Hundredevis af deltagere, en festmiddag og workshops plejer at være en del af opskriften på et årsmøde i Landsforeningen af Menighedsråd.
Alt det var der dog ikke noget af på dette års møde, som blev holdt lørdag. Oprindeligt skulle årsmødet have fundet sted i foråret og varet flere dage, men nu var det reduceret til et virtuelt delegeretmøde på bare én dag. Det betød, at kun bestyrelsen og en håndfuld medarbejdere fra Landsforeningen var fysisk til stede på Hotel Nyborg Strand, mens 300 delegerede så med, debatterede og stemte hjemmefra.
Helt uundgåeligt fyldte coronakrisen en stor del af bestyrelsesformand Søren Abildgaard indledende tale om den folkekirkelige situation i 2020. Krisen har vist, sagde han, at folkekirken ikke er isoleret fra resten af samfundet – men også, at det engang imellem er nødvendigt at minde politikerne om netop det.
”Vi skal fortsat kæmpe for, at folkekirken ikke reduceres til den overflødige pynt på toppen af behovspyramiden, når fitnesscentre, fodboldkampe og forretningerne har fået deres,” lød det fra Søren Abildgaard, der sidder med ved forhandlingsbordet i det såkaldte sektorpartnerskab mellem Kirkeministeriet og repræsentanter for folkekirken.
Kirkeminister Joy Mogensen (S) var som det eneste udefrakommende indslag på mødet med på en video-forbindelse. Hun benyttede blandt andet lejligheden til at takke landsforeningen for samarbejdet.
Selvom coronaen på sin vis prægede hele mødet – ikke mindst på grund af en del tekniske udfordringer undervejs – blev der også talt om andet.
I sin tale berørte kirkeministeren det emne, som godt nok har været genstand for en hel del samfundsdebat på det seneste, men som ikke var nævnt i bestyrelsens beretning: Sexisme og krænkelser.
”På samme måde som coronaen har ramt folkekirken, så bliver vi nødt til at tale åbent om den offentlige debat, der har været især om seksuelle krænkelser, men det kunne også være om andre krænkelser. Det er vi nødt til at tage ind i hver vores rum,” sagde ministeren.
Da næstformand Inge Kjær Andersen kort efter tog ordet, slog hun fast, at der i folkekirken er nultolerance over for krænkelser. Og så opfordrede hun til, at man lokalt benytter sig af den vejledning, Folkekirkens Arbejdsmiljøråd allerede har udarbejdet på området.
Også emner som liturgi, folkekirkens bidrag til den grønne omstilling og præstemangel var oppe at vende på lørdagens møde. Men det var især den nye valgform, som er blevet taget i brug for første gang ved dette efterårs menighedsrådsvalg, som affødte debat. Søren Abildgaard kaldte i sin indledende tale valgformen for en succes, men det var ikke alle dem hjemme i stuerne og menighedshusene enige i.
”Den er for bureaukratisk og pålægger menighedsrådene en for stor administrativ byrde,” lød det blandt andet fra Ane Marie Mortensen, formand for menighedsrådet i Gjellerup Sogn i Viborg Stift, der havde stillet forslag om, at bestyrelsen skal arbejde for en revidering af valgloven. Forslaget faldt dog, da kun 42 af de i alt 189, som stemte, var for.
Ligesom ved tidligere årsmøder var der også denne gang debat om to tiltag fra bestyrelsen, som ifølge bestyrelsen skal gøre folkekirken mere demokratisk. For det første ser man gerne, at det fremover er landsforeningen, der forhandler overenskomst med kirkens ansatte. En opgave, som i dag varetages af staten. Og for det andet vil man gerne oprette et nyt demokratisk organ, der kan træffe beslutninger om både dele af kirkens fælles økonomi og visse andre fælles folkekirkelige sager. Men ifølge kritikere, hvoraf nogle også meldte sig på banen ved lørdagens møde, vil det ændre for meget på det traditionelle danske forhold mellem stat og kirke. Ved afstemning fik bestyrelsen dog klart mandat til at gå videre med begge dagsordener.