Til orglets smukke toner synger familie og venner i fællesskab om ægteskabets hengivenhed. Mellem mand og kvinde. Mellem mand og mand. Mellem kvinde og kvinde. Eller hvad?
Den Danske Salmebog blev sidst revideret i 2003. Der er sket meget siden da. Blandt andet har Danmark i mellemtiden fået en lov om kønsneutrale vielser, der siden 2012 har tilladt homoseksuelle par at blive viet i kirken. Selvom de bryllupsglade par kan bladre gennem otte vielsessalmer i Den Danske Salmebog, hvoraf nogle kan betragtes som værende kønsneutrale, så er der alligevel et mindre udvalg, hvis man ønsker at frasortere salmer, der specifikt omhandler ægteskabet mellem en mand og en kvinde.
”Under regnbuens farver, kan vi strække os længere”, synges der i en norsk vielsessalme, som netop er udgivet i forbindelse med en salmekonkurrence i det norske medie Vårt Land. Regnbuesymbolet i salmen er en henvisning til lgbt+-miljøet, der blandt andet inkluderer homoseksuelle. Den kønsneutrale salme puster liv i debatten om mangfoldighed i kirkelige begivenheder blandt flere norske præster, som mener, at der mangler salmer, når særligt brudepar af samme køn skal vies.
Også herhjemme udtrykker præster et ønske om et bredere udvalg af salmer til kirkelige begivenheder som vielser.
I Eliaskirken på Vesterbro i København oplever sognepræst William Salicath, at langt de fleste brudepar ikke har noget særligt tæt forhold til salmebogen. Det betyder, at mange brudepar finder supplerende salmer fra Højskolesangbogen til deres vielser.
”Jeg oplever, at der et tomrum i salmebogen i forhold til vielsessalmer. Der er brug for et større udvalg af salmer, hvor flere forskellige mennesker kan spejle sig i sproget, billederne og poesien,” siger han, og peger særligt på salme nummer 706: ”I blev skabt som mand og kvinde”. Her synger man blandt andet ordene: ”hver sin krop og hver sin gåde, I fik også hver sit sind. Denne forskel er en nåde li’som regn og sol og vind”.
”Jeg oplever den som ekskluderende for par af samme køn. Er de ikke indbefattet af den samme nåde?” spørger han retorisk og tilføjer:
"Jeg oplever faktisk også, at mange heteroseksuelle par vælger den fra. Det er mit indtryk, at de heller ikke kan se sig selv i det kønsbillede, der bliver tegnet i den salme.”
Marianne Christiansen, der er biskop over Haderslev Stift, er enig i, at der kan være mangler i Den Danske Salmebog, men ser det ikke som et problem.
”Jeg synes ikke, det er problematisk, at brudepar kan have svært ved at finde deciderede vielsessalmer i salmebogen. De kan finde gode alternativer i de salmetillæg, der supplerer salmebogen,” siger hun og understreger, at tillæggene netop fungerer som en løbende fornyelse af salmebogen.
”Den Danske Salmebog samler op på en stor salmetradition. På en måde kan man jo sige, at i det øjeblik vi udgiver en ny salmebog, så er den forældet. Den samler op på det, der er, og det vi synger lige nu,” forklarer hun.
Derfor mener hun heller ikke, at Den Danske Salmebog bør revideres på nuværende tidspunkt. Hun vurderer, at der sandsynligvis vil gå et par årtier endnu, før der udkommer en ny salmebog.
”Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke hele tiden skal arbejde på salmebogen. Vi skal tænke fremad mod hvad, der skal med i den næste salmebog. Og man må blive ved med at formulere sig på ny i bøn og lovsang – også i forhold til kirkelige begivenheder som vielser,” siger hun.
Sognepræst og historiker Morten Skovsted ærgrer sig over, at den teologiske diskussion omkring salmerne og salmebogen stort set er fraværende:
”Jeg savner en saglig og dybere, teologisk debat om, hvad vi vil med vores salmer: Hvordan supplerer vi bedst de gode, gamle salmer? Hvilket sprog skal vi benytte os af i de nye, så vi også i 2020 kan synge om synd, nåde, frygt og taknemmelighed, så det berører danskerne?”
En mere jævnlig fornyelse af salmebogen vil give anledning til en sådan debat, og det vil være udtryk for en mere levende sangtradition, hvis man får en ny salmebog – gerne hvert 25. år, konkluderer han. Det er også noget, som han for nyligt har forsøgt at sætte fokus på i klummen ”Sang&Salmer” i Kristeligt Dagblad.
”Jeg siger ikke, at vi skal have masser af klimasalmer, coronasalmer eller skilsmissesalmer. Men vi har brug for, sammen med de klassiske salmer, også at have salmer, der kan udtrykke sig mere erfaringsnært. Salmer, der kan røre ved mit liv og min erfaringsverden, og som også gerne må synges i et sprog, som jeg kender og forstår,” siger han.
Morten Skovsted mener dog ikke, at det nødvendigvis er kønsneutrale vielsessange, som salmebogen mangler:
”Nogle har været optaget af at skrive salmer til kønsneutrale vielser, men der findes allerede i den nuværende salmebog vielsessalmer, der ikke nævner køn. Det afgørende må være, at det er gode vielsessalmer, der kan tale ind i nutidige ægteskaber. Sådanne salmer har vi for eksempel i Hans Anker Jørgensens 'Hvad er det, du min kære', i Holger Lissners 'Der gror en rose' eller Benedicte Præstholms 'Hvor kærlighed brænder'.”