Da coronakrisen ramte Danmark i foråret, blev danskernes øjne rettet mod flere store instanser. Særligt politikere og sundhedsmyndigheder markerede sig med råd og vejledning, og de blev også hurtigt stemmer, der kunne samle danskerne i krisen.
For Randi Hundebøll var der dog også en anden stor institution, som fyldte meget i den forandrede hverdag. Den 66-årige maler og keramiker fra Esbjerg fandt nemlig et holdepunkt i folkekirken.
”Historisk har kirken altid været et sted, man kunne gå hen, når man havde det svært, og for eksempel få samtaler med præster, tænde et lys eller deltage i gudstjenester. Det behov, synes jeg, har været der under coronakrisen. Her har kirken været et naturligt sted at føle, at man kunne stå sammen,” siger hun.
Randi Hundebøll er ikke alene om at have særlige ønsker til kirken i svære tider. Faktisk ser 53 procent af danskerne gerne, at folkekirken er tydeligt til stede og deltager under katastrofer og kriser. Det viser en ny undersøgelse blandt over 4000 danskere, som Danmarks Statistik har lavet for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).
Undersøgelsen er en del af en stor rapport om folkekirkens håndtering af coronakrisen, som offentliggøres i dag, og ifølge Birgitte Graakjær Hjort, som er afdelingsleder i FUV, er det første gang, man spørger danskerne ind til deres forventning til folkekirken i forbindelse med katastrofer. Hun finder resultatet positivt.
”Det er et virkelig højt tal, når man tænker på, at det både er medlemmer og ikke-medlemmer af folkekirken, der svarer, og at man i et sekulært samfund som Danmark sagtens kunne forestille sig, at mange ville holde religion ude af den offentlige debat. Jeg ser det som udtryk for, at der er en meget stor opbakning i befolkningen til, at folkekirken træder frem, når der er en krise som nu,” siger hun.
Under nedlukningen i foråret gjorde landets kirker netop meget ud af at være til stede på nye måder for befolkningen, og i den nye rapport kan man læse om de mange lokale tiltag, som dukkede op. Ifølge Birgitte Graakjær Hjort peger spørgeundersøgelsen dog på, at folkekirken også skal styrke sin rolle som en samlende national størrelse.
”Det er en del af folkekirkens dna, at der tages udgangspunkt i det lokale liv. Men vores undersøgelse peger på, at kirken også skal hæve sig op over sogneniveau og samle folket på kryds og tværs. Så hvis kirken vil tage befolkningen alvorligt, må man supplere det lokale med noget større.”
Ifølge Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, har folkekirken blandt andet været til stede på nationalt niveau under coronakrisen med sine ugentlige morgenandagter og tv-gudstjenester. Men han tror, at kirken fremover skal overveje, hvordan den kan blive mere synlig som national enhed.
”Der er mange, der har teologiske kvababbelser, når det kommer til det nationale, for folkekirkens styrke ligger i høj grad i det lokale arbejde. Men jeg mener sagtens, vi kan kombinere de to ting, og vi må overveje, hvordan vi gør det bedst. Undersøgelsen bekræfter mit indtryk af, at der bliver spurgt efter os og vores fokus på tillid, trøst og håb, selvom mange danskerne måske ikke bruger kirken i deres daglige liv,” siger han.
De seneste måneder er det også blevet diskuteret, om folkekirken har været synlige nok under coronakrisen. Blandt andet skabte det debat, da landets kirker i foråret måtte holde lukket og aflyse arrangementer af frygt for smittespredning. En af modstanderne dengang var Eva Holmegaard Larsen, der er præst i Nødebo Sogn i Nordsjælland og teologisk konsulent i Helsingør Stift. Ifølge hende understreger den nye undersøgelse, at det er vigtigt, at folkekirken fremover holder så meget åbent under krisen, som den kan under de gældende retningslinjer.
”Vi må passe på ikke at svigte vores opgave som kirke. For mig er det vigtigste lige nu, at vi bevarer kontakten til nærmiljøet og er synlige der. Der er en lurende uro ved den nuværende undtagelsestilstand, hvor der hele tiden tales om sygdom, smitte og afspritning. Det er vigtigt, at vi danner rammen om et fællesskab og sætter ord på det håb, der kan give os mod og skabe sammenhold,” siger hun.
I Esbjerg var Randi Hundebøll også ked af, at kirkerne lukkede i foråret, og hun håber ikke, det gentager sig.
”Det, at man kunne gå i byggemarkedet, men ikke komme i kirke, synes jeg stadig, var fuldstændig forkert. Det var dejligt, at mange kirker var opfindsomme og fandt på alternativer under de vilkår, der var. Men jeg er glad for, at kirkerne er åbne igen. For når folk er i krise, så skal kirken være der,” siger hun.