Georgiske klostre kan blive næste brændpunkt i Kaukasus

Aserbajdsjan og Georgien er ikke enige om grænsedragningen mellem landene

Med en blodig krig afløst af en nylig våbenhvile er Nagorno-Karabakh naturligt nok det område i Kaukasus, der får mest opmærksomhed i den internationale presse i disse uger
Med en blodig krig afløst af en nylig våbenhvile er Nagorno-Karabakh naturligt nok det område i Kaukasus, der får mest opmærksomhed i den internationale presse i disse uger. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Med en blodig krig afløst af en nylig våbenhvile er Nagorno-Karabakh naturligt nok det område i Kaukasus, der får mest opmærksomhed i den internationale presse i disse uger. Det etnisk armenskbefolkede område, der juridisk tilhører Aserbajdsjan, er imidlertid ikke det eneste område i Kaukasus, hvor Aserbajdsjan er i strid med sine kristne nabolande. På grænsen mellem Georgien og Aserbajdsjan er det georgiske klosterkompleks David Gareja et andet stridspunkt. Det skriver nyhedsmediet RFE/RL.

Mens de ældste klostre i området har ligget, hvor de nu ligger, siden det 6. århundrede, har det, efter de to lande i 1991 blev selvstændige ved Sovjetunionens sammenbrud, kun været muligt for Georgien og Aserbajdsjan at blive enige om, hvor to tredjedele af deres 428 kilometer lange fælles grænse går. Resten af grænsen er endnu ikke fastlagt, og sagen er mest prekær omkring David Gareja, fordi dele af klosterkomplekset, der ligger på et højdedrag og samlet set huser 19 klostre og flere tusinde munkeceller hugget ind i bjergsiden, ifølge kort fra 1970’erne officielt befinder sig i Aserbajdsjan. Styret i Baku har med henvisning til højdedragenes strategiske betydning tidligere afvist et georgisk tilbud om at bytte med andre landområder, så hele David Gareja-komplekset kom inden for Georgien.

Gruppen af klostre har i det kristent-ortodokse Georgien en symbolværdi, der kun overgås af landets åndelige hovedby, Mtskheta. Man skulle derfor tro, at stort set alle georgiere gik ind for at bytte andre områder væk, men siden begyndelsen af oktober har to medlemmer af en tidligere regeringskommission, der stod for forhandlingerne om grænsedragningen, siddet fængslet anklaget for at ”krænke landets territoriale integritet”, en anklage, der kan udløse op til 15 års fængsel. Ifølge RFE/RL er et af anklagepunkterne, at de to bevidst har brugt et forkert kort. Mens landets udenrigsminister, Irakli Gharibashvili, til det lokale nyhedsmedie Imedi har talt om ”forræderi”, har internationale interesseorganisationer som Transparency International Georgia og Open Society Foundation i en udtalelse kaldt sagen ”politisk motiveret” og opfordret anklagerne til at ”stoppe med at manipulere med følsomme emner” .