Fagfolk: Kunstakademiet mangler styring

En årsag til krisen på Kunstakademiets billedskoler på Charlottenborg er manglen på en bestyrelse, mener flere iagttagere

Iagttagere undrer sig over, at skolen i modsætning til Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ikke har en bestyrelse.
Iagttagere undrer sig over, at skolen i modsætning til Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ikke har en bestyrelse. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Hvis Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler ikke skal lide samme skæbne som den stjålne gipsbuste af Frederik V og gå i totalopløsning (efter den for nylig blev smidt i Københavns Havn af aktionsgruppen Anonyme Billedkunstere), vil det være en god idé at indsætte en bestyrelse for den kunstneriske uddannelse.

Skolen mangler tydeligvis styring, for den sejler i dårlige sager med årelange bølgegange på skolen i form af mistillidserklæringer til ledelsen, mildt sagt kritiske arbejdspladsvurderinger og nu også en direkte hærværksaktion anført af institutlederen Katrine Dirckinck-Holmfeld, som nu er bortvist. Og det viser altsammen, at der er brug for en håndfast bestyrelse, som kan hjælpe rektoren med at rydde op i alt rodet, mener flere iagttagere ifølge netmediet Kulturmonitor.

For eksempel undrer det Enigma-direktør Jane Sandberg, at skolen i modsætning til Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ikke har en bestyrelse. Og hun finder, at ”sammenligningen mellem Kunstakademiet og Den Danske Filmskole – en anden bestyrelsesløs uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, som sidste år kogte over af intern utilfredshed – er nærliggende”.

”Jeg tror ikke, at alle kunstneriske uddannelser uden en bestyrelse på et eller andet tidspunkt koger over. Så simpelt er det nok ikke,” siger Jane Sandberg til netmediet, men tilføjer:

”Men jeg tror, at der er en strukturel udfordring i, at nogle statslige kultur- og uddannelsesinstitutioner mangler det vigtige led, som en bestyrelse udgør. Også fordi det professionaliserer tingene i en grad, som der ofte er brug for, når det handler om kunst og kreativitet.”

Formanden for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, kalder idéen om en bestyrelse for det kriseramte kunstakademi for sund:

”Jeg tror, at en bestyrelse ville styrke og være med til at nytænke uddannelsen, hvilket er helt nødvendigt. For der har været en række eksempler på, at det er svært at reformere og forny Kunstakademiet, nok fordi ledelsen mangler mandat til at gøre det,” siger formanden og tilføjer, at Kunstakademiet lider under ”manglende styring”.

Der er også opbakning til en bestyrelse fra De Studerendes Fællesråd, hvor formanden Johan Hedegaard Jørgensen dog vil foretrække en bestyrelse, der er sammensat af folk, som er tilknyttet skolen. Det er Nis Rømer uenig i.

”Jeg mener, det er vigtigt, at der kommer eksterne øjne på. Man skal ikke flytte en intern magtkamp ud i en bestyrelse. Det er simpelthen vigtigt, at der kommer nogen, der kan kvalificere institutionen via erfaringen ude fra andre sektorer og andre ledelsesposter,” siger formanden til Kulturmonitor.

Som ordningen er i dag, er det kulturministeren, der udpeger rektoren for Kunstakademiet. I 2018 blev Kunstakademiets rektor, Kirsten Langkilde, således udpeget af daværende kulturminister Mette Bock (LA).