Endnu en kirke står uden fast præst efter konflikt

Arbejdsmiljøet i Boholte Kirke er angiveligt så dårligt, at biskoppen i halvandet år ikke har villet ansætte en fast præst. Menighedsrådsformanden står uforstående over for beslutningen

Bokolte Kirke har i årevis været ramme om samarbejdsproblemer, og man har ikke haft en fast præst i halvandet år. - Foto: Ritzau Scanpix.
Bokolte Kirke har i årevis været ramme om samarbejdsproblemer, og man har ikke haft en fast præst i halvandet år. - Foto: Ritzau Scanpix.

Konflikter og skænderier har endnu engang ført til, at en kirke står uden fast præst.

Det har trukket store overskrifter, at Københavns biskop tidligere på efteråret flyttede præsterne væk fra Aalholm Kirke efter, at der var udbrudt en konflikt mellem præster og menighedsråd.

Men også i Boholte Kirke ved Køge har en konflikt ført til, at kirken har stået uden fast præst i omkring halvandet års tid efter, at præsten blev sygemeldt og derefter fritaget for tjeneste. I stedet har præstevikarer stået for gudstjenester og andre præstelige opgaver. Men når vikarernes seksmåneders kontrakter udløber, ved menighedsrådet stadig ikke, hvad der skal ske, og har ikke fået lovning på, hvornår kirken igen vil få sin egen, faste præst.

Det forklarer menighedsrådsformanden, Jytte Bahn Petersen, der kalder det en uholdbar situation. Hun undrer sig over, at Roskilde-biskoppen, Peter Fischer Møller, ikke vil give dem en fast præst.

”Jeg må indrømme, at vi står noget uforstående over for beslutningen. Vi har fået at vide, at det skyldes samarbejdsproblemer, hvilket kom bag på os. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg stadig ikke ved, hvad det mere konkret handler om,” siger hun.

Formanden bliver bakket op af menighedsrådsmedlemmet Erik Jørgensen. Han tilføjer, at problemerne muligvis bunder i uenigheder med præsten om, hvor mange penge der skulle bruges på en ny bordplade, da køkkenet i præsteboligen blev renoveret.

Det er dog ikke alle i menighedsrådet, der er enige i, at det er uklart, hvad samarbejdsproblemerne handler om. Og uenighederne er brudt ud i lys lue i en række læserbreve i lokalavisen Dagbladet, hvor forskellige rådsmedlemmer beskylder hinanden for at skabe problemer i kirken. Ifølge menighedsrådsmedlemmet Jørgen Poulsen, der tilhører en anden fløj af rådet end formanden, har biskoppen og provsten været med til flere møder og understreget, at der skulle gøres noget ved arbejdsmiljøet for de ansatte. Og ifølge Jørgen Poulsen er det formanden, der er skyld i det giftige arbejdsmiljø.

”Jeg har siddet i mange bestyrelser over årene, men har aldrig oplevet noget lignende. Der er en rigtig dårlig omgangstone, og man taler hverken pænt til eller om præsten. Jeg forstår godt biskoppens beslutning,” siger han.

De to stridende fløje i menighedsrådet er dog enige om, at det er ærgerligt og meget problematisk, at der ikke er nogen fast præst i kirken, der ellers er normeret til godt halvanden præstestilling.

Men kirkens oprindelige præst Torbjörn Stålander har ingen ønsker om at vende tilbage. Han fungerer for tiden som vikar i en anden kirke på Sjælland og kan på ingen måde forestille sig at skulle tilbage til konflikterne og den ”utroligt dårlige stemning” i Boholte Kirke.

”Det er én stor magtkamp, hvor man skændes hele tiden,” siger han uden at ville gå yderligere i detaljer med, hvad det dårlige arbejdsmiljø består i.

Ifølge Roskilde-biskoppen, Peter Fischer-Møller, har der været spændinger i menighedsrådet så lang tid tilbage, han kan huske. Konflikterne er dog eskaleret over den seneste periode.

”Man kan dårligt sige, at det er en bestemt person eller gruppes skyld. Men der er opstået en konflikt mellem de valgte medlemmer af menighedsrådet, og den har udviklet sig til et niveau, hvor det er blevet rigtig belastende for de ansatte i kirken,” siger han og tilføjer, at det ikke er en konflikt mellem præsten og menighedsrådet.

Peter Fischer-Møller undrer sig over, hvis menighedsrådsformanden ikke er klar over, hvad samarbejdsproblemerne går ud på. Han har flere gange sammen med provsten orienteret om de arbejdsmiljømæssige udfordringer og har også hjulpet menighedsrådet med at komme i gang med en proces for at forbedre arbejdsmiljøet i samarbejde med en konsulent fra Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

”Nu afventer jeg, at et samlet menighedsråd melder tilbage til mig, at de interne uenigheder er blevet løst så vidt, at de kan tilbyde en præst ordentlige arbejdsvilkår. Når de kan garantere det, kan jeg slå stillingen op. Men jeg vil ikke sætte gang i en ansættelsesproces, der igen ender med, at en præst bliver ansat under meget vanskelige arbejdsvilkår,” siger han.

Men menighedsrådsformanden, Jytte Bahn Petersen, fastholder, at det aldrig er kommet frem på nogen møder, hvad menighedsrådet konkret har gjort imod præsten. Møderne har snarere handlet om de konflikter, de valgte menighedsrådsmedlemmer har internt. Og de er ikke blevet løst af møderne med konfliktmægleren.

”Som situationen er lige nu, virker det ikke realistisk, at et enigt menighedsråd kommer til at melde tilbage til biskoppen, at konflikterne er blevet løst,” siger hun.

Jytte Bahn Pedersen tilføjer, at hun desuden har svært ved at genkende biskoppens påstand om, at der skulle have været spændinger i menighedsrådet i mange år.

”Jeg har siddet med i menighedsrådet næsten uafbrudt, siden kirken blev bygget for omkring 40 år siden. Langt de fleste år har vi haft hyggelige og rare menighedsrådsmøder. Problemerne er først opstået, da den anden liste stillede op til forrige menighedsrådsvalg,” siger hun.