Teolog: Præster må ikke misbruge gammel frihedsordning

Præster og menighedsrådsmedlemmer har opfordret til at løse sognebånd for at stemme ved kommende kampvalg i menighedsråd. Det er imod ånden i reglen om sognebåndsløsning, siger teolog

Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København er en af de kirker, hvor præsten har henvist til sognebåndsløsning i forbindelse med kampvalget til menighedsrådet i næste uge. – Foto: Emil Kastrup Andersen.
Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København er en af de kirker, hvor præsten har henvist til sognebåndsløsning i forbindelse med kampvalget til menighedsrådet i næste uge. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Helligåndskirken på strøget i København står foran et valg, der meget muligt kan blive afgjort af nye sognebørn. For op til kampvalget til menighedsrådet den 17. november har repræsentanter for begge opstillede lister opfordret folk til at løse sognebånd til kirken for dermed at kunne præge valget.

Sognebåndsløsning er en gammel ordning, der gør det muligt at droppe tilhørsforholdet til en præst i lokalsognet, som man ikke føler sig hjemme hos, og i stedet høre til hos en anden præst. Og medlemmer fra den ene liste i Helligåndskirken har over de seneste uger været aktive med at gøre opmærksom på den mulighed på sociale medier.

Fra listen med navnet Den Åbne Kirkes Facebookside lyder det for eksempel:

”Hvis du vil hjælpe os med at blive valgt ind, kan du flytte kirke til Helligåndskirken ved at løse sognebånd og derved få ret til at stemme. Det er superlet; du skal bare sende en mail til præst Jens Biegel Fogh via denne sikre mail,” efterfulgt af et link og en vejledning i, hvilke oplysninger mailen skal indeholde.

Flere af de enkelte kandidater på samme liste har også på Facebook appelleret bredt til at løse sognebånd og stemme listen ind. Det har fået den konkurrerende liste til at tage samme strategi i brug over for et bredt netværk af folk med interesse for klassisk musik. Her har man i en Facebook-gruppe og i mails opfordret folk til at løse sognebånd til den anden præst i sognet og stemme på deres liste. Og det ser ud til at have båret frugt, som man kan se i en Facebook-gruppe, listen for klassisk musik har lavet.

”TUSIND tak for al jeres støtte indtil videre! Det er vi MEGET taknemmelige og rørte over. Vi kan tydeligt se, at det hjælper på alle de nyindkomne sognebåndsløsninger,” lyder det i et opslag, hvor der også gøres opmærksom på, at man kan stemme i hele Danmark.

Det var ikke tanken bag loven om sognebåndsløsning, at den skulle kunne bruges til dette, vurderer Henning Nørhøj, tidligere højskoleforstander og teologisk underviser på Pastoralseminariet, som har sat sig grundigt ind i historien om sognebåndsløsning.

”Nej, det havde Grundtvig ikke tænkt på, da han fik sognebåndsløsningen gennemført i 1855, for dengang fandtes der slet ikke menighedsråd. Han tænkte derimod i frihed for alle kirkegængere til at knytte sig til den præst, de havde det bedst med,” siger han.

I mellemtiden har muligheden for sognebåndsløsning udviklet sig til også at indebære retten til at kunne blive valgt ind i menighedsråd og stemme ved menighedsrådsvalg. Det er en hel gængs praksis især i de store byer, at mange løser sognebånd til en kirke, hvor de sidder i menighedsråd, men det er usædvanligt, at det bliver brugt som et redskab i en valgkamp, mener Henning Nørhøj.

”Det er ikke i lovens ånd, at man bruger denne løsning til at præge et menighedsrådsvalg, men der er ikke noget godt alternativ til den nuværende løsning. Især i mange bysogne består menighedsrådene helt legitimt af sognebåndsløsere, der er engagerede i et sogn, hvor de ikke selv bor. I sidste ende må man nok bare appellere til præsterne om ikke at lade sig misbruge af folk, der med sognebåndsløsning vil præge menighedsrådsvalgene. Det er nemlig præsten selv, der skal imødekomme et ønske fra en person om at løse sognebånd,” siger Henning Nørhøj.

Sogne- og natkirkepræst Jens Biegel Fogh fra Helligåndskirken kan ikke gå i detaljer om, hvem der har løst sognebånd til ham. Han fortæller dog, at der op til kampvalget har været flere end sædvanligt, og han tænker, at det ikke mindst skyldes, at mange har fået et tilhørsforhold til kirken igennem natkirkens fællessangsgudstjenester, hvor der kommer mange hundrede.

”Vores fællessangsgudstjenester er jo nået ret bredt ud, og folk kommer mange steder fra, og de færreste kender til den mulighed, så det er da godt, hvis de bliver orienteret om, at man kan løse sognebånd til en præst. Så kan deres stemme også blive hørt i den kirke, de kan lide at komme i og hører til i, og de kan have en betydning for den kirkes fremtid,” siger han og tilføjer, at han ikke har ringet folk op for at tjekke deres motiver for den sognebåndsløsning, de skriftligt har anmodet om.

Hvad tænker du principielt om idéen om at løse sognebånd for at påvirke et valg, hvis man ikke har forbindelse til kirken?

”Man har vel altid en forbindelse til den præst, man løser sognebånd til, og forhåbentlig er en sognebåndsløsning også med til at styrke ens tilhørsforhold og følelsen af at høre til i den kirke.”

Spørgsmålet om misbrug af sognebåndsløsningen til menighedsrådsvalget blev også drøftet i sommer, da designeren Jim Lyngvild sagde noget i en video, der kunne tolkes som en opfordring til netop det. Her informerede han seerne om, at man kunne løse sognebånd til en præst i Faaborg Kirke på Fyn, som han netop havde udsmykket, uanset hvor man boede i landet. Han afviste efterfølgende, at det var en opfordring til at præge menighedsrådsvalget for folk uden relation til sognet.

Et andet sted i København har man også gjort opmærksom på muligheden for sognebåndsløsning forud for menighedsrådsvalget den 17. november. Det er i Blågårdens Sogn, hvor sognepræst Andreas Christensen forleden skrev på Facebook.

”Kampvalg til menighedsrådet for Blågårdens Sogn (Brorsons Kirke og Hellig Kors Kirke) 17. november. Alle stemmeberettigede får valgkort i e-Boks. Hvis du ønsker at blive stemmeberettiget, kan du løse sognebånd”

Præsten forsikrer imidlertid over for Kristeligt Dagblad, at dette ikke er en opfordring til alle og enhver, men til folk med forbindelse til kirken. Han har også hørt om eksempler på, at sognebåndsløsning bliver misbrugt til at præge menighedsrådsvalg, og derfor foreslår han, at den laves om.

”Man kunne godt tage den op til revision, for den er jo opstået i en tid, hvor man ikke måtte sætte sig i andre kirker end der, hvor man var bosat. Sognebåndsløsning var en mulighed for at knytte sig til en præst, hvis forkyndelse man ønskede at høre. Det står man jo frit for i dag heldigvis, så måske skal man se, om ordningen kan laves om,” siger han.

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, ønsker ikke at kommentere hverken de konkrete sager eller det principielle spørgsmål om at bruge sognebåndsløsning til at påvirke valg.