Bred kristen kritik af Erdogans Hagia Sophia-politik

At Hagia Sophia igen skal være en moské, vækker kritik fra kirker over hele verden

Fredag i sidste uge erklærede det tyrkiske statsråd, at det var ulovligt, da Mustafa Kemal Atatürk – grundlæggeren af den moderne tyrkiske republik – i 1934 besluttede at gøre Hagia Sophia til et museum. Det betyder, at den historiske bygning nu igen bliver til en moské, som den var i knap 500 år før 1934. Men det vækker stærk kritik.
Fredag i sidste uge erklærede det tyrkiske statsråd, at det var ulovligt, da Mustafa Kemal Atatürk – grundlæggeren af den moderne tyrkiske republik – i 1934 besluttede at gøre Hagia Sophia til et museum. Det betyder, at den historiske bygning nu igen bliver til en moské, som den var i knap 500 år før 1934. Men det vækker stærk kritik. . Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix.

Det strømmer ind med stærke reaktioner fra mange hjørner af den internationale kirke, efter at det i fredags blev besluttet i Tyrkiet, at den tidligere katedral Hagia Sophia igen skal bruges som en moské. The Middle East Council of Churches, den mellemøstlige sammenslutning af kirker, kaldte dagen efter beslutningen ”en forbrydelse mod religionsfrihed og sameksistens”. Den samme holdning kan ses i flere andre kristne reaktioner på den kontroversielle beslutning.

Også The Conference of European Churches (CEC), en europæisk paraplyorganisation for kirker, udtrykker bekymring over Hagia Sophias fremtid. I breve til Europa-Kommissionen og Unesco opfordrer CEC begge til at stå sammen med organisationen for at forhindre omdannelsen af Hagia Sophia. CEC kommer også med en advarsel i brevet til Kommissionen:

”CEC vil gerne understrege, at en sådan handling (at gøre Hagia Sophia til en moské, red.) potentielt kan skabe grobund for religiøst had og efterfølgende vold.”

Dagen efter beslutningen blev taget, skrev også The World Council of Churches, Kirkernes Verdensråd, et brev. Denne gang til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Organisationen bad ham om at lave sin beslutning om.

”Siden bygningen begyndte at fungere som et museum i 1934, har Hagia Sophia været et sted for åbenhed, møder og inspiration for mennesker fra alle lande og religioner og et kraftfuldt udtryk for Tyrkiets forpligtelse over for sekularisme og inklusion og for dets ønske om at efterlade konflikter i fortiden,” står der i rådets brev.

Også fra overhoveder for den ortodokse del af kristendommen er der kritik af omdannelsen af Hagia Sophia. Ærkebiskop Ieronymos for den græsk-ortodokse kirke i Grækenland siger til det græske nyhedsbureau Athens News Agency:

”Fornærmelsen og overmodet vedrører ikke kun ortodokse kristne og heller ikke kun kristendommen som helhed, men hele den civiliserede del af menneskeheden, alle tænkende mennesker uafhængigt af religion.”

Patriarken af Det Økumeniske Patriarkat af Konstantinopel Bartholomæus I, der har hovedsæde i Istanbul og er åndeligt overhoved for over 250 millioner ortodokse kristne, mener, at beslutningen vil gøre flere millioner kristne mere fjendtlige over for islam. Det skriver Vatikanets nyhedsside, Vatican News.

”Det tyrkiske folk har det store ansvar og den store ære at sørge for, at det universelle i det vidunderlige monument skinner,” siger han med henvisning til Hagia Sophia og tilføjer, at monumentet via sin status som museum tjener som et ”symbolsk sted for møder, dialog, solidaritet og fælles forståelse mellem kristendom og islam”.

I søndags udtalte pave Frans, at det ”smertede ham meget”, at Hagia Sophia omdannes til en moské. Han besøgte Istanbul og Hagia Sophia i 2014 som et led i bestræbelser på at skabe tættere bånd mellem kristendommen og andre religioner.