For bare en god håndfuld år siden lignede Vester Hassing kirkegård i Nordjylland så mange andre landsbykirkegårde rundt om i landet. Den havde lige grusstier, firkantede gravsteder og små, friserede hække. Men i dag skal man lede længe efter de klassiske udtryk på kirkegården.
”Alt er nærmest blevet forandret. I dag er det hele grønt,” siger graver Leif Christensen.
Over de seneste år er kirkegårde over hele landet begyndt at lade sig inspirere mere af den vilde natur, og Vester Hassing er et af de steder, hvor man er gået ekstra langt i de bestræbelser.
”Vi har fjernet stort set alle vores grusstier og sået græs i stedet, så der nu er helt grønt rundt om alle gravstederne. Oppe ved indgangen har vi striber med vilde blomster, man kan plukke og lægge på gravene. Og en tredjedel af kirkegården har vi lagt helt om, så det bliver et skov- og hedelandskab, der stort set står uberørt, ligesom vi også har en naturafdeling, hvor græsset kun bliver klippet én gang om året,” siger han og tilføjer, at der disse steder kun kan foretages urnebegravelser.
Idéen med at omlægge kirkegården kom efter, at Vester Hassing som så mange andre kirkegårde efterhånden havde fået store ubrugte arealer. Det var et resultat af, at stadig færre ønsker en kistebegravelse, og færre vælger at forlænge gamle familiegravsteder.
”Og så fandt vi ud af, at der er noget, der hedder biodiversitet og bæredygtighed. Det går vi rigtig meget op i i dag. Det bliver selvforstærkende, hvor vi nu også er begyndt at tiltrække personale, der er særligt passioneret om det,” siger Leif Christensen og forklarer, hvordan der i dag både står et bistade, insekthoteller og masser af fuglekasser rundt om på kirkegården.
Til at begynde med skabte de store ændringer dog en del negative reaktioner fra de besøgende, der var vant til en traditionel kirkegård.
”Jeg må indrømme, vi har fået noget på puklen, for mange af tiltagene er jo ikke noget, man plejer at se på kirkegårde. Men efterhånden, som folk har vænnet sig til det nye, er de kommet til at holde af den grønne kirkegård. Og i dag er det skønt at have en kirkegård, som folk får en positiv oplevelse af at besøge,” siger han.
Andre steder i landet er tendensen med mere vild natur også synlig uden, at det dog er ført til, at hele kirkegården er blevet omlagt. Det er for eksempel tilfældet på Gladsaxe Kirkegård nordvest for København. Her er en del af kirkegården blevet indrettet som en egentlig skovkirkegård, hvor det hele får lov at foregå mere på naturens præmisser. Men også ved den mere traditionelle del af kirkegården bliver de vilde, naturnære elementer tænkt gradvist mere ind, forklarer kirkegårdslederen Dick Kreinøe.
”Kirkegården ligner på mange måder stadig en klassisk kirkegård. Men hver gang vi tager fat på et nyt bed, der trænger til at blive renoveret, tænker vi i disse baner. Det er en langsigtet proces, hvor nogle dele af kirkegården bliver mere vild at se på, mens andre dele bliver mere naturnære, hvor de dog stadig ser kultiverede ud,” siger han.
Han forklarer, at hvor de før havde fokus på at plante stedsegrønne planter, der var nemme at passe, tænker de i dag mere på, at bedene både skal have blomster til insekterne og bær til fuglene. Og på de store plæner får græsset lov til at stå uklippet under trækronerne.
”Det hele bunder i, at vi gerne vil være mere miljørigtige, og så er der også en driftsfordel i at plante på denne måde. Det skal passes mindre, hvilket sparer mandskabstimer,” siger han og forklarer, at de ud over enkelte kommentarer om det uslåede græs kun har fået positive tilbagemeldinger fra kirkegårdens besøgende.