Kristeligt Dagblad mener: Fred har en pris. Også i Danmark

Det vil være klædeligt, hvis Ukraine-krigens nye barske realisme også afspejler sig i den gavebod, danske politikere til tider mener at drive, skriver avisens nyhedsredaktør Morten Rasmussen

Pia Olsen Dyhr taler til SFs landsmøde i Kolding den 20. marts 2022
"Det handler om at stå på den rigtige side af historien," lød det i talen fra SF-forman Pia Olsen Dyhr til partiets landsmøde i Kolding søndag d. 20. marts 2022. . Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

SF-formand Pia Olsen Dyhr har ganske fortjent fået stor ros for sin tale på partiets landsmøde i weekenden. I en ny virkelighed, hvor Rusland aggressivt har invaderet et demokratisk naboland, har den folkesocialistiske frontfigur foretaget et modigt opgør med partiets hidtidige nedrustningslinje til fordel for en nødvendig styrkelse af forsvaret.

Det gælder kort sagt om at "stille sig på den rigtige side af historien", lød det fra Pia Olsen Dyhr, som dermed har placeret sig et ganske andet sted end partiets stifter, Aksel Larsen, som satte lighedstegn mellem SF og nedrustning.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Et spørgsmål står dog stadig ubesvaret tilbage, for hvor langt er SF - og Folketingets øvrige partier - reelt indstillet på at rykke sig, ikke mindst på egne mærkesager, når det gælder kampen for Ukraine og for europæisk sikkerhed generelt?

Det vil i første omgang koste 18 milliarder kroner ekstra at finansiere det forsvarsløft, som SF selv har aftalt med det historiske og ganske nødvendige nationale kompromis. Selv med en stærk samfundsøkonomi er det et beløb, der kræver prioriteringer, men Pia Olsen Dyhr har alligevel i flere interview givet udtryk for, at den styrkede sikkerhed ikke må medføre nogen form for forringelser for velfærden. SF's bud på en løsning: En højere skat samt en brug af det økonomiske råderum som løsning.

I en situation, hvor danskerne i forvejen oplever eksplosivt stigende priser på varme, benzin og el - hvilket i sig selv er med til at fylde skuffen med afgifter i statskassen - varsles altså højere skatter, fordi man som politisk parti ikke vil udfordre sine vælgere med, at alting har en pris, herunder fred og tryghed.

Man tør kun gisne om, hvordan partierne vil præsentere de sædvanlige mange flotte løfter, når vi senest i juni 2023 skal til folketingsvalg. Hvordan situationen til den tid er i Ukraine - og verden, for den sags skyld - vides ikke. Men uanset hvad, er der brug for en realisme, hvor alle ansvarlige partier har mod til at fortælle vælgerne, at valget denne gang bør illustrere viljen til at give afkald, ikke kun modtage.

Danskerne har udvist en imponerende vilje til at hjælpe Ukraines ofre og flygtninge. Mindre end to uger efter krigens udbrud blev der på tværs af diverse humanitære organisationer indsamlet næsten en milliarder kroner, og beløbet er i dag formentligt markant meget højere. Men med hastigt stigende forbrugerpriser, voksende inflation og øget usikkerhed på arbejdsmarkedet er tiden ikke inde til at presse danske husstandes økonomi yderligere med øgede skatter.

Det kan samtidig godt betyde, at borgerlige ønsker om skattelettelser må sættes på pause, men hvor vil det da være klædeligt, hvis Ukraine-krigens nye barske realisme også afspejler sig i den gavebod, danske politikere til tider mener at drive.