Søren Toft-Jensen går til kamp mod middelmådigheden i kirke og samfund

Samfundet er på gale veje, mener den midtjyske erhvervsmand Søren Toft-Jensen, der har stiftet en fond, som skal prøve at vende udviklingen

Søren Toft-Jensen stiftede i 2011 den kirkelige Borg-Fonden og i 2019 Samfonden, der fokuserer på ledelse, dannelse og fællesskab. – Foto: Niels Aage Skovbo/Fokus.
Søren Toft-Jensen stiftede i 2011 den kirkelige Borg-Fonden og i 2019 Samfonden, der fokuserer på ledelse, dannelse og fællesskab. – Foto: Niels Aage Skovbo/Fokus.

Den midtjyske erhvervsmand Søren Toft-Jensen er sjældent imponeret, når han slår op i en avis og ser den ene skandalesag efter den anden i det offentlige. IT-projekter, der er blevet for dyre. Byggeprojekter, der er løbet løbsk. Kaotisk ledelse på hospitaler, hvor medarbejdere bliver fyret for et godt ord.

I alt har han noteret 44 nyere sager på en liste, hvor dårlig ledelse i det offentlige er endt med, at et projekt er kørt af sporet, eller at en institution er i kaos.

”Der er kommet en middelmådighed i ledelsen af samfundet, som betyder, at vi er på gale veje. Tidligere har skattevæsenet og andre offentlige institutioner fungeret fint. Der har været en gensidig tillid både internt i institutionerne og i forholdet til befolkningen. Men i dag er der ikke længere tillid til de ledere, der er sat til at styre de forskellige instanser,” siger han.

Søren Toft-Jensen er langt fra den første til at beklage sig over samfundsudviklingen. Ofte er den slags holdninger gratis. Men det er langt fra tilfældet for den 70-årige midtjyde.

Han er opsat på at få vendt den negative udvikling, som han kalder for en ”jævn degenerering af samfundet”. Derfor har han oprettet Samfonden – en fond, hvis arbejde stadig er i sin vorden.

”Fonden skal prøve at finde ud af, hvad årsagen er til, at det er blevet så ringe. Der er sket noget med ledelsen af samfundet, vi stadig ikke ved, hvad er,” siger han og forklarer, at fonden i første omgang har oprettet et institut til at analysere problemstillingen. Derefter er det planen, at den skal uddele penge til projekter, der kan påvirke den negative tendens.

Baggrunden for fondsarbejdet er, at Søren Toft-Jensen i 2017 solgte sit firma Borg Automotive, som han stiftede som ung. Firmaet renoverer brugte bilreservedele og har over årene oplevet en kolossal vækst, og da han for snart tre år siden solgte det, var det for en salgssum på godt en milliard kroner. Søren Toft-Jensen forklarer, at spørgsmålet derefter meldte sig, hvad meningen var med, at han havde fået så mange penge betroet:

”Jeg måtte prøve at finde ud af, hvordan pengene kunne gøre nytte i vort land.”

Han er vokset op i et kirkeligt hjem og har hele sit voksenliv haft troen tæt inde på livet.

Han har i mange år været tilknyttet Luthersk Mission, og i dag er han bestyrelsesformand for den lutherske frikirke Borgerkirken i Silkeborg. Derfor var det også naturligt, at en god del af formuen skulle komme det kirkelige liv i Danmark til gode.

Det stod klart allerede i 2011, hvor han stiftede Borg-Fonden, som har til formål at styrke ledelsen og forkyndelsen i kirker og kirkelige organisationer.

Også her bundede beslutningen i en ærgrelse over, at ledelsesarbejdet ikke bliver gjort godt nok.

”Kirkeligt ledelsesarbejde er ofte lidt venstrehåndsarbejde. Det bliver sjældent prioriteret særlig højt, og resultatet er ofte derefter. Det blev især tydeligt for mig, efter jeg og min familie havde boet i USA og set, hvor godt de leder deres kirker derover,” siger han.

Borg-Fonden støtter hvert år kirkelige projekter for mellem 12 og 15 millioner kroner. Nogle projekter har til formål at opkvalificere kirkelige ledere, mens andre hjælper med at gøre forkyndelsen mere jordnær, forklarer Søren Toft-Jensen.

”Jeg har ofte oplevet, at forkyndelsen kan blive ret teoretisk til forskel fra den måde, Jesus talte på. Jeg vil gerne have, at forkyndelsen bliver mere jordnær og omsat til handling. Forkyndelse til livsforandring kalder vi det i fonden,” siger han.

Den enorme pengesum fra salget af virksomheden gav dog mulighed for at gøre gavn i mere end bare den kirkelige verden. Og det var her, at idéen om Samfonden dukkede op, efter han igen og igen havde læst avisernes artikler om skandalesager i det offentlige.

”Det er jo ofte sager, der koster det offentlige fra 50 millioner og op til mange hundrede millioner kroner. Se for eksempel på opførelsen af supersygehusene. Man kunne have startet med at bygge ét og høste erfaringer, man kunne bruge til de næste sygehuse. I stedet valgte man at bygge en hel stribe på én gang, der blev for dyre, og hvor man gentog en række fejl. Det er hovedrystende,” siger han.

Men hvad skal Samfonden kunne gøre ved det?

”Det kan jeg stadig ikke helt svare på. Vi er gået i gang med at prøve at blive klogere på, hvad de væsentligste årsager er til, at vi er endt, hvor vi er, og hvorfor vi stadig er på gale veje. Når vi er blevet klogere på årsagen, er det også nemmere at se, hvor vi kan sætte ind de rigtige steder,” siger han.

Har du allerede nu et bud på, hvad det skyldes, at der er opstået det, du kalder for en middelmådighed i den offentlige ledelse?

”Jeg kan se, at der er sket et skred eller et skifte i vores værdinormer. I mange år har den grundlæggende værdinorm i samfundet været mennesket, men i dag er den snarere penge. Hvis den antagelse er rigtig, vil det ændre vores samfund væsentligt,” siger han.

Hvilken forskel håber du, at Samfonden har gjort om fem år?

”Jeg håber, at vi kan være med til at gøre almindelig sund fornuft lidt mere almindelig, især i den offentlige ledelse. Og få styrket dannelse i Danmark i det hele taget,” siger Søren Toft-Jensen.

Har du en fælles vision for de to fonde?

”Nej, det er forskellige størrelser. Borg-Fonden skal styrke det kirkelige og åndelige liv, mens Samfonden snarere handler om at bevare samfundet og demokratiet, der er ved at degenerere med en voksende politikerlede,” siger han.