Skriftkloge var samfundets jurister på bibelsk tid

Jesus leverer i søndagens tekst en hård social kritik af de skriftkloge, der både fungerede som teologer og advokater på Jesu tid. De kritiseres for at tage overpriser, når de hjælper enker med at gøre boet op efter deres afdøde mænd, forklarer teolog

De skriftkloge ses her omkring Jesus på en ortodoks ikon fra det 18. århundrede. – Foto: Gianni Dagli Orti/Shutterstock/ Ritzau Scanpix.
De skriftkloge ses her omkring Jesus på en ortodoks ikon fra det 18. århundrede. – Foto: Gianni Dagli Orti/Shutterstock/ Ritzau Scanpix.

Der findes tre grupper, som i Bibelen og jødisk tradition generelt betragtes som de mest socialt udsatte i samfundet.

Det er for det første de faderløse. Dem, som mangler en patriark at henvise til, når deres families ære står på spil. Dernæst er der de fremmede, som kommer udefra og er afhængige af deres værters nåde. Og så er der enkerne. De kvinder, som har overlevet deres mænd og nu skal finde en måde at forsørge sig selv. Det forklarer Klaus Vibe, der er ph.d i Det Nye Testamente og ansat som adjunkt ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

”De faderløse, de fremmede og enkerne er en treklang af de socialt udsatte, der går igen i den jødiske tradition. Og grunden til, at enkerne er særligt socialt udsatte, er, at de står uden familie, som er det primære sociale sikkerhedsnet i antikken,” siger han.

I søndagens tekst står Jesus netop og betragter en enke i templet sammen med sine disciple. Enken giver en lille sum penge, selvom hun er fattig, og Jesus roser hende for hendes gavmildhed, fordi hun giver af sin fattigdom, hvor andre giver af deres overflod. Men inden da har Jesus leveret en hård kritik af de skriftkloge.

”De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere,” lyder det fra Jesus.

Klaus Vibe forklarer, at på Jesu tid fungerer de skriftkloge, som jo kender Toraen ud og ind, både som teologer og jurister, da Moseloven er det juridiske udgangspunkt for afgørelse af interne jødiske anliggender. Derfor er det almindeligt, at de skriftkloge har taget sig betalt for at hjælpe kvinder, når deres mænd døde. Og det er måske det, Jesus henviser til i sin kritik.

”Det er sandsynligt, at Jesus refererer til de skriftkloges praksis som advokater, hvor de har ført sager for enker. De skulle gøre økonomien op, når kvindernes ægtemænd er gået bort. Så det er jo klart, at hvis det er rigtigt, at de skriftkloge har taget for høj en betaling for deres juridiske rådgivning, og Jesus derfor beskylder dem for at æde enkerne ud af huset, så er det en meget voldsom kritik. Det svarer til, at man skulle blive beskyldt for at tage penge fra en hjemløs,” siger Klaus Vibe.

Det er ikke nyt, at de skriftkloge i Bibelen og i andre kilder bliver kritiseret for at udøve social uretfærdighed. Det er der mange eksempler på.

”Jesus kritik af de skriftkloge er ikke enestående i denne henseende. Den rabbinske tradition, som er lidt senere end evangelierne i Det Nye Testamente, indeholder en lignende kritik af de skriftkloge. Det ligger faktisk også i forlængelse af Det Gamle Testamente, hvor der er tradition for, at magtfulde personligheder bliver kritiseret, når de bruger deres magt som et redskab mod de svage,” siger Klaus Vibe.

Det bemærkelsesværdige ved historien er, at den vender op og ned på hierarkiet i det traditionelle jødiske miljø, så det er enken, der fremstår som det åndelige forbillede frem for de lærde. Og dermed handler teksten både om social uretfærdighed og teologi.

”Gud beskrives i Det Gamle Testamente som enkens forsvarer og de faderløses fader. Den gammeltestamentlige tradition beskriver således Gud som enkernes egentlige advokat. Enken fremhæves af Jesus på bekostning af de skriftkloge for sin hengivenhed til Gud. Enken repræsenterer på den måde et åndeligt forbillede, men fordi historien om enken sættes i forbindelse med Jesu kritik af de skriftkloge, indeholder historien ikke alene en pointe om den rette indstilling til Gud, men også en profetisk kritik af social retfærdighed. Og bag ved hele denne historie ligger tanken om Gud som enkens egentlige advokat.” siger Klaus Vibe.