Ny valgform til menighedsrådene møder kritik: ”Når man har tabt, har man tabt”

Flere nyvalgte menighedsrådsmedlemmer kritiserer den nye valgform, som er blevet taget i brug for første gang ved dette valg, for at være inkonsekvent og demokratisk problematisk. Til gengæld forsvares den af valgforskere

Nyvalgte menighedsrådsmedlem i Gladsaxe Sogn, Jeppe Martinus Kaarde, mener ikke, at "det er godt for demokratiet," hvis utilfredsheden med et valg kan gøre, at der må afvikles et genvalg - sådan som det netop er sket i Gladsaxe.
Nyvalgte menighedsrådsmedlem i Gladsaxe Sogn, Jeppe Martinus Kaarde, mener ikke, at "det er godt for demokratiet," hvis utilfredsheden med et valg kan gøre, at der må afvikles et genvalg - sådan som det netop er sket i Gladsaxe. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Efter godt to måneder med valgforsamlinger, ekstraordinære valgforsamlinger og afstemningsvalg nåede de sidste sogne i denne uge til en afslutningen på menighedsrådsvalget 2020.

Nu er det så tid til at evaluere den valgform, som er blevet taget i brug for første gang ved dette valg. En form, som med de såkaldte valgforsamlinger som sit omdrejningspunkt, gør, at valget minder mere om de generalforsamlinger, som kendes fra foreningslivet, end om folketings- og kommunalvalg.

Og intentionen er, ifølge Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd, at styrke demokratiet. Men formen har vist sig at have visse svagheder.

Det mener i hvert fald det nyvalgte menighedsrådsmedlem i Gladsaxe Sogn, Jeppe Martinus Kaarde. Han blev både valgt på valgforsamlingen den 15. september og igen ved det afstemningsvalg, som blev udløst, da en kandidat-liste udfordrede resultatet af valgforsamlingen. Og det er netop i forhold til det sidste, Jeppe Kaarde mener, at valgformen har det, han kalder ”en fødselsfejl”.

”Jeg synes ikke, det er godt for demokratiet, at man bare kan udløse et afstemningsvalg, hvis man ikke er tilfreds med resultatet af valgforsamlingen. Når man har tabt, så har man tabt, og det må man acceptere,” siger Jeppe Kaarde, og fortsætter:

”I perioden mellem valgforsamlingen og afstemningsvalget, som er omkring to måneder, kan man så bede alle mulige om at løse sognebånd, og så risikerer man jo, at det er folk, som ikke bor i sognet, der stemmer.”

Ved Fredens Kirke i Odense var der ingen, der udfordrede resultatet af valgforsamlingen. Alligevel er menighedsrådsformanden her, Jørgen Graulund Jørgensen, helt enig i, at muligheden for at udløse et afstemningsvalg rummer problemer.

”Jeg er da rigtig glad for, at der ikke kom tre-fire kværulanter og udløste et afstemningsvalg her. Vi har brugt meget tid på at finde 15 gode kandidater, og jeg ville synes, det var meget ærgerligt, hvis de pludselig ikke var valgt alligevel,” siger Jørgen Graulund Jørgensen, der grundlæggende mener, at valgformen er inkonsekvent.

”Hvis man vil have det til at ligne foreningslivets valg, så synes jeg også, man bør føre det helt til dørs. Hvis man så ikke er tilfreds med valgforsamlingen, skal der måske så være mulighed for at udløse en ekstraordinær valgforsamling. Og det skal så foregå på en måde, hvor det er tilpas let, og tilpas svært, igen så vi undgår, at et par kværulanter kan komme på banen,” siger Jørgen Graulund Jørgensen, der dog også mener, man bør finde en løsning, der giver de sogne, som har tradition for at afholde afstemningsvalg, mulighed for at holde dem.

Men spørger man valgforskere, så møder kritikken ingen opbakning.

Niels Nørgaard Kristensen, der er lektor ved Aalborg Universitet, og som forsker i nærdemokrati, mener som udgangspunkt, at afstemningsvalg er det bedste for demokratiet. Derfor er det helt nødvendigt, at det kan udløses de steder, hvor nogen ser behov for det.

”Selvom jeg godt kan forstå indvendingen – det kan jo næsten lyde helt Donald Trump’sk, at man ikke vil acceptere et valg – så vil jeg alt andet lige sige, at det bedste er at holde et afstemningsvalg. Det kan godt være, at stemmeprocenten ved de valg, der har været, ikke er imponerende alle steder, men jeg synes alligevel, der er sundhedstræk i det, fordi det øger den demokratiske offentlighed,” siger Niels Nørgaard Kristensen, og fortsætter:

”Hvis man vil have menighedsrådsarbejdet ud af de lukkede cirkler, så er afstemningsvalg vejen frem.”

Jørgen Elklit, som er professor emeritus og valgforsker ved Aarhus Universitet, er enig i at muligheden for afstemningsvalg er nødvendig.

”Valgforsamlingerne er i mange tilfælde en fin løsning, netop fordi engagementet i menighedsrådsarbejdet mange steder ikke er så stort. Samtidig er det rigtig godt, at man har den ventil, at der kan udløses afstemningsvalg. Vi kan se nu, at det mest sker der, hvor der er konflikt om et eller andet, og det er altså vigtigt, at de konflikter kommer ud i dagslyset, så alle får mulighed for at få indflydelse – også dem, der måske ikke føler sig godt nok knyttet til kirken til at komme og deltage i en valgforsamling.”