Støttekomiteen har flere gange finansieret unge palæstinenseres ophold på Løgumkloster Højskole, så de kan få et førstehåndsindtryk af livet på en højskole og tage de pædagogiske tanker med sig tilbage til Betlehem.
Det har vakt genlyd i Sverige, at Olof Palme-Prisen i sidste uge blev givet til den israelske journalist Gideon Levy og den lutherske præst og teolog i Betlehem Mitri Raheb. Olof Palme-komitéen valgte i år at støtte personer på begge sider af den israelsk-palæstinensiske konflikt, der ikke har opgivet håbet om, at der kan findes nye veje ud af den blindgyde, som konflikten er endt i.
Det var tredje gang inden for ganske få år, at Mitri Raheb har fået tildelt betydningsfulde internationale priser. I 2012 modtog han den tyske mediepris for sit humanitære arbejde, og i 2009 fik han den tyske fredspris for at insistere på, at fred mellem israelere og palæstinensere skal etableres gennem anvendelse af fredelige midler.
Olof Palme-komitéen anfører i sin begrundelse for at tildele Mitri Raheb Olof Palme-Prisen ved ceremonien sidste fredag i Stockholm, at han sender et klart budskab til den unge generation af palæstinensere om, at ”vi ønsker at leve og ikke dø for Palæstina”.
Komitéen peger især på, at Mitri Raheb i en by som Betlehem, der i dag er lukket inde af en høj mur på tre sider, formår at give unge mennesker et håb om en bedre fremtid gennem grundlæggelsen af Dar al-Kalima-akademiet. På akademiet bliver både kristne og muslimske unge fra hele Vestbredden uddannet i fag som kunst, film, sport, litteratur og drama.
Akademiet blev etableret i 1988, da Mitri Raheb som ung præst havde afsluttet sine kirkehistoriske studier i Tyskland og var vendt tilbage til sin fødeby som præst ved den lutherske Julekirke, der ligger et langt stenkast fra den mere berømte Fødselskirke.
Det var lige efter den første palæstinensiske opstand (intifada), der af mange bliver opfattet som det palæstinensiske folks fødselstime, fordi almindelige palæstinensere protesterede mod Israels besættelse af Vestbredden og Gaza, mens de politiske ledere i Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) så hjælpeløst til fra deres eksil i Tunis.
Den folkelige opstand i 1987 gav ny energi til den politiske fredsproces, der i 1993 endte med en aftale mellem Israel og PLO. Dermed kom PLO ind i den politiske proces igen og blev anerkendt af Israel som repræsentant for det palæstinensiske folk.
På det tidspunkt blev Mitri Raheb opfordret til at tilslutte sig PLO og blive politiker i det nyoprettede palæstinensiske selvstyre. Men han afslog de politiske tilbud. Han ønskede at fungere som præst og være i tæt kontakt med sin menighed og indbyggerne i Betlehem.
Samtidig var han ved at miste tilliden til, at politikerne var interesseret i at løse konflikten mellem israelere og palæstinensere. I Mitri Rahebs bøger og foredrag møder vi ofte synspunk-tet om, at politikere på begge sider af konflikten kun ønsker at håndtere konflikten, fordi de lever af, at den hele tiden holdes i live, så de ikke mister deres politiske prestige og indtægt.
Der er ifølge Mitri Raheb for meget politik i Israel og Palæstina. Vi bliver fodret med politik til morgenmad, frokost og aftensmad, i stedet for at almindelige mennesker får mulighed for at tage ansvar for deres eget liv, har han sagt som begrundelse for, at Dar al-Kalima-akademiet er et tilbud for unge mennesker inden for især de kunstneriske og litterære fag.
Gennem kunst og kultur skal unge opdrages til at opdage, at livet er smukt, selvom de bor bag en ti meter høj mur i en by, som de måske ikke kan forlade, fordi de ikke har de rigtige rejsepapirer til at forcere checkpointet mellem Betlehem og Jerusalem.
Nok er vejen til og fra Betlehem spærret, men den uretfærdighed bør ikke føre til, at de unge skal miste deres livslyst eller håbet om forandring. Akademiet skal ifølge Raheb hjælpe dem til at holde modet og håbet oppe, så de ikke falder hen i apati eller i desperation griber til våben eller begår kriminalitet.
Betlehems fare er, at den synker hen i fattigdom og grimhed, når især de unge mister troen på, at det kan betale sig at uddanne sig og få en bedre fremtid end deres forældre.
Dar al-Kalima-akademiet tilbyder også en uddannelse som turistguide. Her bliver de studerende ført ind i palæstinensisk og israelsk historie, arkitektur og religiøse forhold, så de kan fungere som guider for de mange turister, der hvert år besøger Betlehem.
Formålet er at uddanne turistguider, der kan tilrettelægge længerevarende ophold på Vestbredden. Det er en kilde til frustration i Betlehem, at langt de fleste turistselskaber kun opholder sig ganske kort tid i byen, når de i et par timer besøger Fødselskirken og en enkelt souvenirbutik, inden turen igen går gennem muren og tilbage til Jerusalem.
Betlehem er meget andet end Fødselskirken, og turister kan få et mere nuanceret indtryk af livet på Vestbredden, hvis de vil tage sig tid til at rejse rundt og besøge turiststeder og befolkningen i byer som Hebron eller Ramallah. Samtidig vil en velfungerende turistindustri bidrage til, at den palæstinensiske økonomi kan gøre sig uafhængig af støtte fra blandt andre EU og Verdensbanken.
Dar al-Kalima-akademiet er i dag flyttet ud af lokalerne i den lutherske Julekirke og til et højdedrag på vejen fra Betlehem til Hebron. Det blev for småt til de mange studerende, og med hjælp fra blandt andre Danmark og menighedens medlemmer er det lykkedes at bygge et enestående kompleks med plads til cirka 300 studerende.
Her kan unge drenge fra den nærliggende flygtningelejr få en uddannelse som underviser i sport eller kunst, så de senere hen kan søge arbejde i det palæstinensiske skolevæsen. Det er også her, Betlehems kvindefodboldhold, der flere gange er blevet palæstinensiske mestre, træner.
Mitri Rahebs pædagogiske inspiration kommer fra den danske højskoletradition. Tankerne om livsoplysning og at man dannes gennem kunst, kultur og sport er ganske fremmed i en palæstinensisk sammenhæng. Ikke desto mindre er det erfaringen, at mange unge finder en ny frihed i at beskæftige sig med disse områder på en måde, de ikke har kendt til fra deres egen skoletid.
Kontakten til Danmark og især Løgumkloster Højskole er blevet formidlet af ikke mindst nu afdøde biskop og sognepræst Niels Henrik Arendt, der i en årrække var medlem af Mitri Rahebs støttekomité Betlehems Venner.
Sikkert ikke alt kan overføres fra Danmark til Palæstina, men det er interessant at se, hvordan en meget dansk dannelses- og uddannelsestradition indeholder en række universelle elementer, som kan inspirere i en situation, som på mange måder er diametral modsat vores egen.
I Danmark har højskolen spillet en væsentlig rolle i udformningen af dansk kultur og samfundsliv. Det er Mitri Rahebs håb, at Dar al-Kalima-akademiet kan spille samme rolle i Palæstina.
Den politiske fremtid for en selvstændig palæstinensisk stat fortoner sig i takt med, at de politiske forhandlinger står i stampe. Men uanset den politiske fremtid, så er det ifølge Mitri Raheb vigtigt, at de unge i Palæstina får en uddannelse og et håb om, at der er en fremtid, som det er værd at leve for - og ikke at dø for.
Peter Lodberg er professor, dr.theol. ved Aarhus Universitet