Hvis man ville blive set eller hørt i Jerusalem på Jesu tid, var det templet, man skulle tage til. Her udfoldede en stor del af byens offentlige liv sig, og derfor er det også en naturlig scene for den vigtige overhøring af Jesus, der finder sted i søndagens prædiketekst fra Johannesevangeliet.
”Man kan nemt få tanken, at templet må have været en stor religiøs institution i stil med vores domkirker. Men det var meget mere end blot en religiøs bygning. Det fungerede som en slags torveplads, som byens liv var centreret om. Templet var centrum af Jerusalem dengang,” siger Søren Holst, lektor i bibelsk eksegese på Københavns Universitet.
Ganske vist foregik der daglige ofringer i templet, men det var noget, præsterne tog sig af, og ingen almindelige mennesker, heller ikke Jesus, havde adgang til de helligste dele af templet. Derimod var der et leben i templets forgård, hvor også fortællingen fra Johannesevangeliet udspiller sig. Her samledes mennesker og diskuterede, der blev handlet, og folk med noget på hjerte holdt offentlige taler. Almindelige mennesker kunne også bringe ofre til templet, men det var præsterne, der foretog selve brandofrene.
I den konkrete situation i søndagens tekst er Jesus taget hen til templet ved genindvielsesfesten. Det var en relativ ny højtid på Jesu tid og udsprang af en begivenhed et par hundrede år tidligere. Dengang var jøderne i Jerusalem underlagt en konge i det, der i dag er Syrien. Han forsøgte at nedbryde den jødiske religion og forbød meget af den jødiske praksis. Han indførte også et alter for guden Zeus i templet i Jerusalem. Da det lykkedes jøderne at tilbageerobre magten i Jerusalem, var det derfor nødvendigt at genindvie templet.
Søren Holst forklarer, at der er historiske kilder, der viser, at festen for genindvielsen helt tilbage fra Jesu tid har fundet sted hvert år omkring december. I dag er højtiden kendt som den jødiske lystændingsfest hanukkah.
Selvom Jesus er taget hen til templet ved genindvielsesfesten, er det ikke nødvendigvis et tegn på, han havde et varmt forhold til den religiøse bygning. I det hele taget er Jesu forhold til templet noget kompliceret at få hold om, forklarer Søren Holst.
”Det er et spørgsmål, der virkelig kan få teologer til at skændes. For på den ene side er der en meget central episode i alle fire evangelier, hvor han i vrede rydder tempelpladsen. Men det er ikke præsternes arbejde i templet, han raser imod, men derimod alt det, der foregår rundt om templet. I andre dele af evangelierne hører man Jesus tale positivt om templet. Så det er svært at sige entydigt, hvordan han egentlig forholdt sig til det,” siger han.
Templet i Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70, få årtier efter Jesu død.