Bliver det for pænt og lyserødt? Anmelderen sidder tilbage med spørgsmålet

Joan og Daniel Øhrstrøms børnebibel er præget af overskud og fortælleglæde, men det hele bliver lidt for pænt og harmonisk

Joan og Daniel Øhrstrøm har skrevet en børnebibel. Men bliver den lidt for pæn?, spørger anmelderen
Joan og Daniel Øhrstrøm har skrevet en børnebibel. Men bliver den lidt for pæn?, spørger anmelderen. Foto: Jacob Jepsen.

Som forfatter til børnebibelen: "De bedste bibelhistorier"(udgivet 2014 på Kristeligt Dagblads Forlag) er undertegnede blevet bedt om at anmelde "Den lille bibel" af Joan og Daniel Øhrstrøm. Det er en børnebibel beregnet for de to-femårige med 40 af de klassiske bibelhistorier.

Bogen har et godt format, den er smukt sat op og udmærker sig med gode illustrationer, der helt sikkert vil falde i målgruppens smag. Illustrationer og tekst hænger sammen, så børnene kan følge med, mens der bliver fortalt, og menneskene er (naturligvis!) både hvide, brune og sorte, så man ikke glemmer tilværelsens mangfoldighed. Og som et ekstra virkemiddel optræder på hver side en lille mus, som børnene opfordres til at prøve at finde.

Teksten er generelt præget af overskud og fortælleglæde, som når det ved skabelsen hedder: "Dengang var verden tom som hvidt tegnepapir, der stadig venter på at blive fyldt ud. Men Gud finder farverne frem." Og: "Fuglene flyver pludselig rundt som frie penselstrøg i alle farver." Om Jesus hedder det, at han "smiler og stråler som en solopgang" ved opstandelsen. Alle tekster er korte og mundrette, lette at læse og forståelige selv for de allermindste.

De fleste afsnit slutter med korte kommentarer og spørgsmål, der formodes at kunne sætte en lille fortrolig samtale i gang. Det hedder om Jesus: "Du kan også komme til Jesus. Han er ikke længere på jorden, men ved at bede kan du tale med ham. Er der noget, du vil fortælle til ham?"

Det foreslås også, at man kan synge salmen: "Jesu lille lam jeg er". Denne fromhed og intimitet modsvares af andre mindre alvorlige forslag og spørgsmål. Som afslutning på brylluppet i Kana lyder et noget pjattet forslag: "Find seks kopper og en stor kande. Kan du fylde kopperne med vand?" Et andet sted er der et vildere og nok ikke det mest pædagogiske forslag ved en godnathistorie: "Soldaterne lavede en voldsom larm sammen med Gideon. Kan du også gøre det?"

Overgangen til Det Nye Testamente er fint markeret både ved afslutningen på fortællingen om Jonas, men også ved beretningen om Zakarias, der blev så glad, at han sang en sang til Gud om en solopgang: "I virkeligheden sang Zakarias om Jesus, som kommer ind i historien nu."

Foto: Bibelselskabet

Et spørgsmål, som denne anmelder sidder tilbage med, er, om ikke flere af historierne bliver for pæne og for forsigtige?

Det er utvivlsomt godt for et barn at høre, sådan som det understreges flere gange, at Gud er med os, at vi skal være gode ved hinanden, at Gud passer på os, og at han altid finder os, hvor vi er. Men når det om Adam og Eva hedder, at de "flytter ud af Paradisets have", må man spørge, om ikke det er en lidt for harmonisk og uproblematisk måde at skildre uddrivelsen på? Børn tager vel ikke skade af at høre, at Adam og Eva rent faktisk blev fordrevet og smidt ud af paradiset?

Om Goliat hedder det, at han "falder til jorden med et brag", da David slynger en sten imod ham. Men han blev jo dræbt og fik endda hovedet hugget af. For en, der mener, at børn ikke tager skade af at høre barske historier, men at det tværtimod kan være en fryd at få lov at gyse med en voksen i hånden, bliver disse historier lidt for pæne og lyserøde.

”Himlen pakker jorden ind i en lyserød solnedgang, da Maria og Josef når trætte frem til Betlehem,” hedder det ved Jesu fødsel. Et par mørke skyer og lidt mere farlighed ville have klædt fortællingerne og næppe have skadet børnene. Derimod ligger der nok en større fare i at hævde, at "Gud kan godt lide Abraham, som altid er flink til at gøre, hvad Gud siger". For hvad er det for et gudsbillede, der tegnes her? At Gud kun kan lide flinke mennesker og søde børn?

På trods af disse indvendinger skal "Den lille bibel" have fire stjerner. Der er en fortælleglæde, der er gode illustrationer, og hvad der mangler af dramatisk mod i fortællingerne opvejes af modet til at være lidt (for) from og lidt (for) pjattet ved de små oplæg til samtaler. Børnene vil helt sikkert glæde sig over at få fortalt disse historier. De elsker jo at få fortalt!

Joan og Daniel Øhrstrøm: Den lille bibel. 264 sider. 249,95 kroner. Bibelselskabet.