Griffen er et fabeldyr med en løves krop og med vinger som en ørn, der gør den i stand til at lette fra jorden. Forlaget, der har taget navn efter fabeldyret, er også himmelstræbende. Helt bogstaveligt, for indehaveren af Grif, Charlotte Jørgensen, driver sin forlagsvirksomhed fra sin femtesalslejlighed på Christianshavn. Her kan hun, når hun en sjælden gang ser op fra bøgerne, kigge over på en af Københavns smukkeste bygninger, Heerings Gård. Et sted, hvor der tidligere blev produceret spirituosa, altså stærke drikke. I femtesalslejligheden overfor handler det snarere om at vederkvæge sjælen og om stærke ord frem for stærk alkohol.
Charlotte Jørgensen er uddannet i nordisk litteratur, og kernen i udgivelserne på Grif, der kunne fejre sin første bogudgivelse i 2018, er da også skandinaviske forfattere. Den første udgivelse var ”Obersten” af finske Rosa Liksom, og lige efter fulgte norske Lars Saabye Christensens Oslo-trilogi ”Byens Spor”. I dette efterår har det lille forlag blandt andet gjort sig bemærket med to danske udgivelser: Madame Nielsens ”Lamento. En kærlighedsroman” og Jens Smærup Sørensens ”Klinten”, to forfattere som forlæggeren kalder nogle af de ypperste repræsentanter for dansk litteratur. Også svenske Sara Stridsberg og islanske Sjón er kommet i ”dansk stald” hos Grif.
”Fordelen ved at være et lille forlag er, at det er lettere at skabe en stram profil og gøre den tydelig,” siger Charlotte Jørgensen og uddyber:
”For mit eget vedkommende har jeg opbygget en skønlitterær udgivelsesliste, som jeg nærmest har indeni mig som en genklang. Det handler altid om, at der skal være noget på spil på et eksistentielt plan. Jeg skal kunne mærke, at der er en henvendelse, en distinkt stemme der vil mig noget vigtigt. Hvis jeg har den oplevelse, er der en god chance for, at andre også har det. For den oversatte litteraturs vedkommende må det meget gerne være bøger, som har givet anledning til diskussioner eller offentlig samtale i deres hjemlande.”
Til gengæld udgiver Grif ikke krimier og heller ikke livsstilsbøger eller anden ikke-fiktion.
Hvordan synes du, at du som forlagsredaktør er en god læser?
”Jeg lærte meget tidligt, da jeg gik på universitetet, at man skal holde sig åben over for en ny tekst. Nu har jeg arbejdet med litteratur i 35 år, og det er stadig min formel. Første gennemlæsning er på samme måde, som når jeg står over for en fremmed gæst og spørger: Hvad vil du mig? Hvad har du på hjerte? Jeg afstår fra at fortolke og lader i stedet teksten komme til mig ved at ofre den tid og opmærksomhed.”
Charlotte Jørgensen printer altid teksten ud og sætter sig med den et sted, hvor der er ro og intet andet end teksten, der kræver hendes opmærksomhed. Mailboksen på computeren skal eksempelvis ikke stå åben. Tit foregår det om aftenen. Så læser hun teksten igennem mindst tre gange, inden hun begynder at mene noget.
”Hvis en tekst er god, så forsvinder jeg ind i den. Det er en stor nydelse,” siger hun.
Efter nogle gennemlæsninger går hun tekstens komposition igennem og overvejer, hvordan teksten er tænkt og skrevet, og om intentionen er tydelig. Somme tider skal hun være djævlens advokat, men det er altid et samarbejde mellem hende og forfatteren med det ene formål at gøre teksten bedre.
”Meget dygtige og erfarne forfattere ved, hvad de gør, og hos dem skal der ikke ændres afgørende ting. Med debutanter er det anderledes. Det er sjovt at arbejde med debutanter, fordi de tit selv opdager, hvor meget man kan gøre med en tekst,” siger Charlotte Jørgensen, der som en af sine første udgivelser på Grif arbejdede med Puk Qvortrups selvbiografiske debutroman ”Ind i en stjerne”.
”Det føles som et privilegium at få lov at gøre mig overvejelser om det inderste i en tekst. Det skal altid gøres med respekt, for det er forfatterens tekst, ikke min. Det er mest udfordrende at arbejde med de danske forfattere. Oversættelserne er jo mere eller mindre færdige, men selvfølgelig har jeg et tæt samarbejde med mine faste oversættere,” siger hun.
Charlotte Jørgensen er alene på kontoret, som jo altså også er hendes private lejlighed, og hun er dermed alene om at bestemme, hvilke bøger der slipper igennen til en udgivelse på Grif. Samtidig hænger hun sammen med det aarhusianske forlag Modtryk i en konstruktion, hvor de er hovedejere og står for salg, marketing og distribution.
”Det er en rigtig god alliance, for ofte er det marketings- og distributionsdelen, mange små forlag knækker halsen på,” siger hun.
Navnet Grif var Charlotte Jørgensen ret længe om at nå frem til, for det med navne kan være virkelig svært, har hun erfaret. Det skulle gerne være noget, der var kort og meget genkendeligt.
Løsningen kom nogle dage, efter hun havde holdt en lille komsammen for nogle venner. Ved den lejlighed bad hun vennerne om at komme med forslag til et forlagsnavn, og som hun husker det, blev forslagene vildere og vildere, efterhånden som aftenen og også natten skred frem.
”Da jeg et par dage efter gik derhjemme og støvsugede, faldt navnet Grif mig pludselig ind, og det føltes som det hele rigtige navn. Jeg kan godt lide fabeldyret, fordi det har noget vildt og voldsomt over sig, og så er der også det, at grif på fransk betyder kløer. Det passer godt, for litteratur må meget gerne kradse lidt,” siger hun og nævner så, at også en bibetydning af ordet giver mening i en forlagssammenhæng. En griffel var i begyndelsen af 1900-tallet et almindeligt skriveredskab i danske skoler.
Forlagsredaktøren på Grif kan læse tekster på adskillige sprog. Naturligvis de skandinaviske, men også tysk, fransk, engelsk og italiensk er hun hjemme i. På spørgsmålet, om hun aldrig selv har haft lyst til at udgive en bog, svarer hun:
”Som 19-årig skrev jeg en digtsamling, som forfatteren Poul Borum læste. Hans kommentar lød: ’Sprogsans, ja, men hvorfor udgive sine depressioner i digtform?’. Der ramte han plet, og jeg har aldrig siden følt mig foranlediget til at skrive noget skønlitterært.”
Charlotte Jørgensen er glad for den start, hendes nye forlag med fabeldyrsnavnet har fået. Især er hun glad for, at gode danske forfattere har sluttet sig til forlaget. De er kommet af sig selv, for hun fisker af princip ikke.
”Det at udkomme på et lille forlag som Grif er helt anderledes end at udkomme på et stort. Jeg kan jo på ingen måde tilbyde det, som eksempelvis Gyldendal kan. Derfor er det vigtigt for mig, at de danske forfattere selv har taget initiativ til at udkomme her,” siger hun.