Når regeringen vil have mere kontrol med rabiate imamer, gør man samtidig livet surt for internationale menigheder såsom afrikanske baptistmenigheder, færøske frimenigheder og den grønlandske kirke i Danmark. Sådan har kritikken lydt fra flere kirkesamfund over et bebudet lovforslag, der skal gøre det obligatorisk for godkendte trossamfund at oversætte og offentliggøre alle prædikener på andre sprog end dansk.
Forslaget ventes at blive fremsat til februar, men allerede nu er der udsigt til en hård fødsel. For de tre største borgerlige partier er ude med kritik af forslaget. Det gælder blandt andre Venstre, hvor kirkeordfører Louise Schack Elholm frygter, at et forslag, der har til hensigt at øge kontrollen med ekstremistisk islam, kommer til at ramme fredelige kirkesamfund.
”Lovforslaget er ikke fremsat endnu, men vi er stærkt bekymrede over, hvordan dette vil ramme forskellige mindretal i Danmark som for eksempel færinger, grønlændere og tyskere. Ligesom regeringen er vi selvfølgelig interesserede i transparens i forhold til moskéerne, men vi er nødt til at finde en løsning, der er målrettet de trossamfund, lovforslaget er tilsigtet,” siger hun.
Mens lovforslaget ganske vist ikke er formuleret endnu, har Socialdemokratiet allerede løftet sløret for, hvilke tanker der ligger bag. Det gjorde partiet forud for folketingsvalget sidste år, hvor det præsenterede en plan for udlændingepolitikken, hvor det blandt andet lød, at trossamfundene selv skal betale for at oversætte og offentliggøre prædikener på andre sprog end dansk.
Det har mødt skarp kritik fra både den katolske kirke i Danmark og fra organisationen Frikirkenet, der begge repræsenterer mange kristne menigheder, hvor der prædikes på forskellige sprog. Det vil være en utrolig arbejdsbyrde og et uhørt kontrolforsøg, lyder det.
Af den grund er De Konservative også kritiske over for lovforslaget, lyder det fra politisk ordfører Marcus Knuth.
“Vores holdning er meget klart, at dette lovforslag skal tilpasses, så det løser det, vi betragter som den reelle udfordring. Og det er, at det altovervejende er yderligtgående imamer, som opfordrer til drab på jøder og opildner til had, der skal være gennemsigtighed med. Ministeriet har et kæmpe apparat til at kunne lave et lovforslag på en fornuftig måde, så vi håber, der kan findes en måde, hvor loven ikke bliver en byrde for vores kristne og andre trossamfund,” siger Marcus Knuth.
Samme budskab havde kirkeudvalgsmedlem Morten Messerschmidt (DF), da Kristeligt Dagblad talte med ham.
”Det vil bare være endnu et tåbeligt eksempel på, at vi laver lovgivning, der specifikt skal ramme muslimer, men generer mange andre. Det siger jo sig selv, at det ikke er i de kristne menigheder, der bliver udklækket syrienskrigere. Så regeringen har en bunden opgave med at få rettet lovgivningen ind, så den kun rammer imamerne,” sagde han.
Fra borgerlig side er der interesse i at få formuleret en lov, der tvinger radikale muslimske trossamfund til at oversætte og offentliggøre prædikener, mens kristne og jødiske trossamfund kan slippe. Men allerede på et åbent samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i oktober afviste kirkeminister Joy Mogensen (S) denne mulighed. Det vil være i strid med menneskerettighederne at målrette lovgivning mod særlige religiøse grupper, lød det.
Heller ikke islamforsker Niels Valdemar Vinding, der er postdoc ved Københavns Universitet, har fantasi til at forestille sig, hvordan sådan en lov skulle formuleres uden at være i strid med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”Under samrådet blev der kreativt foreslået, at man kunne lade kravet være gældende for ikke-europæiske sprog. Uden at være jurist har jeg svært ved at se, hvordan det skulle være gangbart. Jeg tror heller ikke, at grønlandsk vil høre under definitionen ’europæisk sprog’, hvis vi skulle komme dertil. Og det vil ikke være tilfredsstillende for de borgerlige partier, hvis den grønlandske menighed i Danmark skal underlægges sådan et krav,” siger han.
Det overrasker ikke Niels Valdemar Vinding, at de tre største borgerlige partier hentyder til, at man bør målrette lovgivning særligt mod muslimer. Man har i mange år ønsket at gå mere målrettet efter moskéerne, og det er ifølge moskéforskeren udtryk for, at visse partier på Christiansborg anser islam for at være en ideologi frem for en religion.
”Det betyder, at man ikke tænker på religionsfrihed, når man taler om forslag som dette, fordi man tænker om islam, at det er en politisk ideologi, der skal bekæmpes. Men islam er altså også meget mere end det ideologiske udtryk, som politikerne kritiserer. For rigtig mange er det en daglidags-praksis og en etik uden politiske undertoner.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets kirkeordfører, Julie Skovsby. Da forslaget sidst fik kritik, svarede hun her i avisen, at man ikke bør reagere så prompte på et lovforslag, der endnu ikke er fremsat, og som man ikke kender betydningen af.