.
En anden interviewperson, Ursula, er lidt yngre end Henny, og hun synes ikke, at det politiske er problematisk, men er glad, når det er tydeligt, hvad præsterne står for.
I det hele taget er der dog blandt interviewpersonerne bred enighed om, at folkekirken ikke skal være politisk – og slet ikke partipolitisk. Da forskerne i spørgeskemaundersøgelsen spurgte et bredere udsnit af befolkningen, fandt de også, at et flertal i befolkningen ønsker, ”at folkekirken har en distance til det politiske”, som det fremgår i den nyeste rapport.
Men det kan måske være overraskende for nogle, hvornår kirken ifølge danskerne optræder politisk. Eksempelvis mente 52 procent af de 3908 respondenter ikke, at folkekirken bør deltage og markere sin tilstedeværelse på Grundlovsdag. 15 procent mente, at den skal, mens 33 procent ingen mening havde om spørgsmålet.
Der er også delte meninger om, hvornår folkekirken agerer politisk, og hvornår den agerer etisk og værdibaseret. Det sidste betragtes nemlig af flertallet som legitimt:
”Nogle betragter aktuelle samfundsemner som politiske, mens andre betragter disse som værdibaserede – det kan for eksempel være grøn omstilling eller flygtningespørgsmålet. De, der betragter samfundsemnerne som værdibaserede, synes, det bidrager til samfundsdebatten ved at trække den op på et etisk plan,” fremgår det af den nye rapport.
Ifølge Karen Marie Leth-Nissen ønsker befolkningen først og fremmest en folkekirke, der er autentisk. Hvor der er sammenhæng mellem ord og handling.
”Der er rigtig mange, der finder det vigtigt, at folkekirken agerer efter sit ord. Det, der bliver prædiket fra prædikestolen, er også det, de vil se folkekirken gøre. Den kan eksempelvis være, når der tales for den grønne omstilling,” siger hun.
Især bliver der rejst en hård kritik af den politiserende kirke, når noget opleves som diskrimination:
”Det opleves for mange som at gå imod evangeliet, når præster ikke vil vie par af samme køn eller er imod kvindelige præster. De fleste mennesker ved ikke, at de har ret til at blive viet i deres egen sognekirke, men oplever det som diskrimination, at den enkelte præst af teologiske og historiske årsager kan fravælge at vie par af samme køn. Den etik, der prædikes, ønsker folkekirkemedlemmerne også set ført ud i livet,” siger Karen Marie Leth-Nissen.