Den tyske protestantiske kirkeleder Heinrich Bedford-Strohm, som er kendt for sin usvigelige optimisme, taler om en mulighed. Men ifølge tyske medier er der slet og ret tale om en krise.
De tyske kirker bløder medlemmer, og antallet af kirkeudmeldelser nåede sidste år et historisk højt niveau. Den katolske kirke mistede 272.771 medlemmer, mens den protestantiske mistede 270.000 medlemmer. Ifølge et forskningsprojekt ved Freiburg Universitet kan antallet af medlemmer være halveret i 2060.
”Vi bliver nødt til at forandre os. Vi kan ikke blot fortsætte som hidtil,” lød det fra Irmgard Schwaetze, formand for det årlige kirkemøde for den største sammenslutning af protestantiske kirker, EKD, som sluttede i denne uge.
”Kirke er fremtiden” var overskriften på kirkemødet, som på grund af coronapandemien blev holdt digitalt, og netop det er formanden for EKD’s råd, biskop Heinrich Bedford-Strohm, ikke i tvivl om:
”Budskabet om tro, kærlighed og håb er præcis, hvad et såret samfund har brug for i dag for at opleve helbredelse, opretholde tilliden og handle sammen,” sagde han under åbningen med henblik på kirkens rolle og coronakrisens menneskelige omkostninger.
Kirkens fremtid ser dog ikke lys ud. Færre medlemmer betyder færre penge, og kirkeskatten er også skrumpet som følge af arbejdsløshed under coronakrisen. EKD venter at få ni milliarder kroner mindre i skatteindtægter i år end sidste år ifølge den tyske avis Die Welt.
Bedford-Strohm kalder det for smertefuldt, men ser det samtidig som en mulighed for at forenkle kirkens struktur og skabe tættere samarbejde mellem de 20 regionale protestantiske kirker i Tyskland. For at komme ud af krisen må kirken vise, at der stadig er brug for den, for eksempel ved at samarbejde mere med interesseorganisationer, lød ét blandt 12 punkter, der blev præsenteret på kirkemødet.
Den protestantiskekirke er i forvejen kendt for sit politiske og sociale engagement, og det bliver af nogle kritikere set som en del af forklaringen på medlemsflugten. Det har vakt debat – også internt i kirken – at EKD står bag et skib i Middelhavet, som skal redde flygtninge og migranter truet af druknedøden. I oktober kritiserede den protestantiske præst i sydtyske Nürnberg Matthias Dreher dette initiativ i en klumme, hvor han blandt andet argumenterede for, at den kirkelige hjælp er med til at opretholde en industri af menneskesmugling.
Efter heftig kritik fra den kirkelige ledelse valgte han at opsige sin stilling.
Redningsskibet er ikke det eneste kirkelige initiativ, der har ført til debat. Tyske kirkeledere har indtaget en markant position i flygtningedebatten til fordel for en liberal politik og som modstandere af islamkritiske røster. Heinrich Bedford-Strohm har krævet, at det indvandrer- og islamkritiske parti Alternativ for Tyskland, AfD, afstår fra at bruge betegnelsen ”kristeligt” om sig selv. Her i avisen har den socialdemokratiske sociolog Hans Joas beskyldt kirkerne for at splitte det tyske samfund og skubbe kirkemedlemmer fra sig ved at agere ”moralagentur”.
Men de tyske kirkers medlemsflugt er ikke meget anderledes end i andre lande, mener Gert Pickel, professor i kirke- og religionssociologi ved Leipzig Universitet.
”I næsten alle europæiske lande har man i årtier kunnet se et støt fald i antallet af medlemmer. Der er visse variationer, men tendensen er den samme,” siger han og tilføjer, at Danmark, Sverige og Norge har opretholdt et højt antal formelle medlemmer, mens medlemmernes tilknytning til kirken ikke er stærk.
”I Danmark er medlemskab et slags forsikringssystem af overgangsritualer såsom dåb, vielse og begravelser. Derimod er besøgstallene ved regelmæssige søndagstjenester i snit endnu lavere end blandt tyske protestanter,” siger Gert Pickel
”Mens et i praksis ateistisk verdensbillede fint lader sig forene med kirkemedlemskab i Danmark, stemmer religiøsitet, brugen af ritualer og kirkemedlemskab stort set overens i Tyskland,” siger han.