Bøger om naturens væsen sælger stort

En række af tidens store bestsellere kombinerer eksistentielle fortællinger med naturformidling. Bøgerne taler på en konstruktiv måde ind i en klimabekymret tid, mener ekspert

”Kunsten at fange muldvarpe” af Marc Hamer udkom tidligere på året på Kristeligt Dagblads Forlag.
”Kunsten at fange muldvarpe” af Marc Hamer udkom tidligere på året på Kristeligt Dagblads Forlag. . Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

En tysk forsker, der taler med træer. En britisk muldvarpefænger, der sætter sig for at lære det blinde dyr at kende. En amerikansk forfatterinde, der efter tabet af sin far finder trøst i at træne en høg.

Det er den slags fortællinger, bogpublikummet vil have, skal man gå efter udbredelsen af internationale bestsellere som ”H for høg”, ”Åleevangeliet”, ”Træernes hemmelige liv” og ”Kunsten at fange muldvarpe og finde sig selv i naturen”.

Den tyske forstmand og forfatter Peter Wohlleben er tendensen i en nøddeskal: Han lå som nummer et på den tyske bestsellerliste i både 2015, 2016 og 2017, og hans bøger er solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Hans seneste bog, ”Naturens hemmelige netværk”, er netop udkommet på dansk.

Man kan tale om en ny bølge af eksistentiel naturlitteratur, der spørger til menneskets plads i naturen, siger Peter Mortensen, lektor i engelsk litteratur ved Aarhus Universitet.

”På engelsk taler man om ’new nature writing’, altså ny naturlitteratur. I gamle dage havde man naturbeskrivende litteratur, der beskrev skønne landskaber og værdsatte naturen på en meget romantisk måde. I dag ser vi en ny type litteratur, som reflekterer over vores komplekse og kompromitterede forhold til naturen og dyrenes verden,” siger han.

Bøgerne, der er kendetegnede ved at indeholde både viden og velfortalte personlige historier, taler ind i en klimakrisetid, mener han.

”Det er interessant, at bøger om dyr kan sælge så godt, som de gør. Det indikerer, at der sker noget for tiden, og at der er opbrud i vores selvforståelse og naturforståelse. Skalaen er så stor med klimaforandringerne. Vi taler om, hvad der sker om 100 år og helt andre steder på kloden. Her kan nærstudiet af et dyr eller det helt lokale ved en lystfiskerbog være en vinkel ind i det, så man ser det store i det små,” siger han.

Mickey Gjerris, bioetiker, teolog og forfatter til bogen ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”, der netop er udkommet, mener, vi har en længsel efter at lære naturen at kende, som den er i sig selv.

”Vi ved, at vi er godt i gang med at ødelægge de økosystemer, der bærer vores liv. Og samtidig oplever vi meget kultiverede landskaber, der er lagt an på at passe til menneskets behov. I det lys tror jeg, der opstår et savn efter at være omgivet af noget, der ikke er ’os selv’. Når vi går dybt ned i at forstå muldvarpens liv, er det også et forsøg på at finde ud af, at det levende har gang i en fortælling uafhængigt af os. Der er noget befriende ved at se på naturen som andet og mere end noget, der står i vejen for menneskets udfoldelse,” siger han.

”Og man kan håbe, at udbredelsen af bøgerne betyder, at flere får et blik for naturen som andet end en ressource, der bare ligger udstrakt foran os. Som noget, man omgås mere varsomt.”