Når hospitalspræst Maren Pitter Poulsen beder for et sygdomsramt menneske, oplever hun, at bønnen har forskellig effekt alt efter, hvad personen fejler.
"Bøn kan ikke føre til fysisk helbredelse af kropslige sygdomme som kræft eller hele et brækket ben. Det ville være ligesom at bede Gud om en rød cykel og forvente, at den står i garagen næste dag. Og så konkret virker bøn ikke," som hun siger.
Men hvis ens sygdom "sidder i hovedet", for eksempel i form af en depression, skizofreni eller angst, så kan bøn have en lindrende effekt, mener Maren Pitter Poulsen.
Og hun er ikke alene med sin overbevisning. Det viser en rundspørge blandt præster i folkekirken foretaget af Kristeligt Dagblad i anledning af store bededag, som falder i morgen, fredag. Her svarer 238 af landets sognepræster på, om de tror, at bøn kan føre til henholdsvis psykisk og fysisk helbredelse. Af de adspurgte svarer 66 procent, altså to ud af tre præster, at de tror på, at bøn kan føre til psykisk helbredelse, mens under halvdelen - 46 procent - svarer, at de tror på, at bøn kan føre til det sidstnævnte.
Men hvorfor er præster mere tilbøjelige til at tro på den psykiske helbredelse?
"Jeg oplever altid bøn som en lindring, hvad enten man er somatisk eller psykisk syg. Men lindringen er i begge tilfælde psykisk. Når jeg beder med mennesker, som lider af en fysisk sygdom, er deres respons 'hvor dejligt, nu har mit sind det bedre'. Bøn giver en særlig ro i hovedet, hvor psykisk sygdom sidder, og derfor får bøn en mere mærkbar effekt, når det drejer sig om psykiske lidelser," siger Maren Pitter Poulsen, der til dagligt arbejder som præst på Filadelfia Epilepsihospital i Dianalund i Vestsjælland og på Psykiatrien i Slagelse.
Selvom den åndelige dimension netop kan bidrage til at håndtere en tilværelse med sygdom - hvad enten den er psykisk eller fysisk - er det vigtigt for Maren Pitter Poulsen at understrege, at eksempelvis skizofreni ikke forsvinder ud i den blå luft, hvis bare man beder nok til Gud. Men, siger hun:
"Hvis man eksempelvis hører stemmer, er det bedre at høre Guds stemme end at høre det kor af onde stemmer, man måske er vant til. Hvis man føler sig nedtrykt eller angst, bliver bønnen ligeledes et trygt sted at henvende sig, fordi man ved, at Gud kun vil en det godt. Det kan være en fantastisk måde at mestre psykisk sygdom på."
"Ikke mystisk, men videnskabeligt underbygget"
Gennem det 20. århundrede har de nordeuropæiske kirker taget form efter de naturvidenskabelig normer, der har domineret samfundet generelt. I den omtalte rundspørge uddyber flere præster da også deres besvarelser med, at man skal huske på, at bøn ikke er magi, og at bøn aldrig må stå alene, når der er tale om diagnoser.
I dag findes der imidlertid en større åbenhed for, at bøn kan være en positiv ressource på det syge menneskes vej mod lindring. Det vurderer Christine Tind Johannessen, der er lektor i sjælesorg ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og tilknyttet som forsker på Københavns Universitet. Hun har skrevet ph.d. om kræft og gudstro, hvor hun blandt andet behandlede bøn som en potentielt mentalt lindrende kraft. Ifølge hende giver det mening, at flere præster tror på, at bøn kan helbrede psykisk sygdom mere end fysisk sygdom:
"Det er videnskabeligt undersøgt, at bøn har en stress- og angstdæmpende effekt og i høj grad kan være beroligende for et lidende sind. Når man er angst, deprimeret eller på anden måde mentalt presset, kan det hjælpe psyken at fokusere på noget opbyggeligt, hvorimod man ikke kan forvente, at tumoren er væk om mandagen, fordi man har bedt sammen med præsten ved eksempelvis en sjælesorgssamtale i kirken om søndagen,” siger forskeren, som i sit ph.d.-studie fandt frem til, at de mentalt lidende kræftoverlevere, som dagligt, ofte eller indimellem bad til Gud, følte en større livskraft og fik mere energi i deres dagligdag.
I mange år var det lægevidenskabens fornemste opgave konsekvent at mindske de uforklarlige livsaspekter, supplerer Dorte Toudal Viftrup, der er lektor og religionssociolog på Syddansk Universitet, hvor hun i en årrække har forsket i åndelig og eksistentiel omsorg på hospice. Hun kan se gode grunde til, at præster tror mest på den psykiske helbredelse:
"Den fysiske del af menneskelivet har så stor en vægtning i vores samfund, at idéen om at kunne hele noget kropsligt ved bøn nemt bliver lidt for magisk og voldsomt - også for præster. Det er nemmere at tro på, at det psykiske kan helbredes, fordi tro og åndelighed oftest er set som tættere forbundet med vores forståelse af den psykiske tilværelse."
Bønsliv kan sammenlignes med psykoterapi
Uanset om bøn kan helbrede psykiske eller fysiske lidelser, er rundspørgen også et udtryk for, at folkekirkens præster i dag er i gang med at genopdage betydningen af bøn, som i vores kultur har været "udfordret af religionskritik". Det siger Peter Lodberg, der er professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet:
"I mange år har folkekirken begrundet kristendommens nødvendighed med besvarelsen af eksistentielle spørgsmål, mens man har overladt den mere materielle side af sagen til det resterende samfund. Kirken har så at sige trukket sig tilbage fra det kropslige for ikke at blive kritiseret for at misbruge kristendom til at få folk til at få det bedre, når det fysisk ikke var en mulighed.”
Var rundspørgen foretaget på den sydlige halvkugle, havde resultatet imidlertid været helt anderledes, mener Peter Lodberg:
"Her spiller det materielle en væsentlig rolle, fordi man i større grad er udfordret på, hvordan man eksempelvis skal få mad nok til sine børn. Det handler med andre ord ikke kun om eksistensbetingelser, men om fysisk overlevelse," siger professoren, der bider mærke i, at en tredjedel af de adspurgte præster ikke tror på, at Gud kan helbrede.
"Det er religionskritikken, som har sat ind. Gud har trukket sig så meget tilbage fra verden, at den eneste måde, hvorpå Gud griber ind, er, når mennesker forkynder hans nåde. En tredjedel af præsterne har taget oplysningstidens konsekvens, som er, at den, der handler i verden, er mennesket."
Og meget tyder da også på, at præsterne forestiller sig, at bønsliv kan sammenlignes med psykoterapi. Det siger specialist i sundhedspsykologi og ph.d. i religionspsykologi Peter la Cour.
"Det er en både logisk og sekulær tanke, at bønsliv er en form for psykoterapi, som ikke nødvendigvis handler om Guds indgriben, men om noget, individet gør med sig selv."
Men det er svært at skille den psykiske og fysiske helbredelse gennem bøn helt fra hinanden, pointerer sundhedspsykologen:
"Det fysiske helbred kommer foran det psykiske i den forstand, at det fysiske helbred betinger, at man overhovedet har en psyke, som styrer tanker og adfærd. Det er for eksempel psyken, som får folk til at holde op med at ryge og drikke, og hvis bønslivet eller gudsforholdet kan hjælpe med det, så hjælper bønslivet også det fysiske helbred via forebyggelse," siger Peter la Cour.