Hvem læser du?
Jeg læser Søren Ulrik Thomsen, hver gang han kommer med noget nyt, og jeg har alt det stående, som han har skrevet tidligere. Jeg stiftede bekendtskab med ham omkring 1990, da jeg læste nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Det var med hans bog ”Mit lys brænder”, der er en videnskabsteoretisk tilgang til sproget og handler om poetik. Og jeg fattede intet!
Det bedste, jeg kunne sige om den, var, at der var et pænt billede på forsiden. Men siden er hans tekster blevet langt mere tilgængelige for mig, og jeg synes, han skriver så fint, følsomt, begavet og tankevækkende. Hans sproglighed er fuldstændig fantastisk og overraskende, for han vender ting på hovedet og fører mig steder hen allerede i starten af hver linje, hvor jeg ikke ved, hvorhenne jeg ender ved næste punktum. Han skriver banalt set om livet og døden, men på en meget billedskabende og sympatisk måde. Særligt er jeg glad for hans bog ”Det værste og det bedste”, som er illustreret af Ib Spang Olsen. Det er en slags digte, der handler om, som titlen angiver, det værste og bedste, Søren Ulrik Thomsen ved. Den dualitet, som jo altid er i livet, beskriver han meget sanseligt og konkret, og han tager fat i kærlighed, krop, savn og sorg.
Bogen er noget særligt, simpelthen fordi det er en god fortælling, og fordi de fleste mennesker kender til den dobbelthed i livet. Der er altid noget at glæde sig over, og altid noget, man kan blive ked af.
Hvad læser du?
Lige nu læser jeg Søren Ulrik Thomsens ”En hårnål klemt inde bag panelet”. Undertitlen er ”Noter fra eftertiden”, og bogen er refleksioner over det liv, som er hans. Nu. Og engang. Det er ikke digte, men essays eller bittesmå noveller, hvor han er optaget af, at han er blevet ældre. At han har meget at kigge tilbage på, men at han også håber, der er me- get at kigge frem mod. Jeg er på side 138 ud af 151, og jeg er simpelthen blevet suget ind i hans tankerække og tekster.
Hvor læser du?
Jeg læser 90 procent af tiden i min seng om aftenen, inden jeg skal sove. Så er der faldet ro over både dagen og mig, og det er en dejlig måde at kunne glide videre til søvnen.