Noget af det mest alarmerende ved Islamisk Stat er dens evne til at tiltrække unge, som er uddannet og opvokset i Vesten. Det gælder både muslimer og konvertitter, som er opvokset uden muslimsk baggrund.
Tal fra amerikanske efterretningstjenester viser, at omkring 20.000 frivillige er rejst til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat. Heraf kommer mindst 3400 fra vestlige lande.
I Danmark er der ifølge tal fra PET 100 unge, som er rejst til Mellemøsten for at tilslutte sig kampen for kalifatet. Tallene gælder ikke bare unge krigeriske mænd, men teenagepiger, som rejser til Mellemøsten for at gifte sig med jihadisterne.
Hvorfor i alverden vender de unge velfærdssamfundets mange muligheder ryggen og underkaster sig jihadisterne brutale styre?
Hvorfor ønsker unge kvinder at gifte sig med fanatikere, som de udmærket ved halshugger, korsfæster og lemlæster anderledes tænkende?
Mange eksperter og politikere i Vesten forklarer sammenhængen socialpsykologisk: De unge er dårligt integrerede, kommer fra socialt belastede og kriminelle miljøer eller mangler uddannelse, og derfor er de lette ofre.
Men den forklaring rummet langtfra hele sandheden. Mange af de militante er ikke kriminelle fra ghettoer uden håb om en fremtid, men derimod ambitiøse veluddannede unge fra middelklassen.
Når Islamisk Stat har stor så stor succes, er det, fordi den spiller på en række værdier og religiøse behov, som er blevet frataget unge i Vesten.
Hvad unge i den vestlige verden i dag mangler, er et ideal, som er værd at dø for. Unge mennesker er idealistiske.
De vil gerne finde et formål og en mening med livet, men i et samfund, der bliver mere og mere relativistisk og moralsk forvirret, er det svært for dem at finde et objekt for deres idealisme.
IS repræsenterer et højere ideal: en ren, islamisk stat med en veldefineret livsvej i overensstemmelse med Guds vilje.
Det faktum, at mænd er villige til at dø for dette projekt, imponerer seriøst tænkende unge muslimer og ikke mindst konvertitter. Martyriet bekræfter sagens storhed og dem, som kæmper for den.
Nedslagtning af mennesker, der ikke er muslimer, kan undskyldes. Målet helliger midlet.
Hvad har Europa og den vestlige verden at tilbyde til sammenligning? Den nyeste iPhone? Satiretegninger? Legalisering af dyresex? Den Store Bagedyst? Hvem vil dø for det?
En anden væsentlig værdi, som unge i Vesten er blevet frataget, er ansvarlighed. Unge har en evne til at tage ansvar i langt større grad, end de bliver betroet det i vestlige samfund.
Det eneste, det liberale, frisindede samfund forventer af dem, er, at de ”skal passe godt på sig selv”, når de eksperimenterer med sex, druk og stoffer.
De betragtes som helte, hvis de husker at bruge kondom hver gang eller har åndsnærværelse nok til at ringe efter en ambulance, hvis en kammerat får et blackout af druk til gymnasiefesten.
IS-rekrutteringen giver mulighed for helt andre udfordringer: et kald til at tjene noget, der er større end en selv. Det appellerer til en modenhed, som er svær at finde anvendelse for i det liberale samfund.
Men den allervæsentligste værdi, som unge i Vesten er blevet frataget, er troen på Gud. Det er ikke kun et spørgsmål om etnisk oprindelse og specifikke religiøse overbevisninger, men om selve ideen om Gud og ens pligt over for ham.
Det religiøse instinkt er naturligt, især hos børn og unge, men i Vesten bliver det systematisk udsultet, kvalt og trampet på fra en tidlig alder.
Troende må skjule deres tro og bliver ofte lunkne. Det er en nødvendighed for ikke at blive socialt og kulturelt isoleret i det sekulære Europa. Jihadisterne holder derimod bogstaveligt talt troens fane højt og svinger med den på flag.
Det er noget at være stolt af. Unge kan se, at troen giver de militante et formål og mod til at hæve livet op på et heroisk niveau. Ville det ikke være værd at prøve i stedet for mere forbrug, bolig, bil og lån i banken og serielle skilsmisser?
Følelsen af fællesskab er også en vigtig faktor, som er gået tabt i Vesten. Individualismen kan være praktisk og nødvendig på vejen til toppen af karrieren, men den efterlader de fleste ensomme, familieløse, stressede og deprimerede.
De militante og deres sympatisører taler om deres kolleger som brødre og søstre. Deres fælles ideal og formål bringer dem ikke bare en følelse af fællesskab, men de opfatter sig selv som en slags storfamilie, der kun findes i fragmenterede udgaver blandt befolkninger i store vestlige byer.
Familiens sammenbrud spiller også ind i det samlede billede. Det mest forbløffende træk ved historierne om de unge, som IS rekrutter, er, at ingen i deres familier anede, hvad der var under opsejling.
Forældre kender ikke længere deres egne børn. Mange deler heller ikke adresse med deres børn mere end højst hver anden uge på grund af skilsmisser.
Unge i Vesten lever i stigende grad deres eget liv bag en skærm, online, og betror sig ikke deres forældre. Og nettet er netop det sted, hvor IS rekrutterer flittigt med 100.000 propagandatweets dagligt.
Unge reagerer forskelligt på det værdivakuum, der er opstået i Vesten. Nogle unge vælger den radikale, militante vej for at opbygge et islamiske kalifat, der har klare og formulerede værdier.
Andre unge reagerer passivt-aggressivt med en selvskadelig adfærd, som giver sig udslag i sanseløs druk, et alarmerende misbrug af rusmidler helt fra 13-14-årsalderen.
Forældre og skolelederne står magtesløse over for det stigende forbrug af alkohol og stoffer på danske skoler og gymnasier. Vidner ikke også de danske teenageres selvdestruktion om en rungende tomhed?
I en kultur med sunde og høje idealer reagerer unge ikke med enten at tilslutte sig en fascistisk, kynisk og pervers ideologi, hvor anderledes troende halshugges, eller at drikke, til man er døden nær, hver weekend.
Vores unge lider under manglen på sunde værdier. Kristne værdier. Vi ser nu den bitre konsekvens af, at moderne, vestlige samfund har ladet kristne værdier og idealer vige for sekularisme og relativisme, hvor enhver er overladt til sig selv og sin egen sandhed.
Mangel på moralske rettesnore gøder jorden for islamisterne. En skønne dag bliver det måske dine børn eller børnebørn, som vil tro på, at paradis venter i islam, fordi de ikke blev opdraget i kristen tro, men til værdinihilisme.
Hvis vi ønsker at stoppe radikaliseringen, er flere overvågningsprogrammer og flere arbejdspladser til flygtninge og indvandrere langtfra tilstrækkeligt.
Problemets rod er åndeligt og religiøst. Det er IS og de radikale bevægelser, der dominerer den værdimæssige scene i Vesten, fordi den kristne kirke og kristne stemmer er tavse og fraværende.
Så længe man lukker øjnene for den åndelige dimension, vil problemerne med radikalisering og selvskadelig adfærd kun tage til i omfang.
Vi må igen tilbyde vores unge høje idealer, ansvar, moralsk renhed, tro, fællesskab, ægteskab og, frem for alt, forældre, der ser omsorg for deres børn som deres vigtigste mission i livet.
IS kan kun give de unge en perverteret parodi på disse ting. Vi må have nok omsorg for vores unge til at finde de sande værdier frem igen.
Iben Thranholm er journalist og debattør