Det er kold forårstid, vi lever i. Selv til den festligt anlagte Oscaruddeling blev der søndag nat uddelt en efterhånden berømt syngende lussing af Will Smith, og ellers er nyhederne som bekendt fyldt med krig og klimakatastrofer. Men der findes ét sted, hvor man altid kan finde opmuntring, mener en mere fredelig skuespiller. For Salmebogen kan læses som et langt råb om håb, og der er stor trøst i de traditionsrige salmer, mener Ulla Vejby, der er blevet landskendt i rollen som stuepigen Edith i tv-serien "Badehotellet".
Hvad færre ved er, at hun også ville kunne sætte sig ved klaveret og synge duet med Hr. Weyse, hvis det skulle være. For Ulla Vejby er selv en habil sangerinde, der i øjeblikket synger med i teaterforestillingen ”Oh Happy Day” på Folketeatret i rollen som ”den evige ja-siger Grethe”. Og nu er hun tilmed ved at forberede sin egen teaterkirkekoncert, ”Budbringerens fodtrin”. Titlen er inspireret af et bibelvers fra Esajas Bog, som hun bare syntes lød fantastisk, men forestillingen tager udgangspunkt i hendes egne yndlingssalmer, som har fulgt og trøstet hende gennem livet.
”Gode salmer er ligesom gamle venner, man kan besøge hele livet igennem, snakke med og dele store og små livsbegivenheder med. Ja, man kan faktisk søge trøst i dem. For man kan mærke, at de bærer en historie og stor livserfaring med sig. Det er derfor, at flere hundrede år gammel lyrik kan ramme os. For de er blevet skabt af levet liv, som bliver flettet ind i vores sjæle, når vi synger dem. Jeg er også glad for nyere salmer, som vi for eksempel sang, da jeg var spejder. Men der er bare noget helt særligt ved de gamle. Og jeg bliver altid skuffet, hvis der ikke er et par af de gode, gamle slagere på tavlen, når jeg går i kirke,” siger hun med et smil i stemmen.
Ulla Vejby begyndte allerede at gå i kirke som barn, da hun voksede op i Midtjylland. I dag bor hun i Nordsjælland, men nyder stadig at gå i kirke for at synge salmer:
”Min morfar, min mor og min søster har været kirkesangere, og som barn gik jeg til kirkekor med mine veninder. Så jeg kender kirken, er tryg ved den og bruger den som et sted, hvor jeg går hen, når jeg skal finde ro og har brug for at få sænket skuldrene. Jeg bliver meget rolig, når jeg kommer ind i det rum,” siger skuespilleren, som også bruger salmer for sig selv.
En salme at læne sig op ad
Jakob Knudsens ”Se, nu stiger solen af havets skød” har hun for eksempel et særligt forhold til:
”Det er min all time favoritsalme. Melodien har en voldsom kraft. Det er som et godstog, man bare stiger på og lader sig føre med, når man synger den. Og teksten er så smuk,” siger hun og giver sig til at gengive en strofe fra salmen:
“Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
Takke ham, at morgenen mig end er sød,
at mig dagen fryder trods synd og død.”
Salmen trøstede også hende selv for nogle år siden, da hun mistede sin tante, som hun holdt meget af.
”Min tante Yrsa var et stort forbillede for mig, ikke mindst fordi hun som den eneste i min familie arbejdede med kunst ligesom jeg. Hun var først fotograf og arbejdede senere med glaskunst. Min mor ringede og fortalte, at hun var død, og jeg kan huske, at jeg satte mig ud i min have og var ked af det og chokeret over, at hun nu ikke længere fandtes. Hvordan kunne hun være væk, så jeg ikke kunne se hende mere. Nogensinde. Og så kan jeg huske, at jeg brugte ’Se nu stiger solen’,” fortæller hun opmuntret.
”Jeg nynnede den igennem og sang de brudstykker, jeg kunne huske i hovedet. Og det trøstede mig. Jeg kunne mærke, at min sorg kunne læne sig op ad salmen og få støtte her. Jeg kiggede rundt på de små forårsblomster og livet, der piblede frem og fandt en trøst,” siger skuespilleren, der til efteråret gerne vil formidle sin glæde ved salmer til teaterkirkekoncerterne, der også bruger hendes evner som skuespiller med små dramatiske scener omkring de salmer, hun vil synge:
”Det vil minde om en teaterkoncert, men uden kabler, kostumer og den store lyssætning, men jeg vil gerne bruge skuespillet til at åbne salmerne. Og vi er stadig i proces omkring forestillingen, men vi ved, at vi skal lave ’Dejlig er Jorden’, ’Se, nu stiger solen’ og ’Til himlene rækker din miskundhed, Gud’. For det er tre af de mest håbefulde salmer, jeg kender. Og mit perspektiv på troen er også, at det er en tillid og et håb. Jeg siger sommetider, at min tro er en tiltro. At være kristen er for mig at tro på en Gud, som vil os det godt og har skabt os med en mening,” siger hun og tilføjer:
”Når jeg tænker over det, så er koncerten faktisk gennemsyret af et insisterende håb. For troen peger altid på håbet, som jeg tror, at vi har sådan brug for i vores tid, hvor jeg fristes til at sige: Størst af alt er håbet. Og det minder salmerne os om,” siger hun, inden hun skal klæde om for at indtage rollen som Grethe i ”Oh Happy Day”.