Dronning Margrethe er et renæssancemenneske midt iblandt os

Hvis man ikke i forvejen var imponeret over dronning Margrethes vingefang og alsidighed, bliver man det ved at læse Thomas Larsens interviewformidlede portrætbog

I bogen ”Monark og menneske” er det tydeligt, at dronning Margrethe er bredt og alment dannet og kyndig inden for blandt andet arkæologi, teologi og geologi. Her besøger Dronningen Sandø, Færøerne, hvor en geolog fortæller om basaltlaget ved Uro.
I bogen ”Monark og menneske” er det tydeligt, at dronning Margrethe er bredt og alment dannet og kyndig inden for blandt andet arkæologi, teologi og geologi. Her besøger Dronningen Sandø, Færøerne, hvor en geolog fortæller om basaltlaget ved Uro. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix.

Dronning Margrethe har 50-årsjubilæum som regent til januar 2022, og det bliver markeret allerede nu med flere bogudgivelser. Nærværende bog ”Monark og menneske” er skrevet af journalist og politisk redaktør Thomas Larsen. Han har tidligere interviewet Dronningen, og ud over at trække på egne og andres samtaler med hende, er bogens greb at komme rundt om monarken ved at interviewe en række mennesker, der har haft med hende at gøre på forskellige områder. Det er kunstnere som Kasper Holten og Bjørn Nørgaard, forhenværende kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, repræsentanter for det politiske liv og for Grønland og Færøerne, kongelige fra andre europæiske monarkiet og endelig nogle af de tætteste barndomsveninder.

Man kunne frygte en del gentagelser, for de interviewede skal immervæk forholde sig til den samme person omend fra forskellige vinkler. Men først til allersidst, hvor der gås tættere på Dronningens liv og hendes private person, taber bogen lidt højde, fordi det er de samme egenskaber, der prises og de samme afgørende livsbegivenheder, der kommenteres. Men indtil da bæres konceptet af Dronningens forbløffende alsidighed og engagement i de mest forskelligartede materier inden for kunst, videnskab, historie, tro og meget mere. Det er slet og ret imponerende at møde de mange vidnesbyrd om dronningens viden og nysgerrighed.

Man fristes til at kalde Dronningen for et renæssancemenneske, hvis ikke dette begreb med tiden havde fået nogle uheldige overtoner af bredbugede middagsherrer med en lidt tvivlsom livsførelse. Men i det omfang man holder sig til leksikonets beskrivelse af et menneske, der beskæftiger sig talentfuldt med flere (vidt) forskellige fagområder, er bredt og alment dannet og kendetegnes af frodighed og livsappetit, passer det perfekt på Dronningen.

Det skinner igennem flere af interviewene, at Dronningen kan være en ganske krævende samtalepartner. Ikke fordi hun ikke er venlig, men hun er nysgerrig og ved som regel selv en hel del, så man kan ikke spise hende af med lidt overfladisk konversation. Man skal oppe sig, hun er ikke til smalltalk, og så er hun i øvrigt rap i replikken, som da hun kommenterer Bjørn Nørgaards portræt af den kongelige familie med ”Ja, hundene ligner jo meget godt”.

Dronningen er tværfaglig, som vi ville sige i universitetsverdenen; hun er kyndig inden for både arkæologi, teologi og geologi. Hun er også tværkunstnerisk og har som bekendt lavet broderier, découpager og meget andet, for eksempel illustrationer til ”Tolkien”, som hun også brevvekslede med som ung. Apropos litteraturen har hun sammen med prins Henrik oversat en roman af Simone de Beauvoir, hvilket Thomas Larsen ikke har fået med. Intet synes at være hende fremmed fra kunstens og videnskabens verden.

Det beror måske på, at hun i så meget mere absolut forstand end alle andre har været bundet til sit embede og sin livsgerning og derfor ikke har kunnet specialisere sig inden for et felt, det være sig fagligt eller kunstnerisk. En ting er, at det ikke ville have været praktisk eller tidsmæssigt muligt. Noget andet er, at det måske ville have været uheldigt med én enkelt meget eksklusiv interesse. At Dronningen favner så bredt, passer på en måde godt til hendes embede. Hun skal kunne omfatte det hele.

Flere af samtalepartnerne ser også en pointe i, at der naturligvis er frirum og selvforglemmelse i at forfølge sine interesser. Vi kan alle have brug for steder, hvor vi kan ånde friere end ellers, hvor vi kan komme ud over os selv, men en monark som på så mange måder har et skemalagt og forpligtet liv, har sandelig ikke det behov i mindre grad. Der er derfor næppe tvivl om, at Dronningen har fået energi til sin gerning netop gennem sine mangfoldige interesser og aktiviteter.

I Danmark opererer vi ofte med en noget gold modsætning mellem det folkelige og det elitære. Det sidste skal vi ikke have for meget af, og der skal i hvert fald ikke sendes flere penge. På den baggrund er det interessant, at Dronningen er helt hævet over denne kløft. Hendes ”elitære” interesser slår aldrig skår i den folkelige hengivenhed, der omgiver hende. Formentlig tværtimod, fordi folk fornemmer, hvor dybt de stikker i hende.

Når kronprins Frederik en dag bliver konge, vil det selvfølgelig være med en anden profil. Han kan noget andet, som bliver lige så værdifuldt. Denne anmelder måtte i hvert fald knibe en tåre, da hans voksne udviklingshæmmede søn fik lov at føle sig som en del af det helt store fællesskab ved for nylig at løbe Royal Run i København, og var han kommet lidt hurtigere frem til Amalienborg, var det måske blevet til en high five med kronprinsefamilien. Monarkiet lever og har det godt i Danmark.

Læs uddrag af ”Monark og menneske” på

k.dk/liv